Født

Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing

Jens Espensen eller Jens Espersen var gårdmand i Lund, Gjellerup Sogn. Han er født ca. 1630 som søn af Espen Christensen, og han levede endnu i 1702.

Han blev gift med Kirsten Troelsdatter (, der blev født ca. 1630. Hun var datter af Trouells Søffrensen i Wraa. Hun døde efter 1708, Hun nævnes som Jens Espersens hustru i skødet dateret d. 13/12-1690, læst på Hammerum Herreds Ting 10/1-1691. (

I Gjellerup kirkebog finder vi (X174), at 22.p.trin 1706 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter i Hammerum faddere for Peder Nielsens barn i Lille Fastrup.
Kyndelmisse 1708 er Kirsten Troelsdatter og hendes datter faddere for Espen Troelsen barn i Wraa: Else.


Begivenheder i hans liv:

?? Beskæftigelse: Selvejerbonde i Gjellerup. Gården blev senere kendt som "Kroggården".
Iflg. Tage Liers oversigt over Kroggårdens ejere, var gården dog kun i Jens 'besiddelse i ca. 5 år (ca. 1660-1665).


Jens blev gift med Kirsten Troelsdatter. (Kirsten Troelsdatter blev født før 1635 og død efter 1703.)

Børn:
Troels Jensen
Født: Omkr 1665, Lund, Gjellerup

Jens Espensen gårdmand i Lund, Gellerup Sogn, født ca. 1630, død efter 1702.
Jens Espensen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter sal. Frands Nielsen, delefoged pa Herningsholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her læses følgende:
Fremlagde Jens Espensen i Lundgaard en sin Regnskabsbog, lydende paa Penge 46 Rdlr., fokkens Løn."
I register over restancer hos forskellige bønder under Herningsholm oplyses det, at Jens Espensen i Lund skylder 7 rdlr i indfæstning.
(Viborg Landstings dombog 1665 C9 fol. 159-184)

Jens Espensen var som nævnt gårdmand i Lund, idet han var fæster af Lundgård, der i matriklen 1688 angives at have 6 tdr. 4 skpr, 2 alb. hartkorn. Han var blevet gården tilskødet d. 16. Oktober 1650 af brødrene Reenbeerg i Viborg 9 der formodentlig var hans fjernere slægtninge. Skødet, der er indført i Viborg Landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:

"Jeg underschrefne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenbeerg deris Vegne og videre Ratification halver soldt og afhendet til den erlige og actbare mand Jens Espensen udi Gielderuplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære sal. Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboe pundsmør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedsmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstiid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand forbenævnte Jens Espensen hans Hustru og Arvinger skal hafve nyde bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin Herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til eller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espensen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov; Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vankummels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og Skadesløs udi alle Maader oc hafver jeg herforuden til ydermere Bekræftning Fuld-magt givet til Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espensen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand Indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zig-net hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfor-nemme Mand Christen Mouritsen Graae Borger og Indvaaner udi Vi-borg med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

Jens Espensen var åbenbart et offer for de svære tider; han måtte allerede 1689 igen athænde sit selveje til en af brødrene Reenbeerg: "Kiendes ieg mig underskrevne Jens Espensen boendis i Gelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred Gielderup Sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hart-korn 22 Skp. 2 Alb.' hvilken fornegaard medtilliggende AggerEng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som hertil Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hannem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Ska-de af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haandbekræfted og venligen ombedet velvise og velfor-nemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborg d. 12. juli 1689.

Jens Espensen egen Haand

Efter Begiering underskrifver jeg til Vitterlighed J. Gandorf

Til Vitterlighed underskriver Jeg Hans Pedersen Bødker.
(Viborg Landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138)

Jens Espensen afhændede 1697 Lille Agerskov i Gellerup Sogn, som han havde arvet efter sin far.
Afhændelse af jordegods foregik på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kunne finde sted, skulle ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espensen lovbød således d. 3. juli 1697 på Hammerum Herredsting:
'For Retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og paa Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Laurs Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefogden til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil el-ler imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for SøIf og penge være det nærmest.''
(Hammerums justitsprotokol 1693-1700)

Ingen af Jens Espensens slægtninge reagerede over for lovbudet, og d. 16. november samme år skødede han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården var årlig 1 td. rug og 4 lispund smør. Som medinteresse-ret i samme ejendom nævnes Peder Jensen, Søren Nielsen og Jør-gen Knudsen i Hammerum samt Niels Pedersen i Uhre.

Den 16. december 1702 optrådte Jens Espensen som vidne i en strid om nogle stolesæder i Gellerup kirke. Han fremstod for retten og vidnede, "at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og sal. Claus Jacobsen i sin tid, da de boede i Bjød-strup, gik de tilsammen i den stol, som Svend Lauridsen nu sig tilholder og staar udi. Og saa længe han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid, Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde, eftersom de var ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er''.

Jens Espersen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her hedder det: "Fremlagde Jens Espersen i Lundegaard en sin Regnskabsbog lydende paa Penge 46 Rdlr., folckens Løn". I et register samme år over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det, at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning.

I 1665 er han således fæster på Lundegaard (gård nr. 2) i Lund, Gjellerup sogn ikke at forveksle med Lundgård (gård nr. 9). Gården, der senere bliver kendt som Krogården, er på det tidspunkt i Frantz og Peder Reenbergs eje1.

Den 16. oktober 1680 køber Jens Esperssen Lundegaard af brødrene Reenberg. Skødet, der er indført i Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:


Jens Espersen bliver dermed en af den tids få selvejer-bønder. I markbogen fra 1683 er gård nr. 2 noteret som hans "Self-ejer Godtz, som han intet andet giffuer aff videre end Skatten til Hans Kgl. Mayestät". Gårdens andel i byjorden er da opgjort til 38 tdr. 3 skp. og 1 alb. Men Jens bliver åbenbart et offer for de økonomisk vanskelige tider, for han må allerede 1689 sælge sit selveje tilbage til en af brødrene Reenbeerg (Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138):


Herudover bliver Jens Espersen ejer af gården Lille Agerskov i Gjellerup sogn, som han arver efter sin far. Denne gård ønsker han i 1697 af afhænde. Afhændelse af jordegods foregår på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kan finde sted, skal ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espersen lovbyder således gården den 3. juli 1697 på Hammerums herredsting (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1693-1700):

For retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og på Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch, Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Lauers Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og i Dag 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefoged til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil eller imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for Sølf og penge være det nærmest.

Ingen af Jens Espersens slægtninge reagerede overfor lovbudet, og den 16. november samme år skøder han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården er årligt 1 td. rug og 4 lispund smør.

Den 16. december 1702 er Jens Espersen indkaldt som vidne på Hammerums herredsting i en sag om stolestadernes tilhørsforhold i Gjellerup kirke. Jens Espersen aflægger vidnesbyrd om:

"at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og salig Claus Jacobsen i den tid, de boede i Bjødstrup gik [sad] de tilsammen i den stol, som Jens Lauritsen nu sig tilholder og staar udi. Og saalænge han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde eftersom de har ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er".

1704 står Jens Espersen fra Lund fadder da hans barnebarn Grauers Troelsen bliver døbt i Gjellerup kirke. Jens Espersen dør engang efter 1704.

1 De fleste agre i Gjelleruplund bliver ifølge markbogen af 1683 dyrket efter følgende skema: 1. år = byg, 2. år = rug, 3. år = rug, 4. år = boghvede. Derefter hviler ageren i 4 år.
I en slutbemærkning i markbogen oplyses det, at "Bønderne i Lund Bye lade maale udi Sindinggaards Mølle". Med datidens veje og køretøjer taget i betragtning har det været en lang og besværlig transport.