Døbt

Vammen, Nørlyng, Viborg

Christen Jacobsen gik i skole i Vamman og senere i Rødding, fordi han kom i pleje hos Jens Degn i Rødding.
Han er uddannet ved landbruget og værnepligten aftjente han i Viborg i 1865.
Han blev forkarl på nogle Tjele-gårde og var så velanskreven, at kammerherre LUttichau senere hjalp ham frem. Han blev således bestyrer på Vesbækgaard, der hørte hen under Tjele og senere fik han gården i forpagtning. Dette var dog ikke nok for den driftige mand, der specialiserede sig i at opkøbe forfaldne landejendomme, rette dem op og. sælge dem. Han boede
på en af disse gårde i Sdr./Rævind, da kammerherre LUttichau tilbød ham at købe Vesbækgaard, fordi hans efterfølgere som bestyrere og forpagtere ikke formåede at holde gården i samme drift, som Christen Jacobsen havde evnet. Trods nogen betænkelighed på grund af den på den tid store købesum af 28.ooo kr. købte han dog gården og senere fik han forpagtningen af teglværket, der lå nabo til Vesbækgaard. Christen Jacobsen var en meget dygtig og anerkendt landmand, der drev Vesbækgaard frem til et mønsterlandbrug .
Også lokale interesser optog ham. Han var således medlem af Sognerådet og bestyrelsesmedlem af adskillige lokale foreninger.
I 19o7 afstod han Vesbækgaard til sønnen Jacob og levede derefter på aftægt hos sønnen Christian Martinus Jacobsen.
Ved Christen Jacobsens død 1924 skrev Folkebladet i Viborg den 25. Juli 1924 følgende:
"En af Nørlyng Herreds kendte mænd, partikulier Chr. Jacobsen i Vesbæk, er død knapt 8o år.
Christen Jacobsen var født i Vammen den 22. september 1844. Han kom ud at tjene, da han var 7 år.
I 187o blev han forkarl på Nørgaard ved Viborg, hvorfra han kom til Vammen og Flarupgaard, hvor han blev, til han i 1879 blev bestyrer på Vesbækgaard, som Kammerherre LUttichau ejede. Samme aar holdt Chr. Jacobsen bryllup med sin efterlevende hustru, Kirsten Larsen fra Sdr. Resen, og året efter forpagtede han gården, som han havde i forpagtning i 14 år, i hvilken han drev Vesbækgaard frem til at blive en efter egnens forhold god gård. Jacobsen købte så en gård i Taarup sogn. Bygningerne var forfaldne, driften forsømt og besætning var der ingen af, så det var ikke lystelige kår at gå ind under. Under afviklingen af forpagtningen af Vesbækgaard havde Chr. Jacobsen bestyrer på sin egen gård, og der blev arbejdet på at sætte den i stand. Der blev merglet, bygget, købt besætning og dyrket hede op, ialt kom 12 tdr. land hede under plov. I fire år boede Jacobsen i Taarup. Så købte han Vesbækgaard, som Kammerherre LUttichau havde anmodet ham påny at bestyre.
Købesummen var 28.ooo kr. som skulle betales efterhånden. Gården var nu ikke mere i sin garni a skikkelse, men Chr. Jacobsen var en dygtig mand til at lede en bedrift, så han fik snart sat skik på tingene. Der var handelsblod i ham, og han gik ikke af vejen for en rask gårdhandel. Engang havde han således 4 ejendomme at drive samtidig. Han kendte arbejdets glæde og hverken han eller hans hustru og børn var bange for at tage fat. - Ni børn har der været i ægteskabet, og Chr. Jacobsen har forstået at sætte de otte levende godt i vej. Fem af børnene har ejendomme, som han havde købt og de andre sidder også i udmærkede stillinger - en af sønnerne er grosserer Johan Jacobsen, Viborg.
Sine sidste år tilbragte Chr. Jacobsen hos sin yngste søn, som bor i Vesbæk. Han og hans hustru glædede sig over, at se tilbage på en travl arbejdsdag, hvis frugter de daglig kunne have for øje. Deres største glæde var den, at samles med den store slægt. Chr. Jacobsen var en interesseret mand, der fulgte med i, hvad der rørte sig omkring ham. Hans minde vil længe blive bevaret i Vesbæk og af alle, han i sit lange liv kom i berøring med.”