Født

"Thomasminde", Klim, Klim sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark.

Kilde - http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=27802538

Døbt

Klim kirke, Klim sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark.

Kilde - http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=27802538

Gift

Ellen Kirstine Christensdatter
Vrensted kirke, Vrensted sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Danmark.

Kilde - http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=29014594

Død

Klim Terp, Klim sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark.

Kilde - http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=27803250

Begravet

Kirkegården i Klim, Klim sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark.

Søren Christian Myrup og Ellen Kirstine Christensdatter blev begravet på Klim Kirkegård d. 11 aug. 1876 og i sep. 1910. På deres fælles gravsten står der: "Plejebørnene satte dette minde".
Kilde - http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=27803250

Biografi

I det følgende er der bl.a. brugt uddrag fra en artikel udgivet af Andreas Grishauge i 1979, og materialet er
brugt med hans tilladelse:

Sidst i forrige århundrede var der flere små kalkværker på Klimegnen. Disse værker kørte under datidens meget primitive forhold, og derfor også med beskeden omsætning. Det menes dog, ifølge Trap Danmark, at der i ca. 1875 var tre værker i Klim, og deraf var de to af dem tillige med teglværker.
Blandt de tre var "Bjerggaardens Teglværk" der lå i Klim Terp, og som havde et jordtilliggende på 82 tdr. land, hvoraf de 42 tdr. land var klit. Dette værk var ejet af Clemmen Nielsen, og han solgte det til Søren Christian Myrup, som han var kaldt, i ca. 1860, men i 1883 fik plejesønnen Kristen Myrup skøde på værket som han drev indtil ca. 1915. Der var den fordel ved dette værk, i det daværende skovfattige Thisted amt, at de havde tørvejord hvor de gravede det fornødne brændsel, og under tørvejorden havde de den ler der blev brugt til mursten. Der blev normalt brugt 20.000 tørv, indtil det blev muligt at supplere med kul, til hver brænding. Fra dette værk blev der kørt kalk rundt på egnen af Kristian Myrup's sønner Karl og Horslev, og der blev bl.a. kørt en del til Brovstegnen, og endog til Jetsmark i Vendsyssel.
Arbejdet i kalkgraven var et meget kropslidende arbejde fordi alt skulle udføres med håndkraft, og kun med store hamre og stålstænger som hjælpemidler. Arbejdet blev senere gjort lettere idet man borede og brugte sprængladninger til at løsne de ret ofte store kalkstykker med, de kunne så findeles så meget at de kunne læsses med håndkraft op på en vogn, og dette arbejde blev igen gjort lettere da man fik traktor med skovl til at læsse vognene.
Kunsten at brænde kalk har været kendt helt tilbage til middelalderen, og dengang var det mest klostre og godser der drev brændingen som bibeskæftigelse. Efter udskiftning, og især efter den store
landbrugskrises ophør i 1828, blev mange gårde flyttet ud fra landsbyerne, og der blev efterhånden brugt teglsten i stedet for lerklining til bindingsværkshusene. På den måde opstod der en stor mængde teglværker til dækning af de lokale behov, og i sidste halvdel af forrige århundrede udskilte teglværkerne sig som en selvstændig industri, så der på den måde opstod de små kalkværker. Værkerne i Klim, hvoraf det sidste lukkede i 1977, kunne drage fordel af store kalkforekomster af fin kvalitet.

Søren Christian Myrup var husmand i Klim Terp før han blev teglværksejer på "Bjerggaarden". Gården eksisterer endnu, og den er beliggende Napkærvej 12 i Klim.

Her er der materiale der kan bruges om man skal udvide slægten pga DNA.
https://ottojensen.org/peter-grishauges-hjemmeside/klim/klim-i-billeder/gaarde-i-klim-sogn/soeren-andersens-gaard/

Klim Terp:
Terp er nævnt første gang på 1500-tallet, men dens oprindelse som "udflytterby" fra Klim er sikkert langt ældre. Her lå i 1600-tallet 5-6 huse og gårde på række, med "Bjerggaarden"(billede) som den nordligste, og til 3 af disse huse hørte der lidt jord til, mens resten var jordløse huse.
Det var også i Terp at Klim sogns første fattiggård blev lagt, og den skulle have ligget tæt på "Bjerggaarden".