Født

Vammen, Nørlyng, Viborg

Hans dattersøn Anton Thorsager fortæller-om sin bedstefar følgende:
"Ved at læse "den gamle post’s" levnedsløb kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvor lidt han skriver om sit lange liv, men når man ved, at han var ca. 9o da han skrev det ned, kan det vel ikke undre, at det var hans deltagelse i krigen og hans oplevelser der, som stod stærkest i hans erindring, selv om han var åndsfrisk til det sidste, bortset fra stæk tunghørighed.
Om forholdene i hjemmet, da han kom hjem efter at have aftjent sin værnepligt, skriver han kun, at der var 3 u konfirmerede søskende og at der var "smalhans" men han har fortalt, at da hans far døde, havde moderen ikke penge til at købe en kiste. De måtte bryde et stykke loft op, så den lokale snedker kunne lave en kiste af de gamle brædder.
Om de mange år, han fik lov at leve efter krigen, skriver han kun, at han overtog ejendommen og blev gift i 1866, blev landpost i 1867, afstod han ejendommen til sin søn 1894 og blev ved at være landpost til19o7.
Det havde været interessant, om han havde fortalt lidt om posttjenesten i de 4o år. Det var jo netop i denne periode, postomdelingen på landet udviklede sig, idet de første landpostbude blev antaget i I860 - i 1868 var antallet steget fra 3 til
85 - men den ’’direkte omdeling af postforsendelser til adressaterne overalt i landet" blev først gennemført fra 1. juli 19o7, altså ca. 1 år efter, at bedstefar tog sin afsked.
I årene fra 1867 til 1879 var han privat postbud for præst og lærer i Vammen, præst og lærer i Rødding samt baronen på Sødal. De betalte ham for 2 gange om ugen at hente deres post i Viborg - en spadseretur på ca. 3o km hver gang. Den 1.august 1879 blev han kontraktmæssig antaget som landpostbud under postkontoret i Viborg, og indtil 1894 hentede han daglig posten i Ingstrup skole for derefter at dele den rundti Thorup, Norup og Vammen. I 1894 blev han ’’kørende post" fra Viborg over Rødding til Vammen. Han kørte fra Viborg om morgenen, afleverede 1 taske til en kollega i Rødding, og når han så kom til Vammen og fik hesten på stald og selv fik lidt mad, så skulle han på omdeling i Vammen og omegn. Ved 5 tiden om eftermiddagen gik turen tilbage til Viborg, hvor han havde hesten opstaldet i en købmandsgård i St. set. Hansgade 8. I sidebygningen over staldene, havde han et værelse med seng, bord og 1 stol, men ingen kakkelovn. Det var ikke nogen særlig behagelig tilværelse for en mand på over 60 år, og især om vinteren kunne det være drøjt med 2 timers køretur i åben
vogn ad landevejen, derefter 5-6 timers omdeling af posten til fods og så igen køreturen tilbage til Viborg. En vinter - vistnok i 1898 - var han i 3 døgn indesneet i Viborg. 19oo overtog en postkontrahent fra Viborg kørslen og en del af ombæringen i Vammen, og i 19o5 var postmængden blevet så stor, at der blev oprettet brevsamlings sted i Vammen og området blev delt i flere ruter.
Den "gamle post" fik 19o4 postvæsnets hæderstegn for 25 års tjeneste som landpostbud og i 19o6 søgte og fik han sin afsked med pension fra udgangen af september måned.
Da han i 19oo ophørte med postkørslen til Viborg og derefter ikke skulle på postomdeling før kl. ca.
11.oo. begyndte han straks at tage del i arbejdet med pasningen af køerne, hvilket han blev ved med, indtil han var omkring de 9o. Da hans søn Jacob Thorsager, døde i 1911, blev han en stor støtte for sin svigerdatter Dorthea, der sad tilbage med 4 børn hvoraf det yngste blev født nogle dage efter faderens død. Der herskede et ualmindeligt godt forhold
mellem dem, et forhold der ikke forandredes, da Dorthea 5 år efter giftede sig med Just Christensen.
Just vedblev at tage bedstefar med på råd angående alt, hvad der vedrørte ejendom og besætning på en måde, så bedstefar altid følte, at han ikke var overflødig, selvom han var gammel, og han glædede sig til det sidste over, at det gamle hjem blev bevaret for slægten.

Døbt

Vammen Kirke

Anton Thorsager gik i Vammen og Hersom skole og var 2 år ved landbruget før han blev udlært som maskinarbejder i Viborg.
Han arbejdede forskellige steder som svend.
I 1915 aftjente han sin værnepligt i Viborg. Efter at have været på korporal- og sergent­ skole blev han udnævnt til sergent i 1919^*1920-21 virkede han som lærer på korporal skolen i Odense og indtil 1925 fungerede han som bataljonsskriver i Viborg, hvorefter han gik ud af hæren. Efterfølgende etablerede han sig i Vammen med en smede- og maskinforretning. Senere fik han brevsamlingsstedet i Vammen og siden blev han centralbestyrer med centralen opstillet i sit eget hjem.
Han tjente i Hjemmeværnet siden dets oprettelse og var kompagnichef i 8 år, hvorefter han trak sig ud af aktiv tjeneste, men fortsatte som kommandobefalingsmand og våbenmester.
I 1954 blev han ridder af Dannebrog og han har desuden Hjemmeværnets Fortjenstmedalje og 8 års hæderstegn.
I 1947 blev han opstillet som folketingskandidat for Venstre (Knud Kristensen). Desuden kan det nævnes, at
han i ca. 2o år var kasserer for Smedemesterforeningen i Viborg og Omegn, næstformand i Jyllands
samvirkende Smedemesterforeninger ca. lo år og i mere end 10 år har været med i Menighedsrådet og
virket som kirkeværge for Vammen kirke.