Født

Hajstrupgaard, Bylderup sogn, Tønder

Web content link:http:anetavler.kilokilokilo.dkgetperson.phppersonID=I1406tree=anetavlerNis Henriksen f. 1478 d. 1554 : Anetavler for berømte danskere
Web content link:http:www.bylderupsogn.dkOm20Kirken.htmlBylderup Menighedsrd
Kilde: http:nis-edwin.list-petersen.dkdk_ahnen.php
 
Nis Hinrichsen * omk. 1478, Hajstrupgård, herredsfoged 1519-54, omk. 1516, Anna, * Vellerup, + efter 1557, Hajstrupgaring;rd. Nis død: 3-dec-1554, Hajstrupgård. Nis Hinrichsen er en af de få historiske personligheder i Sønderjylland, som er blevet en sagnfigur. Om ham handler sagnet om den røde frakke i Bylderup Kirke se JessenList-Petersen: Sagen und Geschichten aus Nordschleswig - Husum 1991. Sagnet fører tilbage i tiden da der kåmpedes om kong Christian II. af Danmark. Mod denne havde byen Lübeck, hertugdømmerne og Sverige sluttet sig sammen. Også den danske adel havde fravalgt Christian og valgt hertug Frederik til konge. Mange borgere og bønder holdt dog med Christian, fordi de frygtede en priviligering af adelen igennem Frederik. Efter voldelige overgreb ved Frederis krigere mod Aabenraas borgere sluttede de utilfredse sig sammen. Bønder fra alle herreder i Nordschlesvig kom i 1524 sammen på det gamle Landsting Urnehoved og ville med magt zvinge Christians tilbagevenden på tronen. Da tog Nis Hinrichsen, herredsfoged for slogsherred, som var megte velanset i befolkningen, ordet og formanede de ophidsede bønder, ikke at stride imod hertugen med den lille magt, de havde. Kun en del af boslash;nderne var dog indforstået. De andre trak deres våben og forsøgte at dræbe Hinrichsen. Fem pile blev hængnde i hans røde frakke og han undslap den ophidsede mængde kun med voldsome sår. Kong Fiedrik I. belønnede hans trofasthed på det rigeste. Han havde allerede givet ham godset Hajstrup i Feste, gav ham frihed fra alle afgifter, undtagen den almene landebede, og gav ham og hans efterkommere godset Wraagaad 1527 i sognet Burkal, en bondegård i Bylderup, en del marker i Nolde 1530 og forpagte før 1533 hele tolden i slogsherred til ham for ialt 8 mark lübsk per år og meget mere.
Web content link:http:www.bolderslevby.dkindex.phpom15-atrrakttioner28-urnehovedUrnehoved Tingsted
Web content link:http:dengang.dkartikler1992Dengang raquo; Urnehoved #8211; et Tingsted ved Aabenraa
Nis Henrichsen til Haistrupgaard NIS HENRICHSEN TIL HAISTRUPGAARD Af Ludwig Andresen. Oversat fra tysk af Nellie Nissen 1998 Herredsfoged Nis Henrichsen fra Haistrupgaard er en af de få nordslesvigske personligheder, der er blevet folkeeje og en del af sagnverdenen. Han er bl.a. helten i historien om kappen i Bylderup Kirke. Müllenhoff gengiver den i ændret form i sine sagn. Liliencron har udnyttet den digterisk. Denne historie fører os tilbage til stridighederne omkring kong Christian II. Mod ham var i 1523 Lübeck, hertugdømmerne samt Sverige gået sammen. Også den danske adel var trådt op imod ham og havde valgt hertug Frederik til konge. I den strid og uro, der opstod i forbindelse med kong Christians forsøg på at genvinde tronen, som en af de ældste gengivelser af historien om kappen beretter om, nemlig den der fortælles i Jonas Hoyers “Historisk Beretning om Byen Flensborg” 1628, holdt mange borgere og bønder i Slesvig med kong Christian, fordi de frygtede, at Frederik ville favorisere adelen på deres bekostning. Da Frederiks krigsfolk gjorde sig skyldige i voldshandlinger mod Aabenraa-borgere, rottede de utilfredse sig sammen. Bevægelsen greb om sig. Bønder fra alle herreder i Nordslesvig fandt i året 1524 sammen på den gamle Urnehoved landstingsplads. Med våben ville man gennemtvinge Christians tilbagekomst på konge- og hertugtronen. Da tog Nis Henrichsen, herredsfoged i Slogs Herred, der nød stor anseelse blandt de jævne mænd, ordet. Han red til Urnehoved ind mellem de ophidsede bønder og advarede dem om, at de intet kunne stille op mod hertugen. Kun nogle lod sig overtale. Men andre trængte sig ind på ham med våben, og han undkom kun med fare for livet, hvorved hans røde kappe opfangede fem ham eftersendte pile. Det er helt naturligt, at sagnet har bemægtiget sig denne hændelse og broderet videre på den. I hovedsagen hviler nedenstående fortælling dog på sandhed. Det fremgår nemlig af følgende beretning, som herredsfoged Nis Hansen til Haistrupgaard i året 1606 indgav til hertug Johann Adolf von Gottorf. Som barnebarn af Nis Henrichsen, født to år efter dennes død, må Nis Hansen ofte have fået historien fortalt af sine forældre. Han skriver: “Mine forfædre har trofast, med indsats af både liv og blod, stedse tjent Eders fyrstelige Naades højtærede, kristmilde, ædle og rosværdige forgængere, konger af Danmark og hertuger til Slesvig Holstein, også således dengang de oprørske bønder fra alle egne af hertugdømmet Slesvig havde forsamlet sig på Urnehoved Ting med det formål at få Christian til regent. Min bedstefader afværgede dog dette, hvorved min salig bedstefader blev dødeligt såret og gerådede i livs- og levefare, men ikke desto mindre blev det påtænkte oprør altså standset.” Frederik I glemte ikke Nis Henrichsen: han gav ham Haistrupgaard som frigård, så han var fritaget for alle forpligtelser over for landsherren undtagen landgilde, og kongen tilskrev senere ham og hans efterkommere ejendommene Vraagaard 1527 og en del af Nolder Feldmark 1530 og lod ham forpagte fra 1533 alle toldindkomster fra Slogs Herred for årligt 8 Mark 1 med videre. Efter landsdelingen modtog Nis Henrichsen af sin nye herre, hertug Johann den Ældre, om fredagen efter Ægidius 1546, bekræftelse på dennes nådesbeviser og gaver, samt tilsagn om at også hans søn Peter Nissen efter sin fars død måtte beholde godset Vraagaard på livstid. Om Vraagaard opstod der senere strid blandt børnene. I hvet fald har den tilhørt Hans Nissen, den herredsfoged død 1575, hvem hertugen den 28. august 1566 tildelte et nyt fæstebrev på Haistrupgaard, samt hans ældste søn for begges levetid. Hans Nissens enke Marina blev den 22. august 1575 benådet med et livsvarigt faelig;stebrev på Vraagaard. Nis Henrichsens kappe med pile i ryggen skal været blevet ophængt i tårnet på Bylderup kirke, som var Haistrupgaards sognekirke, og en pastor Beyer i Karlum kunne omkring 1820 fortælle, at kappen “1786 og måske endnu et par år senere” skulle have været i kirken, “da den endelig ganske hensmuldret nedfaldt og blev fejet ud”. Dette udsagn er ikke ganske troværdigt, thi i en detaljeret opgørelse over inventaret i kirken fra året 1782 nævnes kappen ikke, og altså var den der allerede da ikke længere. Hoyer oplyser i sin trykte beretning fra 1628 blot, at pilene “længe hang i Bylderup Kirke til minde”. I sit virke som herredsfoged og leder af herredstinget “Dinghörer up flox-dinge” nævnes han i perioden 1520 til 1548 gentagne gange i dokument-fortegnelsen for Løgumkloster. Fem af de på klosteret under hans forsæde udfærdigede tingshøringer er affattet på plattysk, en er på dansk. Men her træder nedertysk allerede tidligere frem som tingssprog 1501, 1504, 1504. Dokumenterne i Løgumklosterdiplomatariet forefindes, såvidt jeg har kunnet få oplyst, kun i afskrift. Det eneste bevarede originale af Nis Henrichsen udfærdigede tingsvidnesbyrd, som jeg har stødt på, befinder sig i Solvig Godsarkiv nu i Rigsarkivet i København. Der findes et nedertysk tingsvidnesbyrd fra Slogs Herred dateret 16. marts 1547, i hvilket det bevidnes at den ærbare Matthias Cördsen på Solvig gennem sin befuldmægtigede Peter Petersen fra Adelvad på tre tingshøringer har klaget over et overtal af ålegårde mellem Vesterhøjst og Alslev med opdæmninger ved begge bredder, og at han har tilbudt at nedbryde sine egne ålegårde og opdæmninger, dersom de andre bosiddere ville gøre det samme. Tingsvidnesbyrdet er bekræftet af Nis Henrichsen og to sandemænd. Nis Henrichsen har underseglet ikke underskrevet det med et påtrykt papirsegl. Dette sidstnævnte er ikke tilstrækkeligt tydeligt til at det har kunne gengives her. Af indskriften hæver kun enkelte bogstaver sig op. I seglfeltet er et liggende Andreas kors, hvis bjælker ligesom hestesko-søm synes at være tilspidset i den ene side. Vi har selvfølgelig her seglhaverens enkle bomærke foran os. Nis Henrichsens gravsten Det samme kors findes – hvilket hr. pastor Hansen i Hoptrup venligst har henledt min opmærksomhed på – på herredsfogedens endnu eksisterende gravsten. Denne sten lå tidligere i kirken i Bylderup under mandsstolerækken foran prædikestolen. Nu er den imidlertid blevet frilagt og opsat i kapelhuset, så man kan læse den tydelige på overfladen ejendommeligt fordelte indskrift. Det er en for denne egn bemærkelsesværdigt nedertysk inskription: ANNO DOMINI MVCLIIII JARS MONDAGES NA ANDRES WORT HIRUNDER BEGRAVEN NIS HINRICKSEN HARDESFAGET DEM GODT ANE TWIVEL GENEDIG IS DEN HE IN SINEN LESTEN Bl EM BLEF. l skjoldet: GOT IS MIN HOGEST TROST. I det Herrens år 1554 om Mandagen efter Andreas’ dag blev herunder begravet Nis Henrichsen, hvem Gud uden tvivl er nådig; thi han blev hos ham i hans sidste stund. [Oversættelse ved professor Peter Jørgensen] Under korset kan ses omridset af en stridsoslash;kse, hvis skaft er videreført ud af skjoldfeltet op til det øvre bladornament
Web content link:http:www.honor.dkPhotoalbumsuserpics100012009_03_SlE6gtsbog_Familien_Wraae_al_tekst.pdf
http:www.honor.dkPhotoalbumsuserpics100012009_03_SlE6gtsbog_Familien_Wraae_al_tekst.pdf
Om Nis Henriksen fortæller Dansk Biografisk Leksikon: Henriksen, Nis, 1478-1554, herredsfoged. Begr. i Bylderup K. Forældre: Henrik Petersen til Hajstrupgård i Bylderup sogn og Ellen. Gift med Anna. N. H. blev 1518 herredsfoged i 510gs herred, Tønder amt, der hørte til den hertugelige del af hertugdømmet. 1523, da hertug Frederiks lejetropper havde oslash;vet store grusomheder i Abenrå og omegn, fremkaldte dette en rejsning af bønderne i alle herrederne i Haderslev, Abenrå og Flensborg amter til for- 60 del for Christian II. De samledes på Urnehoved ting; men N. H. red ind imellem dem og forestillede dem det håbløse i en sådan kamp; vel måtte han forlade tinget, forfulgt af øksehug og pileskud, men hans ord havde dog virket så meget, at bønderne skiltes. Frederik I. skal til belønning have tildelt ham visse rettigheder - hvis karakter er usikker - i forbindelse med Hajstrupgård, der var en hertugelig fæstegård. Kongen skal også have gjort ham til frimand, og han førte senere et slags adeligt våben. Han besad ejendomme bl.a. i Flensborg, hvor han 1516 blev optaget i Frue købmandslag, nød stor anseelse og skildres som ein verschlagenes Weltkind. Han blev stamfar til en talrig slægt. - Ligsten ved Bylderup K. 

Foged i Slogs herred,

Foged i Slogs herred, Tønder

Ejer af Hajstrupgaard

Ejer af Hajstrupgaard

Ejer af Vraagaard i Bu

Ejer af Vraagaard i Burkal sogn, Tønder

Ved Landbruget

Ved Landbruget

Adlet

Adlet ca.1523 af Fr.1