Født

?

Fødseldata ca.

Historie

Vores faktuelle viden om Gorm den Gamles dronning Thyra har vi næsten udelukkende fra Jelling-stenene, alligevel er hun en kendt dronning i Danmarkshistorien. Thyras eftermæle fremstiller hende som en stærk sagndronning, der kunne give mod til befolkningen i svære tider. Derudover var hun hustru til den første kendte konge i kongerækken og har derfor været regnet som stammoder til Danmarks konger.

Thyra og Jelling-stenene

Den eneste sikre viden, vi har om dronning Thyra, er fra Jelling-stenene. På den største sten mindes Harald Blåtand sine forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra. Den mindste sten er væsentligt mere interessant, når det drejer sig om Thyra. Denne sten er sat af Gorm den Gamle til minde om Thyra, hvilket vil sige at Thyra døde før Gorm. Desuden har hun her tilnavnet “tanmarkar but”, Danmarks bod/pryd, der senere blev til Danebod.

De to store Jellinghøje tæt på Jelling-stenene blev længe opfattet som Gorms og Thyras gravhøje. I Nordhøjen, også kaldet Thyras høj, fandt man et tomt gravkammer i 1820. Man mener, at Gorm den Gamle blev flyttet fra sin gravhøj til en grav under kirken, hvor der er fundet et mandligt skelet. Der er derimod ingen spor efter Thyra i hverken gravhøjen eller gravkammeret under kirken. Det er uvist, hvor hun er begravet, og hvilket år hun døde, men formodentlig var det omkring år 950.

Danmarks pryd eller Danmarks bod

Ordene ”tanmarkar but” kan tolkes som enten "Danmarks pryd" eller "Danmarks bod", og tolkningen har siden middelalderen medført spekulationer om Thyras rolle for Danmark. Som "Danmarks pryd" ses Thyra som en betydningsfuld ægteskabsalliance. Gorm var konge over Jylland, og Thyra kunne have været prinsesse af Danmark, et rige øst for Jylland. Spekulationerne går derfor på, om Harald igennem sin arv fra Thyra kunne samle riget under ét. Disse spekulationer kan dog hverken be- eller afkræftes, og nogle mener, at hun i stedet var en engelsk eller irsk prinsesse.

Den anden tolkning af ”tanmarkar but” er "Danmarks bod", og her ses Thyra som den, der har ”bødet”, dvs. hjulpet Danmark. Herfra stammer opfattelsen af Thyra som den, der har opført og vedligeholdt forsvarsanlægget Dannevirke som forsvar mod fjender fra syd. Arkæologiske undersøgelser har dog vist, at Dannevirke blev påbegyndt ca. 300 år før dronning Thyra, samt at udbygninger, fra bl.a. Harald Blåtands tid, har fundet sted, men ikke i Thyras tid.

Thyras eftermæle - en vogter af sydgrænsen

I 1800-tallet blev Thyra imidlertid set som den, der havde opført Dannevirke. Nationalismen blomstrede, ligesom der frem til krigen i 1864 var en stor tillid til Danmarks militære kunnen overfor trusler sydfra. Thyra blev brugt symbolsk som en vogter af sydgrænsen. Thyras eftermæle, hovedsageligt bygget på eventyrlige sagn, levede i bedste velgående. Hun blev fremstillet som en beslutsom og stærk dansk dronning, en forsvarer af riget, og sammen med hende blev volden Dannevirke fremstillet som Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd.

I tiden efter nederlaget i 1864 måtte befolkningen revurdere synet på Dannevirke, men (sagn)dronning Thyra værnede stadig stærkt om de danske værdier. Hendes navn blev brugt til danske foreninger, aviser og lignende i Slesvig, ligesom hun blev afbildet som Dannevirkes bygherre og Danmarks beskytter i digte, sange og ikke mindst malerier.