Født

Lübeck, Tyskland

Det siges ikke noget om, hvorvidt Peder Henrichsen Kofoed, 1480-1532, var gift, men han må da have været det. Hvem han var gift informerer Bornholm stamtavle af Bjarne A. Kofoed intet om. Der var mindst tre børn efter han;
1. Hans Pedersen Kofoed. født i 1505 i Rønne, Bornholm, Danmark.
Om Hans blev gift, eller når Hans døde ved ikke stamtavlen noget om, men han blev far til (1.1) Rasmus Hansen Kofoed i 1535.
2. Poul Pedersen Kofoed, født i 1510 i Rønne og død i 1569 på 23.selvejergaard Kofodgård(!) I Østermarie på Bornholm i en alder af 59 år.
Poul giftede 1538 sig med Bodil Ipsdatter, som var født i 1525 og døde i 1550. De avlede; (2.1) Esber Poulsen Kofoed født 1543 og (2,2) Peder Poulsen Kofoed født 1548.
3. Mads Pedersen Kofoed, der var født i 1513 i Rønne og død i Østersøen i 1552 i en alder af 39 år. Trods sit korte liv giftes Mads to gange.
Først gift i ca. 1540 med Johanne Jensdatter Myre, der levede fra ca. 1520 til ca. 1546. Hvor hun blev født, eller hvor hun døde fortælles det intet om, men hendes far blev født på 6.vornedegaard i Klinteby i Ibsker på Bornholm.
Med hende fødte Mads 5 børn; (3.1) Peder Madsen Kofoed, født i 1541,
(3.2) Jens Madsen Kofoed, født i 1543, (33) Bodil Madsdatter Kofoed, født i 1544, (3.4) Esbern Madsen Kofoed er født i 1544 og (3.5) Anniche Madsdatter Kofoed, født i 1545.
Sandsynligvis var Bodil og Esbern tvillinger, men det siges det ikke noget om.
Mads blev gift for anden gang omkring 1547 med Gunhild Hansdatter Uf, som var født ca. 1530 og som døde efter 1550. Gunhild blev født på proprietærgård Simblegård i Klemensker på Bornholm.
De avlede (3.6) Hans Madsen Kofoed der blev født i 1550.
Gårdene på Bornholm blev inddelt i tre klasser;
1. Proprietærgård - højeste farm klasse, der ejdes af frie mænd,
2. Selvejergård - middelklasse gård, der ejdes af frie mænd, og
3. Vornedegård - lavere gårds klasse. Nogle af disse var ejet af kongen eller kirken. Ellers blev de ejet af de frie bøndene på proprietær- og selvejergårdene.

I 1510 var Danmark i krig med Lybæk, hvis flåde landede på Bornholm, og Nexø og Åkirkeby blev brændt af. Bornholmerne bad om nåde, og en overenskomst blev underskrevet den 12. juli af 3 præster Peter Kovoth og landsdommeren Oluf Ottesen, hvor man skulle betale besætterne 4000 guldgylden. Hele summen kunne ikke rejses, der manglede 1400 gylden, som Peter Kofoed og 2 andre lovede at betalei Lybæk inden 6 uger.

De 3 gidsler tog med til Lybæk og klarede betalingen, hvorefter rådet skriver d. 20/11 til rådet i Rostock, at de bornholmske "gesandter" - som de nu kaldes - har anmodet om, at bornholmske skippere atter kan få tilladelse til at anløbe havnene i byerne.

Peter Kofoed må have nedsat sig som lybsk købmand i Rønne, og må have tilhørt en pengestærk kreds i Lybæk, siden han kunne rejse pengene. Hændelsen var dyr, men den kunne betale sig. Næste dokument der nævner Peter Kofoed er fra 1522, hvor han nu var en af Rønnes 2 borgmestre - det var også dengang sjældent at en fremmed nåede borgmestersædet!

1526 var en lybsk skipper strandet på Bornholm og klagede over øboernes behandling, de har sikkert bjerget godset for en ublu bjergeløn, eller ligefrem stjålet det, noget der ofte blev klaget over. Peter Kaffot den anden borgmester og byfogeden måtte stå inde for, at de lybske købmænd fik erstatning for det tabte.

Sidste gang Peter Kofoed underskriver et dokument som borgmester er på Rønne byting i 1532, og snart efter er han vel død. Han lod en smuk alterkalk bekoste til Rønne kirke, den er fremstillet i Lybæk mellem 1505 og 31 af sølvsmeden Hans Mewes, og på foden ses et våbenskjold med initialerne "P K" og et bomærke, som er akkurat det samme, som findes i hans bevarede segl fra 1522. Bomærketer et kors belagt med hvad kunne ligne en sparre - måske det tjente til inspiration senere hen, da slægten valgte sit våbenmærke.

Imidlertid kan det bevises, idet Peter Kofoed laksegl fra 1522 er bevaret, dog beskadiget, det viser det samme bomærke i skjold, som ses på alterkalken (jeg har et foto af seglet foretaget af Rigsarkivet). Det ses også, at der ikke skal ændres meget, før dette bomærke kan forvanles til en sparre, slægtens senere våben.