Født

(Søster til Tolder i Bergen Niels Rasmussen Lindegaard, død ca. 1695). Hun ægtede 2. gang Søfren Pedersen, som overlevede hende.

Her anføres uddrag af 6 skøder på Blangstrupgaard i Turup Sogn i tiden fra 1674 til 1742, kommenteret af I. W. Hanssen.

1.] 23. December 1674 skøder "Kgl. Maj's Justitsraad og Ridder, Stiftsamtmand, Erich Banner til Tybjerggaard", Blangstrupgaard til Tolder i Bergen Niels Rasmussen Lindegaard. Der siges i skødet "Anders Jørgensen paaboer". Han er altså brugeren.

2.] 30. Juni 1696 skøder Niels Rasmussen Lindegaards børn og arvinger gården til "velbemelte dend sal. Mands Svoger og Søster velagtbare velfornehme Mand Søfren Pedersen, Hans Hustru dyderig og gudfrychtig Anna Rasmusdatter og deres Arvinger", og det siges i skødet " hvilken Gaard og Jordegoedz sal. N. Lindegaard hafde bevilget sin Søster at beboe og bebyge, som og deraf hidindtil til ingen Rettighed hafver given" og derfor er gården også under registreringen af boet kun "sat og taxerit for Penge et Hundrede Rixdaller", som derfor er købesummen.

3.] 5. April 1699 skøder de gården til "Kgl. Mayts. Ambtsschrifver udi Assens, erlig og velfornehme Mand Christian Nielsen" og får dennegang "500 gode gangbare dansche Croner" for den. Amtsskriveren, som sikkert var en meget formuende mand, idet han kort efter købte de to store Godser Brobygaard og Ølstedgaard, har, formodentlig som ven af familien Bang, antager jeg, købt gården for at hjælpe familien at bevare hjemmet. Dette skøde underskrives ikke, som de andre skøder, af manden alene, men af alle familiens medlemmer, hustru og børn, nemlig således "Des til Bekreftelse underteignet med voris egne Hender og Zignetter og ombedet voris Børn og Svogre, som er Jørgen og Niels Anderssønner, velagtbahre Jørgen Knudtzen, Stadsmaaler i Assens, og Claus Pedersen i Smejrup dette med os til Vitterlighed at underskrifve og forsegle." Børnene betragtes altså som medejere og af sønnerne skriver den ældste "Jørgen Andersen Bang". I skødeprotokollen er dette "Bang" ganske vist fortolket til "Borg", men det må jo ganske åbenbart være enten en fejlskrivning eller fejllæsning af protokolføreren.

4.] Godt 20 år senere er både Anna Rasmusdatter og hendes sidste mand S. Pedersen afgået ved døden og ligeså Christian Nielsen Fogh, hvis enke "birgitha, sahl. Christian Foghs til Broubyegaard" 12 November 1720 skøder ejendommen til "Monsr. Søfren Tilman, Forpagter paa Solderupgaard" og i skødet betegnes gården nu "en Bondegaard, som Niels Andersen beboer". Køberen er gift med en søster til dennes hustru Ellen Rasmusdatter og altså svoger til Niels Andersen.

5.] En halv snes år efter denne handel er Niels Andersens ældste søn, Christian Nielsen Bang kommet til penge, hvilket nok er gået til på den måde, at den velhavende Selvejerbonde, Claus Pedersen på Smeirupgaard og hustru, Karen Andersdatter, søster til Niels Andersen, allerede på dette tidspunkt have forudbestemt Christian, 24 år gammel til ægtefælle for deres eneste datter, gift med Birkedommeren i Wedellsborg Birk, Gjertrud Clausdatters ældste, endnu kun 7 - 8 år gamle datter, Ericha. Dette ægteskab fuldbyrdes også 10 år senere. Søren Tiilmand tilskøder ham da 22. Juni 1731 gården for 500 Rdr., og i skødet siges ligesom sidst "Bondegaard, som Niels Andersen i boer".

6.] 12. Maj 1742, da Birkedommer Jacob Stribolt forlængst er død, og ligeså Claus Pedersen og hustru, tilskøder Christian Nielsen Bang, der året forinden er blevet gift med Ericha og omtrent samtidig med dette skøde af sin svigermor, "Gjertrud, sal. Jac. Stribolts", har fået skøde på Smeirupgaard, sin yngste broder Jens Nielsen Bang Blangstrupgaard for 600 Rdr., også i dette skøde siges "Bondegaard, som Niels Andersen i boer", hvilket vil sige, at han er brugeren. Men da Jens samme år bliver gift og der ligeledes samme år af alle hans søskende bliver læst arveafkald mod, at han betaler "ald den Gjeld, som enten er eller bliver efter bemelte vores kiere Forældre", er Niels Andersen og hustru, der først døde 1751, formodentlig gået "paa Aftægt".

I alle skøderne nævnes hverken Anders, Niels, Christian eller Jens med tilnavnet "Bang", kun Jørgen Andersen bruger det, som blev forfalsket til "Borg". Derimod i alle afkaldsbrevene og mange andre steder, navnlig hvor forældre og børn gensidig nævner hinanden, nævner de sig "Bang"

Død

Begravet samme dag