Berygtede tyve

Olsker, Bornholm

Der var ingen tvivl om, hvem tyven var. Allerede dagen efter, fandt man stjålne tyvekoster hos Hans Olsen, som tilhørte sandemand Jep Kjøller, Hartvig Andersen og Oluf Monsen fra Rø. I kammeret stod sandemandens kobberkedel fyldt med mælk. Ransagningsmændene måtte bruger kårde som tingfinder, fordi de øvrige ting (hestebidsel, en lille tængsel* og en stokøkse) var godt gemt i tagdækket. Andre bortstjålne genstande – jernstang, kohud og kobberkar – fandt man ikke, men tyveriet af de fire genstande var nok til at dømme Hans Olsen til kagstrygning, brændemærke i panden og til at arbejde i jern resten af sit liv på Bremerholm. Den hårde straf blev ikke eksekveret, da tyven var forsvundet fra Bornholm. Straffe for tyveri var usædvanlig strenge, så han vidste meget vel, hvad der ventede ham.

Tingbogens oplysninger, sammenholdt med en oplysningerne i skifteprotokollen, fortæller, at huset lå på Lynggårds grund i Olsker, tæt ved Rø sognegrænse, sandsynligvis det, der i dag er sommerhus og tidligere husmandssted ”Skovminde”, Lynggårdsvej 13. Huset lå op til højlyngen, et vådområde med tørvegrave og lyngslet. Huset, der ejedes af selvejerbonden Jens Andersen på 30. sg. Lynggård, var lejet ud til Hans Olsen. Han havde jord til dyrkning af korn og græsningsarealer til en ko og adskillige får. Der var stue, kammer, forstue, steer-, lo- og krobhus. Ikke et af de mindste udbyggerhuse på Bornholm, hvilket ses af, at landgildet til Lynggård blev opgjort til godt 7 slettedaler.

Hans Olsen var ikke hjemme da ransagningsfolk dukkede op den 7. juni. Hustruen Marie Hansdatter hilste dem velkommen og havde sagt ”Ransage I blot i Guds navn”. Hun fortalte, at hendes mand, tidligt om morgenen, havde taget den lille hest og redet op til Myregård, hvor broderen Rasmus Olsen tjente. Derefter var han redet på den store brune hest til Rønne for at se om de 9 alen sort klæde og 5 alen rødt vadmel var blev færdigsyet til ”ifare tøj”. Manden havde været ude om aftenen for at jage harerne væk fra ærtemark. Ellers havde hun ikke bemærket noget usædvanligt ved hans færden.

Marie havde svar på rede hånd. Hun forklarede, at hendes mand havde fået kobberkedlen som hjemgiftsgave af svigerfaderen Ole Andersen, da hun blev gift med Hans Olsen i efteråret. Den lille økse, mente hun, at hendes mand havde købt af sin fader for 16 skilling. Det var så sært, at de var forsøgt skjult i taget.

Herredsfogeden afgav dom over Hans Olsen in absentia allerede en måned efter den 6. juli 1708. Hans brune hest blev fundet i Rønne og vidner kunne berette, at han var sejlet med en svensk skipper til Lübeck, hvor han nu opholdte sig. Hans tilstedeværelse i Lübeck kunne bekræftes af søfolk fra Nexø, der havde mødt ham der. Hvordan han kunne klare sig i Tyskland, kan muligvis forklares ved, at han som håndlanger havde haft tyske kollegaer. I skiftet der blev afholdt i huset fire dage efter domsafsigelsen, beskriver en Gl. blå haandlanger liberi kjole med røde opslag til 5 mark. Måske har Hans Olsen været en af de 200 håndlangere, der fandtes på Bornholm (1703).

De tre bestjålne bønder i Rø havde engageret Petter Thiessen fra Nexø til at føre deres sag. Petter Thiesen brugte gentagende gange udtrykket ”berøgtet tyve” om Hans Olsen og i særdeleshed om hans far Ole Andersen. Både Ole Andersen og hustruen Marie Hansdatter blev stævnet for at meddelagtighed i tyverierne, men blev frifundet, da der ikke fandtes beviser. Laurids Jensen væver på Myregaard gik i forbøn for sin broderdatter Marie Hansdatter og det var også Laurids Jensen Væver, der stillede sikkerhed ”borgen” for, således at de kunne slippe for at sidde arresteret under retssagerne.