Født

7441 Saltumgård, herredsfoged omk.1530.Se Vensysselske Årbøger 1943 side 38. 19101526 fik livsbrev sammen med hans bedste søn den ældste på kronens eng, kaldet Vildmosen. 1946 side 341.Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75. Ejer af Saltumgaard. - 1943 side 39. 1575 Lars Mørks brev til Peder Munks foged, Hans Friis, at han for et pund byg årligt har fæstet af ham en eng i østen op til Hestehaven. Retssag om engen, tingssag 1541 - 1575 - 1580 - 1597 - 1601- 1601 - 1602 - 15041602 faldt dommen retten tildelte kronen engen. 1944 side 39 - 40 - 41.16011574 købt eng af Frederik II kaldet Vildmosen. 21061582 Skødede og gav kongen vist som foræring for tro tjeneste Ejersted eng i Thise sogn i Hammelmose mark.I skiftet efter Lars Mørk 1541 deltog Niejs Pallesen Griis Hvetbo herred tgb. 1 maj 1647 og 4 okt. 1662 Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.http:www.polyjo.dkLaurs Ovesen MørkRef:«tab» «tab»Kilder: CK10-sHo-Erhverv:«tab» «tab»Delefoged til Ålborghus, herredsfogedFødt:«tab» «tab»omkring 1470Boede:«tab» «tab»1519 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amtDød:«tab» «tab»før 1542I familie med ukendt NNBørn:«tab»«tab»Anders Laursen Mørk 1500 - «tab»«tab»Hans Laursen Mørk 1510 - 1593NotaterLars Ovesen Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots gods i Hvetbo Herred og var o. 1530 herredsfoged. 19. oktober 1526 fik han og et hans bedste barn, dvs søn, lensbrev på en eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug 14 tdr. byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi på den tid besad han ikke Saltumgaard; men skifte efter ham blev først - efter forudgaaende proces - foretaget 1541. Sct.Hansdag nævnte år var Morten Ibsen, sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard i Rakkeby sogn, var 1546 herredsfoged i Børglum Herred, Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup vist i Kollerup sogn, Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup Snarup i Rakkeby sogn, Clemen Pedersen i Stagsted Skæve sogn, Niels Pedersen i Røgelhede Hellevad sogn, Anders Jespersen i BrødslevIngstrup sogn og Søren Laursen i Trudslev Ingstrup sogn, forsamlet på Ingstrup Kirkegaard på et samfrændemøde for efter en landstingsdom at dele Lars Mørks børn deres gods imellem, og børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad godset kunde tåle udover den kongelige byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 pund = 2 tdr. byg over kongelig tynge til udarvingerne af dem, som boede i gaarden. CK10I slutningen af middelalderen var der flere fremtrædende selvejer-bondeætter i Vendsyssel, og enkelte af dem betegnes af Peder Dyrskjøt som værende af adel; men dette udtryk skal ikke tages bogstaveligt i nutidens forstand, idet Dyrskjøt regner efterkommere af en ufri mand og en adelig kvinde som værende af adel.Den betydeligste selvejer-bondeæt her var slægten Kjærulf, der oprindelig havde hjemme i den sydlige del af Vendsyssel - i Kjær Herred - og derfra efterhånden bredte sig over den ganske verden; men foruden denne æt var der en eller vistnok flere slægter, der førte navnet Mørk. Således én fra Knolde i Skallerup sogn, der angives at være af adelig stamme, og for så vidt også var det, som slægtens først kendte mand Peder Mørk i Knolde omved år 1500 vel er identisk med den Peder Terkelsen, som boede i Knolde 1501, og som var gift med velbyrdige Anne Kallisdatter, datter af velbyrdige Kalli Palnesen, der var border til væbneren velb. Niels Palnesen i Knolde, som var ugift 1478, død o. 1485, og til velb. Mogens Palnesen i Knolde, der var ugift 1480 og døde før 1501.En anden slægt Mørk har navnlig haft hjemstavn i Bjørum i Sulsted sogn, og en tredje, i Saltum sogn.Det har ikke været muligt at føre disse Mørk slægter ned til en fælles rod; men for øvrigt var Mørk jo også et over hele landet udbredt tilnavn, og de vendsysselske Mørker hører næppe til én stamme.At de imidlertid har været fremragende bønder, ses bla. af, at der er mange præster mellem dem.1470 var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, præst i Hjortdal, og selvejerne Esge Bonde vist Ilfarsen i Borup Kollerup sogn, Anders Bonde i Kornumgaard herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af slægten Eg, og Ilfar Esgesen i Brøndum i Kollerup sogn udstedere af sognevidne af Hjortdal Kirkegård, som Anders Griis i Slette havde forlangt angående korn på marken.1471 var han vidne ved Hvetbo Herreds ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans slægtskabsforhold til de øvrige Mørker fra Saltum, men at han var selvejer, det fremgår af, at det var lutter selvejere, bortset fra præsten, som var udsteder af tingsvidnet 1470.Han har antagelig haft en broder Ove Mørk i Saltum i årene henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været fader til Lars Ovesen Mørk i Saltumgård. CK10-Saltumgård også i nyere tid kaldet Storgaard i Sdr. Saltum Saltum sogn, Hvetbo Herred var en gammel selvejergaard, der fra slutningen af 1400-tallet tilhørte medlemmer af familierne Mørk fra Saltum og Kjærulf, af hvilke flere Laurs Mørk død senest 1534, Vogn Hansen Mørk død 1606, Peder Selgensen Sørensen Kjærulf død 1631, gift med Inger Mørk var herredsfogeder; o. 1695 solgtes en halvdel af Saltumgård til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700-tallet ejedes gården af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gården med noget bøndergods, hvorved Saltumgård blev en hovedgård med ufrit hovedgårdshartkorn, og 1752 skødede gård og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sammesteds 1765. På auktionen efter ham erhvervedes Saltumgaard 13 14 tdr. hartk. med 28 12 tdr hartkorn fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergaard død 1786, som 1775 fallerede, hvorved Saltumgaard med 68 tdr. harthk. fæstegods blev udlagt til de publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg, der 1782 skødede den til kancelliraad Jesper Chr. Østergaard til Lundergaard død 1790. Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgaard med o. 50 trd. hartk. fæstegods til senere landvæsenskommissær Ove Nikolaj Møller død 1801, som straks solgte gaarden uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes Saltumgaard 9 12 tdr. hartk. til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup død 1841. Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gaarden i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen 2 12 tdr hartk. solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors. TrHj-.«tab»«tab»