Biografi

Ib Pedersen Ibsen (24. juni 1801 i Humlum Sogn ved Lemvig - 12. maj 1862 i København) var en dansk anatom.

Ibsen var oprindelig sømand; men da han mistede det ene ben, gav han sig til at studere kirurgi og tog 1826 kirurgisk eksamen. Allerede året efter blev han prosektor ved Kirurgisk Akademi, og her fik han lejlighed til at udvikle sine ganske ualmindelige evner til at lave anatomiske præparater, der snart blev bekendte og søgte ikke blot i Danmark, men rundt omkring i udlandet, hvortil han solgte en stor mængde.

Ganske særlig er hans injektionspræparater og hans præparater af øret blevne bekendte. I 1842 gik han ved sammensmeltningen af det medicinske fakultet og det Kirurgiske Akademi over til universitetet, stadig som prosektor, men 1846 overraskede han den medicinske verden ved at sejre over Adolph Hannover i konkurrencen om lektoratet i anatomi. 1849 blev han titulær professor, 1850 Ridder af Dannebrog, og i 1861 blev han ordentlig professor.

Ibsen var en dygtig, af de studerende meget afholdt lærer, hvis forelæsninger var meget klare og støttedes ved hans udmærkede tegnetalent. Han udgav kun selv sit fortrinlige konkurrencearbejde: Om de anatomiske Varieteter, men 1881 udgav Panum på Carlsberg-Fondens bekostning endnu et udmærket arbejde af ham: Om det indre Øres Anatomi, betragtet fra et sammenlignende Standpunkt, — et arbejde, som Ibsen havde indsendt til Videnskabernes Selskab før sin konkurrence, men som han havde fået tilbagesendt med forskellige kritiske bemærkninger, der bevirkede, at han lagde arbejdet til side.
Han er begravet på Holmens Kirkegård.
Ib Ibsen, Ib Pedersen Ibsen, 24.6.1801-12.5.1862, anatom. Født på Breinholt, Humlum sg, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). I. kom ti år gammel i Ålborg katedralskole, men fandt sig ikke til rette med bogen og gik seksten år gammel til søs. En fodlidelse tvang ham i land, og han bestemte sig for at tage kirurgisk eksamen; et langt sygeleje på Frederiks hospital, der nødvendiggjorde amputation af det ene ben under knæet, øgede naturligt hans interesse for faget. 1826 tog han som "ustuderet" examen chirurgicum og ansattes n.å. som konservator og lærer i praktisk anatomi ved Kirurgisk akademi, en lille post hvori han da akademiet nedlagdes 1842, overgik til det lægevidenskabelige fakultet som prosektor under S. A. V. Stein. I. viste sig at være en dygtig lærer i den deskriptive anatomi, støttet af et stort tegnetalent, og virkede desuden som en udmærket manuduktør i anatomi og operationslære; desuden stod han sig ved sin utrættelige hjælpsomhed og store ligefremhed godt med alle de studerende. Han udviklede i denne mangeårige stilling med megen flid sit utvivlsomt store og alsidige talent som forfærdiger af de mest forskelligartede makroskopiskanatomiske præparater; disse forstod han med jysk merkantil dygtighed at afsætte ikke alene i udlandet, men også til Kirurgisk akademi og universitetet i Kbh. Foruden de smukke knoglepræparationer af det indre øre hos normale og døvstumme (på universitetets patologisk-anatomiske institut) findes endnu bevaret fortræffelige injektionspræparater af blodkar og lymfekar (på normal-anat. institut). – I. var foruden i den deskriptive også meget interesseret i den komparative anatomi, men som udpræget tekniker og praktiker var han i videnskabelig henseende ganske uproduktiv; det vakte derfor stor opsigt og diskussion i den hjemlige videnskabelige verden da han 1846 – ved Steins afgang – sejrede over A. Hannover og V. Bondesen i konkurrencen om lektoratet i anatomi. – I. udgav sin konkurrenceafhandling Om de anatomiske Varieteter, 1846, vedblev at være en udmærket lærer for og ven af de medicinske studerende, men forblev i øvrigt videnskabelig uproduktiv. Senere viste det sig at han kort før konkurrencen til Videnskabernes selskab havde indsendt et større makroskopiskkomparativt arbejde Om det indre Øres Anatomi betragtet fra et sammenlignende Standpunkt. Selskabet fremsatte imidlertid visse anker og ønskede en delvis omarbejdelse, hvad der bevægede I. til at henlægge arbejdet, og det udgaves først posthumt 1881 af P. L. Panum og viste sig at være et for sin tid betydeligt arbejde. – I. blev 1849 titulær professor og var s.å. konst. overlæge ved Augustenborg lazaret; 1861 udnævntes han til ordinær professor.
Familie
Forældre: gårdejer Peder I. (1781–1848) og Ane Margrethe Breinholt (1776–1814). Gift 7.11.1823 i Kbh. (Petri) med Caroline Christiane Bøschen, født 4.3.1805 i Kbh. (Petri), død 22.1.1850 sst. (Holmens), d. af strømpevæver Johan Heinrich B. (ca. 1772–1843) og Karen Sophie Dahl (ca. 1777–1856).