Født

Sønder Felding, Hammerum, Ringkøbing

Forældre er Gaardejer Anders Christen Hansen Andersen og Hustru Elisabeth Kristiane Mikkelsen, Østerbjerggaard.

Navneforandring if. Skrv. af 23-10-06 fra Overpræsidenten i København.

Døbt

Sønder Felding, Hammerum, Ringkøbing

Døbt i Hjemmet af Sognepræst Helms. I Kirken 29. April 1900.
Faddere:
Moderen.
Frk. Ane Vilhelmine Mikkelsen, Bolling Skole pr. Kolding
Frk. Thyra Margrethe Elisabeth Strømberg, Dragør paa Amager.
Frk. Anne Marie Rasmussen, Dejgaard, Herning.
Sognepræst Rudolph Helms og Hustru Valborg Balslev Clausen, Sdr. Felding.
Sagfører Laurits Knudsen, Herning.
Faderen.

Folketælling

Sønder Felding, Hammerum, Ringkøbing

Østerbjerge
Anders Kristen Hansen Andersen, 1864, G 1896, Hurup, flyttet til Sognet i 1898 fra Gadbjerg, Husfader, Gaardeier, 3 Børn
Elisabeth Kristiane Mikkelsen, 1873, Lyngby, do, Husmoder
Christa Helene Petrea Hansen, 1897, Søndersø, Barn
Anders Knud Michael Hansen, 1898, Søndersø, Barn
Holger Kristian Immanuel Hansen, 1899, S. Felding, Barn
Jakob Overgaard Kristensen, 1881, Herning, flyttet til Sognet i 1895 fra Skarrild, Tjenestetyende
Else Tomsen, 1884, S. Omme, flyttet til Sognet i 1896, Tjenestetyende
Peter Høst Nielsen, 1848, Herning, flyttet til Sognet i 1900, Logerende, Landpost

FT Sønder Felding 1901, opsl 393, liste 122

Folketælling

København, København, København

Vølundsgade 20,1 tv.:
Anders Christen Heltborg, 1867, G, Hurup, flyttet til København i 1901 fra Jylland, Husfader, Brødkusk, Schulstads Bagerier.
Elisabeth Kristiane Heltberg, 1873, Lyngby pr. Hjørring, G, do, Husmoder
Christa Helene Petrea Heltborg, 1897, Vedby, Fyn, do, Datter
Anders Knud Michael Heltborg, 1898, do, do, Søn
Holger Kristian Emanuel Heltborg, 1899, Sønder Felding, do, Søn
Nanna Marie Heltborg, 1901, Kjøbenhavn, Datter
Svend Angelo Heltborg, 1903, Kjøbenhavn, Søn

FT København 1906, Vølundsgade, opsl 47-48, liste 325

Folketælling

København, København, København

Baldersgade 38,3:
Anders Christen Heltberg, 1867, Hurup, flyttet til Kbh. i 1901 fra S. Felding, Husfader, Brødkusk, fhv. Landmand. Schulstad og Ludvigsen
Elisabeth Christiane Heltberg, 1873, Lyngby, do, Husmoder
Christa Heltberg, 1897, Søndersø, Barn
Michael Heltberg, 1898, Søndersø, Barn
Immanuel Heltberg, 1899, S. Felding, Barn
Nanna Heltberg, 1901, København, Barn
Svend Angelo Heltberg, 1903, København, Barn
Niels Johannes Heltberg, 1909, København, Barn

FT København 1911, Baldersgade, opsl 48, liste 13

Konfirmeret

Vartovhospital, Sokkelund, København

Vartov Kirke af Provst A. Andersen
(Faderen er Brødhandler)

KB Vartov Hospitaler Menighed 1913-35, opsl 47, nr. 5, side 44

Folketælling

København, København, København

Baldersgade 38,3:
Anders Christen Heltberg, 1867, G, Hurup, Husfader, Brødkusk, Schulstad og Ludvigsen
Elisabeth Christiane Heltberg, 1873, G, Lyngby, Husmoder
Anders Knud Michael Heltberg, 1898, Søndersø, Søn, Bankassistent, Frederiksberg Bank.
Holger Christian Immanuel Heltberg, 1899, S. Felding, Realskoleelev.
Nanna Marie Heltberg, 1901, København, Skoleelev
Svend Angelo Heltberg, 1903, København, Søn, Skoleelev
Niels Johannes Heltberg, 1909, København, Søn, Barn

FT København 1916, Baldersgade, opsl 349, 352, 353, 355, 356, liste 13

Diverse

Kristine Heltberg
Nedenstående er en automatisk oversættelse af artiklen Kristine Heltberg fra den svenske Wikipedia, udført af GramTrans den 2016-04-16 08:55:18. Eventuelle ændringer i den svenske original vil blive fanget igennem regelmæssige genoversættelser. Du har mulighed for at redigere oversættelsen til brug i den originale danske Wikipedia.

Ellen Kristine Hansen Heltberg , født 12 juli 1924 i Warszawa , død 7. juni 2003, var en dansk slavist , modstandskvinde og politiker for Socialistisk Folkeparti . Hun var folketingsmedlem 1971-1977.

Kristine Heltberg var datter af direktøren for Der Forenede Dampskibsselskab , Holger Kristian Immanuel Hansen Heltberg (1899-1973) og Romana Luidor (1896-1989), lektor i litteraturvidenskab på Warszawas universitet . [1 ] Heltberg voksede op i Warszawa og havde polsk som modersmål. [1 ] Faderen flyttede til Danmark og i 1936 kom Heltberg og hendes mor efter, da nazismen begyndte at udgøre en trussel. [1 ] Hun tog studentereksamen fra Ordrup gymnasium 1942 med det højeste eksamensgennemsnit og begyndte så at studere tysk og latin ved Københavns universitet . [1 ] Hun gik dog over til slavisk filologi . Studierne blev tidvis afbrudt da hun sammen med moderne engagerede sig i både den danske og den polske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. [1 ] Hun traf sin første mand, socionomen Aage Netteberg, i disse sammenhænge. [1 ] De blev tvunget til at flygte til Sverige i 1943 og giftede sig i 1944. Efter genkomsten til Danmark 1945 genoptog hun sine studier og tog magistereksamen i 1950 med afhandlingen En undersøgelse af verbalaspekternesbrug hos Stefan Zeromski , for hvilken hun blev tildelt Københavns universitets guldmedalje. [2 ] 1953 tog hun doktoreksamen med afhandlingen Études sur smile verbe polsk og var dermed den første kvinde i Danmark med en doktoreksamen i slavisk filologi. [2 ] Hun var adjunkt ved Københavns universitet (1955-1960) og så professor i slaviske sprog og litteratur ved Odense universitet (1966-1973) og lektor ved Københavns universitet (1973-1994). [2 ] [1 ] Hun blev adskilt fra Netteberg i 1960 og giftede sig om sig i 1966 med lektoren Christian Frahm.

Det var dog først i 1958 som hun sluttede sig til et politisk parti, det nydannede Socialistisk Folkeparti. Hun var folketingsmedlem 1971-1977 og engagerede sig bl.a. i uddannelses- og udenrigspolitik. [1 ] Hun forlod partiet i 1977 pga. utilfredshed med dele af dens politik. [1 ] Hun var ordfører af Dansk-Polsk-Selskab (1978-1995).

Studies on Slavic Derivation (1970)
Tendenser i nyere polsk prosa (1980)
Kultur og censur i de slaviske lelse (1983)
We and they (1984)
Anerkendelser
C.E.C. Gads Fonds pris (1963)
Selskabet fór Europæisk Kultur Pris (1980)
Polonia Restituta (1990)

Diverse

LEKTOR EMERITA, PH.D.
Una Canger
Den trykte udgave af Dansk Kvindebiografisk Leksikon udkom i perioden 2000-2001 på forlaget Rosinante med Jytte Larsen som hovedredaktør. KVINFO stillede værket til rådighed online fra 2001-2022 forsynet med avancerede søgefaciliteter. I efteråret 2022 blev den digitale udgave flyttet til lex.dk. Artiklerne opdateres ikke.

Faktaboks: KRISTINE HELTBERG
Ellen Kristine Hansen Heltberg
FØDT 12. juli 1924, Warszawa
DØD 2003
ARBEJDSLIV Akademiker, doktor, professor, forsker og folketingsmedlem
FAMILIE
Forældre: direktør Holger Kristian Immanuel Hansen H. (1899-1973) og universitetslektor Romana Luidor (1896-1989).

Gift 14. juni 1944 (b.v.) med socialrådgiver Aage Herman Grønlund Netteberg, født 18. maj 1916 i København, s. af repræsentant Valdemar Grønlund N. og Bodil Villy Andersson. Ægteskabet opløst 1960.

Gift 14. maj 1966 med lektor Christian Frahm, født 18. april 1923 i Åbenrå, død 12. september 1991 i København, s. af museumsbestyrer Jens Frost og Maria Frahm.

Børn: Eva (1946), Ole (1951), Ivar (1956).

Kristine Heltberg tilbragte de første elleve år af sit liv i Warszawa. Moderen havde læst kemi på universitetet, men forlod studiet efter et politisk opgør med en professor. Senere fuldførte hun en universitetsuddannelse i litteraturvidenskab. Kristine Heltbergs fader, der var ud af en grundtvigiansk bondefamilie, kom som 22-årig til Polen, hvor han arbejdede for Det Forenede Dampskibsselskab med den store emigration fra Østeuropa til Nordamerika. Han lærte sig polsk, som var sproget i Kristine Heltbergs barndomshjem. Forældrenes meget forskellige gemytter førte til, at faderen efter nogle år vendte tilbage til Danmark, mens moderen blev i Polen med Kristine Heltberg. I 1936, da nazismen begyndte at blive truende, sørgede faderen for, at familien kom til Danmark.

Efter ankomsten til sit nye land lærte Kristine Heltberg hurtigt dansk. Hun fortsatte med at være meget læsende og undrede sig over, hvor uvidende danske gymnasieelever var om politik. Selv deltog hun aktivt i foreningen Dansk Gymnasiastforbund. Som 17-årig tog hun den højeste studentereksamen nogensinde fra Ordrup Gymnasium og påbegyndte sit studium på Københavns Universitet med i en kort periode at læse tysk og latin. Dette valg hang sammen med en fremragende tysklærer i gymnasiet, men også med en grundholdning hos Kristine Heltberg, som har præget hendes handlinger livet igennem: at de svages og modpartens ret altid skal tilgodeses. I sit valg af tysk som studiefag søgte hun således under den hastigt fremmarcherende nazisme at forsvare det positive i tysk kultur. Mødet med den store danske sprogforsker Louis Hjelmslev og hans blændende introduktionsforelæsninger til sprogvidenskaben fik hende imidlertid til at skifte studium. Den krystalklarhed og systematik, hvormed man kan opstille et lingvistisk system, talte stærkt til hende, og hun begyndte at læse slavisk filologi. Under Anden Verdenskrig deltog Kristine Heltberg aktivt sammen med moderen i den polske og danske modstandsbevægelse, hvor hun traf sin første mand Aage Netteberg. I 1943 måtte de flygte til Sverige. Efter krigens afslutning fortsatte Kristine Heltberg sit universitetsstudium, og i 1946 fødte hun sit første barn. I 1950 modtog hun Københavns Universitets guldmedalje for afhandlingen En undersøgelse af verbalaspekternes brug hos Stefan Zeromski, 1949. Allerede tre år senere, og efter at have født sit andet barn, forsvarede hun doktorafhandlingen Études sur le verbe polonais med Hjelmslev som en af de to officielle opponenter. Kristine Heltberg blev hermed den første kvindelige dr.phil. i slavisk filologi i Danmark. Som kvinde blev det dog vanskeligt for hende at få ansættelse. Hun søgte professorat i København og i Århus, blev erklæret kvalificeret, men fik ikke stillingerne. 1955-60 var hun adjunkt ved Københavns Universitet og 1960-66 forskningsstipendiat. I 1966 blev hun udnævnt til professor i slavisk sprog og litteratur ved Odense Universitet og blev herved den første danske kvinde, der beklædte et professorat i slavisk. Hun var desuden den første kvindelige professor ved Odense Universitet, den næste, Minna Skafte Jensen, blev først ansat i 1993.

Fra 1971 tog Kristine Heltbergs liv en ny vending, idet hun blev valgt ind i Folketinget. Hun havde fra barnsben været stærkt politisk engageret og følte, da Socialistisk Folkeparti blev stiftet i 1959, at der endelig var et parti, hvis holdninger hun kunne dele. Tro mod sin grundholdning beskæftigede hun sig som politiker især med minoriteters problemer, indvandrere og grønlændere, men hun var også aktiv i uddannelsesspørgsmål og udenrigspolitik. På trods af sin store glæde ved det intense samarbejde med ligesindede forlod hun partiet i 1977, bl.a. som følge af, at hun var uenig i dets holdning til kønskvotering, som hun anså for en nedvurdering af såvel kvinder som mænd. Under sin periode i Folketinget forlod hun 1973 Odense Universitet for at vende tilbage til Københavns Universitet, hvor hun blev ansat som lektor i slavisk. Som forsker havde hun sin styrke i kombinationen af en overordentlig omfattende og detaljeret viden inden for alle grene af de slaviske studier og en usædvanlig skarp sans for det analytiske og kritiske. Hun var ansat i lektoratet til 1994 og blev ved den lejlighed tilegnet festskriftet En slavist i humanismens tegn. Den internationale anerkendelse, hendes videnskabelige produktion har skaffet hende, er uomtvistelig. Forfatterskabet, der har beskæftiget sig med slavisk kultur, litteratur og politik, omfatter bl.a. Studies on Slavic Derivation, 1970, Tendenser i nyere polsk prosa, 1980, Kultur og censur i de slaviske lande, 1983, samt We and they, 1984. I 1963 modtog hun C.E.C. Gads Fonds pris og 1980 Selskabet for Europæisk Kulturs Pris. Af politiske grunde havde hun flere gange takket nej til det polske fortjenstkors Polonia Restituta, men efter ændringerne i Østeuropa tog hun imod det i 1990. Kristine Heltberg var 1978-95 formand for Dansk-Polsk-Selskab og 1979-94 formand for Translatørkommissionen.

Beskrivelser og portrætter af Kristine Heltberg
Foto i Det Kgl. Bibliotek.
Magisterbladet 22/1998. Information 12. september 1994. Weekendavisen 30. november 1990.
Tilknytning til organisationer
Københavns Universitet
Odense Universitet (se Syddansk Universitet)
Socialistisk Folkeparti
Folketinget
Dansk-Polsk-Selskab
Translatørkommissionen
Om den digitale udgave
KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af KVINFO.
Licens: Begrænset anvendelse
KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.