Født

Hajstrupgaard, Bylderup sogn, Tønder

Hans Nissens og hans hustrus, Marina Pederdatters, navne med deres familiemærker - for hans vedkommende en springende hjort og for hendes tre trekløvere på en stilk - findes på prædikestolens himmel i Bylderup kirke
http:johnoglis.dkgenealogigetperson.phppersonID=I84549tree=JM

Herredsfoged, gårdejer.
Hardesvogt der Schluxharde 28 aug 1566.
Hans Nissen * um 1535, Haistruphof, Beruf: Hardesvogt 1560-1574, ---___-1555, in Haistruphof, oo Marina Petersen, * Tondern, + 18-Feb-1594, Haistruphof. Hans starb: 31-Mrz-1574, Haistruphof. Erbgesessen auf Haistruphof Festebrief datiert vom 28.08.1566 und gibt ihm den Hof in Feste so wie sein Vater ihn vom König FriedrichI. erhalten damit waren auch die Privilegien bestätigt seit 1560 Hardesvogt der Schluxharde. Er erkrankte auf einer Winterreise nach Hamburg und starb darauf auf Haistruphof. List-Petersen
Ejer af Hajstrupgård og Vrågård i hhv. Bylderup og Burkal sogne.
Ejer af Hajstrup i Bylderup sogn og Vrågård i Burkal sogn samt herredsfoged i Slogs herred.
Hertugelig fæster på Haistrup Hof i Bylderup efter sin far. Herredfoged i Slogs herred 1560-1574.


Var født i 1535. Han døde den 31 marts 1574.Hans Nissen var ejer af sin fædrende gård, Hajstrupgård i Bylderup sogn fra 1557 til 1574. Desuden var han herredsfoged i Slogs herred fra 1560 til 1574. I et tingvidne af 1557 overlader hans bror Henrik Nissen og hans svogre Andreas Sønnichsen, Hans Feddersen og Jes Boysen, ham deres retsmæssige ejendom og anpart efter deres sallige far og mor, De takker ham for udskiftningen og fuld betaling og gør ham til eneherre af sit ubevægelige gods efter forældrene. Dette bestod af Hajstrupgård og Vrågård med alle de priviligier, hans far Nis Henriksen havde haft, desuden en bondegård i Bylderup og to særmarker, en øst for Vrågård og en på Hynding bymark, begge omdiget. Den 28 august 1566 fik han fæste- og privilligieb
rev, således som hans far før ham havde fået af kong Frederik den første.Henrik Nissen og hans Nissen forlangte den 9 juli 1556, at borgmester og råd i Flensborg skulle løslade 400 mark lybsk, som deres afdøde far havde stående i Flensborg, men som Claus Freese, deres bror Peter Nissens svigerfader, havde lagt b
eslag på.

Hans Nissen Hajstrupgård 1535 – 31. feb. 1574, begravet i Arrild, ejer af Hajstrup i Bylderup sogn og Vraring;gård i Burkal sogn, samt herredsfoged i Slogs herred
F: herredsfoged i Slogs herred og gårdmand i Hajstrup, Nis Henriksen 1478-1554 og Anna c1495- fra Vellerup
Gift 1555 med Marine Petersdatter Redlefsen c1535 – 18. feb. 1594, begravet i Arrild kirke, datter af rådmand i Tønder, Peter Redlefsen -
1. Nis Hansen 1558 – 1616, ejer af Hajstrup
2. Carsten Hansen c1560 -, ejer af Vollerup Frigård. Gift med Ingeborg
3. Hinrich Hansen -. Gift med Anna Petersen
4. Anna Hansdatter -. Gift med rådmand i Tønder, Jesper Pedersen
5. Kathrine -. Gift med sognepræst og provst i Skærbæk, Andreas Jacobsen c1560- 1619
6. Marine Hansdatter -. Gift med bonde i Roost, Hans Outzen 1556-1609
7. METTE HANSDATTER 1570 -. Gift med præsten i Højst Johannes Prætorius I 1561-
http:home1.stofanet.dkfrehranetraeper00268.htm#0
Hans Nissen var ejer af sin fædrende gård, Hajstrupgård i Bylderup sogn, fra 1557 til 1574. Desuden var han herredsfoged i Slogs Herred fra 1560 til 1574. I et tingsvidne af 1557 overlader hans bror Henrik Nissen og hans svogre Andres Sønnichsen, Hans Feddersen og Jes Boysen, ham deres retmaelig;ssige ejendom og anpart efter deres salige far og deres mor, som dengang endnu var i live; de takker ham for udskiftning og fuld betaling og gør ham til eneherre af alt ubevægeligt gods efter forældrene.
Dette bestod af: Hajstrupgård og Vrågård med alle de privilegier, hans far, Nis Henriksen, havde haft, desuden en bondegård i Bylderup og to særmarker, en øst for for Vrågård og en på Hynding Bymark, begge omdiget. Den 28. august 1566 fik han fæste- og privilegiebrev, således som hans far før ham havde fået af kong Frederik I.
Henrik Nissen og Hans Nissen forlangte den 9. juli 1556, at borgmester og råd i Flensborg skulle løslade 400 lybske mark, som deres afdøde far havde stående i Flensborg, men som Claus Freese, deres bror Peter Nissens svigerfader, havde lagt beslag på.
Jævnfør dokument udstedt i Tønder 10. juli 1556 Seidelin: Diplomatarium Flensborgensis: Hertug Hans forskrift til borgmestre og råd i Flensborg for Hans Nissen i Hajstrup, at de skal løslade 400 mark lybsk, som hans salig fader, Nis Henriksen, havde stående i Flensborg. I modsat fald truer ham med gengæld mod borgerne i Flensborg
Hans Nissens og hans hustrus, Marina Pederdatters, navne med deres familiemærker - for hans vedkommende en springende hjort og for hendes tre trekløvere på en stilk - findes på prædikestolens himmel i Bylderup kirke.
Hans Nissen og Marina Pedersdatter havde 11 børn, hvoraf to må være døde som små. Der omtales nemlig kun ni i boets delingsakter.
Hans Nissen blev syg på en vinterrejse til Hamburg og døde hjemme på Hajstrupgård.
 


herredsfoged i Slogs herred, Hans Nissen 1535-1574 og Marine
Petersdatter c1535-1594
 
Hans Nissen Hajstrupgård 1535 – 31. feb. 1574, begravet i Arrild, ejer af Hajstrup i Bylderup sogn og Vrågård i
Burkal sogn, samt herredsfoged i Slogs herred
 
F: herredsfoged i Slogs herred og gårdmand i Hajstrup, Nis Henriksen 1478-1554 og Anna c1495- fra Vellerup
Gift 1555 med
Marine Petersdatter Redlefsen c1535 – 18. feb. 1594, begravet i Arrild kirke, datter af rådmand i Tønder, Peter
Redlefsen -
1.
Nis Hansen 1558 – 1616, ejer af Hajstrup
2.
Carsten Hansen c1560 -, ejer af Vollerup Frigård. Gift med Ingeborg
3.
Hinrich Hansen -. Gift med Anna Petersen
4.
Anna Hansdatter -. Gift med rådmand i Tønder, Jesper Pedersen
5.
Kathrine -. Gift med sognepræst og provst i Skærbæk, Andreas Jacobsen c1560-1619
6.
Marine Hansdatter -. Gift med bonde i Roost, Hans Outzen 1556-1609
7. Mette Hansdatter 1570 -. Gift med præsten i Højst Johannes Prætorius I 1561-

2 SOUR ANETAVLER for BERØMTE DANSKERE, 1. samling: Digtere og forfattere
af Carl Langholz - ISBN 87 88742 36 9
3 PAGE 140
Gedcom extracted from The Reventlow Genealogical Database
 

Gammel Vraa 1355 Wra, af vrå krog, oprindelig Vrå, eller Vrågård er en tidligere hovedgård som i dag er et hotel. Den er i dag på 10,5 hektar park. Det ligger ensomt i skoven mellem markerne 16 km fra Aalborg. Der er en voldgrav med hængebro foran. De nærmeste småbyer er Sulsted og Tylstrup der ligger 3–4 km væk. Hovedbygningen og de to sidefløje er fredet. Ejendommen ligger iAjstrup Sogn i Vendsyssel og er hjemmehørende i Aalborg Kommune i Region Nordjylland.
 
 
Historie
 
 
Vraa nævnes første gang i 1355. Navnet betyder lille sted. Det var oprindelig en række gårde, som kongen konfiskerede sammen med Vendsyssels klostre og oprettede en kongsgård, der i 1500-tallet var landsdelens største. Bøndernes brøde var, at de ikke kunne bevise deres uskyld under oprøret ledet af Skipper Clement. Kongen solgte i år 1600 gården til rigsråd Predbjørn Gyldenstierne 1548-1616 til Vosborg og Bøvling. Gyldenstierne gjorde derefter Vraa til en af sine hovedgårde.[1] Ejerne opdrættede stude i de store enge i Store Vildmose med henblik på eksport til Nederlandene ad Hærvejen.[2]
 
 
En toetages hovedbygning med taring;rn blev opført 1645. Hovedbygningen blev ombygget og to sidefløje opført i 1779. I 1812 udskiltes gården Ny Vraa, og resten af dens tilliggende udstykkedes frem til ca. 1950.
 
 
Gl. Vraa Slot har fra 1977 vaelig;ret et hotel. I 2000 fik slottet kun ganske kort vej til motorvejstilkørsel på Hirtshalsmotorvejen.
 
 
Ejendomsselskabet, der ejede slottet, kom i klemme under finanskrisen. Derfor gik selskabet konkurs i november 2008 og blev sat til salg. I 2009 blev slottet solgt til Vraa Slotshotel ApS for 14 mio kr. Det firma ejes af familien Lokdam, der via kæden Danske Slotshoteller tillige ejer Store Restrup Slotshotel[2]
Herredsfoged

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 
 

En herredsfoged var indtil 1919 navn på den embedsmand, der var dommer og øvrighed politimester i et herred.
Om herredet i oldtiden har haft en fast forstander, vides ikke, men sandsynligheden taler i høj grad derfor. Denne forstander har da svaret til gotalandenes herredshøvdinger og har ligesom disse været herredsmændenes anfører og formand for herredstinget. Når embedet ikke forekommer i historisk tid, er det rimeligvis, fordi det er forsvundet samtidig med, at herrederne som militærdistrikter en gang i vikingetiden afløstes af skipæn, og vi har da lov til i skipænforstanderne, de såkaldte styrismænd, at se de gammel herredsforstanderes afløsere. Herredsforstanderne var ikke kongelige, men folkelige embedsmænd, hvis embeder måske ofte nedarvedes i bestemte slægter, men også kongen havde tidligt sin repræsentant i herredet, der oprindelig kaldtes bryde, siden 13. århundrede ombudsmand. Denne repræsentant havde dog kun at varetage kongens interesser, og han var hverken herredsmændenes anfører eller leder af tinget, hvor han imidlertid kunde give møde, når hans forretninger krævede det. i senere tid, da ombudsmandeneller, som han efterhånden kaldtes, lensmanden, regelmæssig beskikkedes for flere herreder og hans virksomhedsområde i forskellig retning udvidedes, måtte han have en fuldmægtig til at møde for sig på tinge, og det er af denne fuldmægtigstilling, at det senere herredsfogedembede opstår. Dets udvikling falder i 14. og 15. århundrede., og benævnelsen for det veksler endnu på denne tid stærkt, idet man ved siden af herredsfoged også finder udtrykkene tingfoged og tingholder. Herredsfoged var ikke fra først af dommer, ja end ikke leder af forhandlingerne på tinge; hans hverv var snarere at anklage og at påse kongens interesse, men siden cirka 1400 trådte han i spidsen for herredstinget, og efter at han i nogen tid havde dømt sammen med tingmændene, blev han senest i 16. århundrede overalt enedommer, således at han kun i visse sager skulle tiltage meddomsmænd. Samtidig gik hans tidligere forretninger over til andre, dels ridefogden, dels på steder delefogden. I den følgende periode er herredsfoged da i det væsentlige kun dommer, selv om han også har visse administrative forretninger, f.eks. tilsyn med vejene, men i 18. århundredebliver han tillige politimester og dermed den alm. underøvrighed på landet, og denne ordning holder sig, indtil retsplejelov 11. april 1916 adskiller retsplejen fra forvaltningen. Efter denne lov anvendes benaelig;vnelsen herredsfoged ikke mere, idet forretningerne nu er delte mellem underretsdommeren og politimesteren. At herredsfoged siden slutningen af 17. århundrede ofte tillige var byfoged, er bemærket under herred.
Før 1660 udnævntes herredsfoged i reglen af lensmanden og toges altid blandt herredets bønder, selvejerbønderne eller kronens fæstere. Endnu ved år 1600 tales der om herredsfoged, der ikke kunne læse og skrive. Efter enevælden går udnævnelsen over til kongen, og embedsvirksomheden bliver mere og mere livsgerning, men da lønningen, som bestod i en frigård, det såkaldte dommerkorn samt nogle sportler, var i høj grad utilstrækkelig og juridisk Uddannelse ikke krævedes, var indehaverne af embederne snarere ringere end i ældre tid. Indførelsen af juridisk eksamen i 1736 og lønningsvilkårenes forbedring gennem de stigende sportelindtægter gjorde dog efterhånden forandring heri, og siden slutningen af 18. århundrede var herredsfogeder altid jurister og tilhørte socialt overklassen.


Web content link:http:anetavler.kilokilokilo.dkgetperson.phppersonID=I1404tree=anetavlerHans Nissen f. 1535 d. 31 Mar 1574 : Anetavler for berømte danskere

Herredsfoged

Slogs herred

Herredsfoged

Gårdejer

Hajstrupgård og Vrågård i Bylderup Sogn

Gårdejer
I et tingvidne af

Død

Hajstrupgaard, Bylderup sogn, Tønder

Hans Nissen blev syg på en vinterrejse til Hamburg og døde hjemme på Hajstrupgård.