Født

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Forældre er Gartner Jens Christian Østergaard Hansen og Hustru Kirsten Maria Jensine Vorde (34 Aar), Toldbodgade i Lemvig.

Døbt

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Lemvig Kirke
Faddere:
Pigen Nikoline Vorde.
Pigen Andersine Bertelsen.
Træhandler Carl Volder.
Gartner Ludvig Hansen, alle af Lemvig.

Folketælling

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Vestergade, Matr. Nr. 18a:
Jens Kristian Østergaard Hansen, 1870, G 1896, Staby, flyttet til Lemvig i 1894, Husfader, Handelsgartner, 1 Barn, 1 dødt Barn
Maria Vorde Hansen, 1866, G, Odby, flyttet til Lemvig i 1896, Husmoder, Hustru
Lilia Vorde Hansen, 1900, Lemvig, Barn
Laurids Lauridsen, 1882, Staby, flyttet til Lemvig i 1899 fra Stadil, Tyende, Gartnerelev

FT Lemvig 1901, Vestergade, opsl 68-69, liste 20

Folketælling

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Torvet, Matr. Nr. 50:
Jens Christian Østergaard Hansen, 1870, G, Husfader, Handelsgartner
Kirsten Maria Vorde Hansen, 1867, G, Husmoder
Lilia Vorde Hansen, 1900, Barn
Kamilla Vorde Hansen, 1904, Barn

FT Lemvig 1906, Torvet, opsl 11-12, liste 71

Folketælling

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Torvet:
Jens Christian Østergaard Hansen, 1870, G, Staby, flyttet til Lemvig i 1894, Husfader, Handelsgartner
Maria Vorde Hansen, 1867, G, Odby, flyttet til Lemvig i 1896, Husmoder
Lilia Vorde Hansen, 1900, Lemvig, Barn
Kamilla Vorde Hansen, 1904, Lemvig, Barn

FT Lemvig 1911, Torvet, opsl 26-27

Konfirmeret

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Lemvig Kirke

KB Lemvig 1911-17, opsl 71, nr. 22, side 68

Folketælling

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Torvet 13,1:
J. C. Østergaard Hansen, 1870, G, Husfader, Handelsgartner
Maria Hansen, 1867, G, Husmoder
Lilia Vorde Hansen, 1900, Barn
Kamilla Vorde Hansen, 1903, Barn

FT Lemvig 1916, Tovet, opsl 19-20, liste 334

Folketælling

Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Torvet 13, Forhus:
Chr. Østergaard Hansen, 1870, G, Staby, flyttet til Lemvig i 1895, Husfader, Handelsgartner
Maria Vorde Hansen, 1867, G, Odby, flyttet til Lemvig i 1897, Husmoder
Lilia Vorde Hansen, 1900, Lemvig, Datter
Camilla Vorde Hansen, 1902, Lemvig, Datter

FT Lemvig 1921, Torvet, opsl 16-17, liste 354 (337)

Viet

Niels Marinus Brun
Lemvig Købstad, Skodborg, Ringkøbing

Lemvig Kirke af Schjerning
Ungkarl, Lærer Niels Marinus Bruun, Vemb. Født i Tørring d 19. Sept. 1896. Søn af Tømrermester Niels Bruun Andersen og Hustru Mette Marie f. Sørensen (døde), Lemvig, 26 Aar og
Pige Lilia Vorde Hansen, Lemvig. Født i Lemvig 15. December 1900. Datter af Gartner Jens Christian Østergaard Hansen og Hustru Kirsten Maria Jensine Vorde, Lemvig. 21 Aar.
Forlovere: Ingvard Bruun. Tejner ved Statsbanerne, Struer. Jens Chr. Østergaard Hansen, Gartner, Lemvig.

I henhold til meddelelse af 16/2 1973 fra Lemvig Kordegn og jvf. kontraministerialbogen for Tørring sogn f.m. nr. 9/1896, fol. 11, er slægtsnavnet rettelig BRUN

KB Lemvig 1918-23, opsl 95, nr. 12, side 130

Folketælling

Vemb, Hjerm, Ringkøbing

Kommuneskolen:
Niels Marinus Bruun, 1896, Tørring, G 1922, Husfader, Lærer, 1 Barn
Lilia Bruun, 1900, Lemvig, G, Husmoder
Inga Maria Bruun, 1927, Lemvig, Barn

FT Vemb 1930, opsl 28-29, liste 18, nr. 6 869 00016

Folketælling

Vemb, Hjerm, Ringkøbing

Kommuneskolen, Burvej:
Niels Marinus Brun, 1896, Tørring, G 1922, Husfader, Førstelærer, Folkeskolen
Lilia Brun, 1900, Lemvig, G, Husmoder
Inga Marie Brun, 1927, Lemvig, Skoleelev
Kirsten Maria Hansen Østergaard, 1866, Odby, E, Logerende, Rentier, midlertidig til Stede

FT Vemb 1940, opsl 29-30, nr. 5 20 24 00080

Død

Begravet på Arnbjerg Kirkegård i Varde

Kilde: Gravsten

Vemb Skole

Vemb Skole af Inga Bruun Hjøllund. (datter af Lilia Vorde Hansen)

For mig er Vemb Skole mere end en skole. Det var mit hjem de første 18 år og senere mit og min families faste holdepunkt i tilværelsen i mange år. Derfor kan mit forhold til Vemb Skole sammenlignes med andres forhold til en fødegård eller lignende.
Efter et besøg i lokalarkivet, der har til huse på skolen nu, fandt jeg ud af, at der ikke var ret meget gemt om den tid, jeg kan fortælle om, og jeg bestemte, at jeg ville prøve at fylde lidt i det "hul".
"Den gamle skole" kalder man vist stadig det hus, der ligger lige øst for Vemb Kirke, og den havde endda en forgænger, et lille hus i kirkediget, hvor degnen fra Gørding indtil 1880 om og underviste.
Jeg har af Anna Mundbjerg (Født 1902 og datter af min fars forgænger, Holger Christiansen) hørt om den dag i 1908, da skolebørnene bar skolebordene fra den gamle skole op til den nye, store og flotte skole. (Den kostede 40.000 kr.)
Her var foruden gymnastiksal også 4 klasseværelser. Det 5. blev indrettet til sløjdsal.
Christiansen var lærer i Bur Skole, før han i 1904 kom til Vemb og blev en dygtig og afholdt førstelærer. Han oprettede et orkester og var leder af sangforeningen.

Min far: Niels Marinus Bruun (f. 19-9-1896) blev kaldet, som det hed den gang, til andenlærer ved Vemb Skole 1-3-1921. Han blev lærer fra Nr. Nissum Seminarium 1920 og havde vikariater i Struer og Agtrupskov, før han kom til Vemb.
Der var mange ansøgere til embedet, for der var stor arbejdsløshed blandt lærerne på den tid.
Når han blev den foretrukne, var det måske på grund af hans indsats som tømrer, da P. C. Rødgaards hus i Nørregade blev bygget omkring 1915. Min far var uddannet tømrersvend i sin fars, tømrermester Niels Bruuns firma i Lemvig. Han var Danmarks yngste svend, da han som 17-årig bestod sin svendeprøve og arbejde flere år i firmaet, før han begyndte på seminariet.
P. C. Rødgaard var formand for skolekommissionen, og han havde været særdeles tilfreds med sit nye byggeri, og ikke mindre med den unge tømrersvend. - Sådan kan det gå!
Skønt lejligheden, der hørte til embedet, var "bolig for ugift", giftede far sig 17-9-1922 med mor, Lilia Vorde Hansen, (f. 15-12-1900).
Da det nygifte par kom til Vemb Station fra Lemvig, hvorfra begge mine forældre stammer fra, stod nogle piger fra fars klasse og tog imod dem. De samme piger kom 42 år senere - i 1964 - kort før mor og far forlod Vemb Skole - og forærede dem en lysestage.
Lejligheden ovenpå bestod af 2 små stuer mod syd og et lille køkken med tagvindue samt 2 værelser med nord - ud mod skolegården. En trappe fra skolegangen førte op til den.
I 1927 kom jeg så ind i historien. Jeg blev født i ferien, mens far var på kursus i København. Den gang måtte en lærer gerne dygtiggøre sig, men han skulle selv betale for det, og det måtte helst ske i ferierne. Mange sommerferier har mor og jeg tilbragt hos mine bedsteforældre i Lemvig, mens far var på kursus, mest i København.
Vi boede ovenpå klasseværelserne, så skolens lyde og lugte hører med til mine første erindringer. Man stavede i kor, skrev i kor (En og to og tre) og lærte sange og salmer ved at sige dem i kor.
Nede fra skolegangen kom, især i fugtigt vejr, en blandet lugt. Der var mange børn fra landet. Tøjet og træskoene var der plads til i en speciel knagerække, der var delt op i to og to og med hylder under. Tit sluttede skoledagen med, at man i de små klasser sang:
Mel.: Hvilet postbud en due -
"Nu er skolen til ende, og til hjemmet vi gå.
Hvad vi lærte at kende, skal vi nok huske på.
Nu farvel I små piger, I små drenge - farvel.
Og i morgen så siger - glad goddag vi igen"

Så var vi også fri - oppe hos os. Nu kunne vi spille på klaver med mer. - Det var jo nok et held for Vemb Skole, at jeg var enebarn!. Der skulle være ro i skoletiden.
Men når skoletiden var forbi, kom der andre lyde nedenfra.
Karoline fejede og vaskede gulvene i skolestuerne hver dag. Skoleborde/bænke, der hang sammen, blev skubbet, så der blev gjort rent over det hele. Det var lyden af skolebordene, der rutschedes afsted, vi hørte op til os.
Senere, det var dog vist kun en gang om ugen, skrubbedes klinkerne i gangene med en stiv kost, først med sæbevand, senere rent vand. Det løb ud af en lille tud i en fordybning i et hjørne ved ydervæggen.
Vandet blev de første år, jeg husker, hentet op af en pumpe ude i gården.
Karoline sled - og hvad fik hun mon for det?

"Skolebarn"
Der var mange fordele ved at være barn på en skole. Der var god plads til at lege, både ude og inde, når skolen var slut.
Jeg og mine veninder legede i gymnastiksalen, hvor de lange tove blev til cirkusgynger, når der blev sat en tilhøvlet pind i ringene forneden. Vi kunne lege sørøver, springe over buk og hest, klatre i ribberne o.s.v.
Vi legede "skole", havde hver sin klasse med imaginære elever.
Spillede Antonius over Christiansens hønsehus, spillede kugle i nogle af de mange huller, som skolebørnene efterlod. De samme huller kunne godt være et problem, når man en mørk forårsaften skulle færdes i skolegården.
Lærer Christiansen og hans kone var den slags bedsteforældre for mig. Standi og Stansen, kaldte jeg dem, dog blev Stansen til Christiansen, da jeg blev større.
De havde en hund, der hed Knold - og så havde de høns og kyllinger ude i skolegården. Lærerlønningerne var ikke store, så Standi solgte både æg og høns. Men en nat gik der ild i "kyllingemoderen", så de nyudrugede kyllinger gik til. Det var alle meget kede af, og jeg mener, at hønsehusene i skolegården forsvandt ret hurtigt derefter. Christiansen havde også bygget et lysthus i skolegården.
Lærerinderne hørte til "familien". Jeg var meget ked af, at Mosdal rejste, kort før jeg skulle begynde i skolen, men frk. Jensen (senere fru Høgsberg), der boede oppe ved siden af os på loftet og frk. Lauridsen, der boede henne i gavlen - ovenover Christiansens lejlighed, var søde mod mig. Kaldte mig "Vemb skolen lille sangfugl".
De gav mig tit lov til at gå med ind i timerne, og det nød jeg meget.

Vestjydsk Skoleordning.
Lærerne havde hvor sit klasseværelse. Far havde det, der lå neden for trappen op til os. Han var lærer i 5. klasse og Christiansens 6.
Af hensyn til bønderne, der ville have nytte af børnene, havde Vemb skole indtil 1954 "Vestjydsk skoleordning". D.v.s de 2 ældste klasser gik om sommeren kun i skole 2 dage om ugen fra 7-12. De små var på "deltid" og en enkelt dag hos læreren.
For dem, der ikke var "ude at tjene" var der mulighed for at gå på "ekstrahold" 2 dage mere om ugen.
Om sommeren havde andenlæreren 4. klasse, når 5. havde fri.
Om vinteren var de store i skole hver dag.

Das
Ude midt i skolegården lå et lille hus, der havde 4 døre. Det ene førte ind til vaskehuset med gruekedel og kar. Der var intet vindue, så det var koldt at vaske om vinteren for åben dør. Udenfor var den en brønd og en pumpe.
Den næste dør førte ind til lærerindernes "das".
Der var endvidere døre på hver sin side af huset. Det var indgangene til pigernes og drengenes "das".
Spandende blev tømt ud i en mødding bagved huset, og det var Christiansen, der ordnede det. Han brugte indholdet til gødning i sin have.
Lærerinderne fik senere indrettet et lille pulterrum under taget mellem de to lejligheder til deres nødtørft. Christiansens havde en spand i kælderen.
Far havde for enden af bagloftet lavet et "lille hus" for hos. Det var koldt og uhyggeligt at skulle derhen en vinteraften. Så fulgte far med ud på loftet, hvor der ikke kunne tændes lys, men jeg kunne se gløden af hans cigar, og så var jeg ikke ene.
Der blev aldrig låst døre i Vemb skole, og der var for enden af bagloftet en dør ud til trappen ved gymnastiksalen, så der kunne faktisk godt komme ubudne gæster op på bagloftet.

Lys
Mor var ikke glad for at være ene hjemme vinteraftner, og det forstår jeg godt. Skolen lå yderst. Inge huse var bygget mellem skolen og kirken, og Skolegade gik kun til skolegården, der var omgivet af marker.
Der kunne kun tændes et par lys i eet klasseværelse, nemlig lærer Christiansens. Strømmen havde han selv ført ind fra sin lejlighed, så der kunne holdes aftenskole. Det gjorde både han og far. Far underviste endvidere på teknisk skole og senere på den nyoprettede handelsskole, hvor han blev forstander.
Christiansen havde også sangkor og orkester, der hver havde en ugentlig aften i den oplyste skolestue.
Jeg husker, hvordan lyset faldt ud gennem de aflange ruder øverst i døren til skolestuen. Det var rart, når jeg færdedes i den mørke skolegang på vej til eller fra besøg hos Standi.
Nogle år senere (ca. 1938) kom der elektrisk lys i de øvrige klasser. Der var undervisning de fleste aftener.
Jeg mindes, at der var år, mens far var andenlærer, hvor han kun havde lørdag aften fri!
Far underviste også voksne i sløjd en aften om ugen.
Da skolen blev bygget (1908), blev der indlagt centralvarme, hvad nogle syntes var såre ekstravagant. Man brugte petroleum og karbidlamper til oplysning. Først en del år senere kom der elektrisk lys i lejlighederne - ikke i alle skolestuerne, som allerede nævnt!

Vand.
Der var 2 pumper i skolegården, en ved Christiansens køkkendør og en ved vaskehuset.
Da der en dag blev pumpet en død rotte op, blev det endelig besluttet af den meget sparsommelige kommune, at der nu skulle lægges vand ind på skolen. Der var vand indlagt i husene i Skolegade, så der skulle bare graves en ledning over skolegården. Det var en stor dag, da det første røde vand begyndte at løbe ud i den sorte jernvask.
Nedløbet fra vores køkken var det samme som tagrendens, men det var nemt at tø op med en keddel varmt vand fra komfuret, når nedløbet frøs om vinteren.
Selv om man længe kunne se, hvor vandledningen var gravet ned, for sandet lå højere der, frøs vandet i rørene den første kolde vinter. Man havde ikke lagt rørene i frostfri dybde. Det, der er sparet, er ikke altid tjent.
Skolen lå ved "mark og skov". Et "anlæg" var blevet anlagt overfor skolen - på brinken mellem den og Storåen, men træerne var nyplantede i 1927. Arealet blev i begyndelsen holdt af byens borgere, der hver havde ansvar for, at et bestemt stykke blev holdt rent.

I Skole.









Kilde: Hardsyssels Årbog 1999, udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt