Født

Vamdrup sogn, Anst, Ribe, Danmark

Slægten Sehested - med linjer og forgreninger Den danske uradelige Slægt Sehested, der har optaget Slægtsnavnet i det 17. Aarhundrede efter den holstenske Slægt, stammer fra Vendsyssel og har, trods Vaabenligheden og den sejt vedligeholdte Tradition om de to Slægters fælles Herkomst, intet med den holstenske Famille at gøre, saaledes som det blev paavist af Thiset i den første Udgave af Stamtavlen i Danmarks Adels Aarbog 1911. Slægtens oprindelige Hjemsted er utvivlsomt at søge i Vennebjerg Herred-Egnen nord for Hjørring, og dens første Forekomst dateres til 1337, da Torben Troelsen Nr. 2, der førte Sehested-Vaabenet, var Medudsteder af en Vidisse, 1343 nævnes han sammen med sin Broder Thomas Troelsen Nr. 1, hvis Sønnesønner Jens Nielsen Nr. 5 og Thomas Nielsen Nr. 6 ejede Gods i Mosbjerg i Horns Herred. Jens Nielsens Sønnesøn Landsdommer i Jylland Jens Thomesen d. 1555 Nr. 9 var den første mere fremstaaende Mand af Slægten og Fader til Landsdommer Malte Jensen d. 1592 Nr. 11, hvis Sønner var: 1. Rigens Marsk Steen Maltesen d. 1611 Nr. 14. 2. Thomas Maltesen d. 1608-09 Nr. 16 til Bækmark - hvis Søn Rigskansleren Hr. ChristenThomesen d. 1657 Nr. 23 var Fader til Axel Sehested d. 1676 Nr. 40 til Stovgaard - hvis Linje uddøde med hans Søn Admiralen Christen Thomesen Sehested d. 1736 Nr. 78 - og til Landkommisær, Kammerraad Erik Sehested d. 1683 Nr. 43 til Lykkesholm, hvis Søn Otte d. 1718 Nr. 89 til Lykkesholm var barnløs. p3. Statholder paa Øsel Claus Maltesen d. 1612 Nr. 18, der var Fader til Malte Sehested d. 1661 Nr. 27 til Rydhave nedenfor A, Hr. Mogens d. 1657 Nr. 29 til Holmgaard nedenfor B og til Rigens Skatmester, Hr. Hannibal d. 1666 Nr. 33, Stamfader til den legitimerede Linje se S. 74. A. Malte Sehested til Rydhave Nr. 27 var Fader til: 1. Claus d. efter 1695 Nr. 47 til Boller - Stamfader til den borgerlige Linje se S. 78. 2. Major Frederik d. 1726 Nr. 50 til Rydhave, hvis Søn var Oberstløjtnant Jens d. 1773 Nr. 91 til Rydhave. 3. Generalløjtnant Jens d. 1730 Nr. 55 til Rydhave. der var Fader til Generalløjtnant Ove Rammel d. 1774 Nr. 94 - hvis Søn Generalmajor Frantz Vilhelm d. 1787 Nr. 130 var Fader til Entomologen, Geheimestatsminister Ove Rammel d. 1838 Nr. 170 - og til Generalløjtnant Knud Gyldenstierne d. 1758 Nr. 96, hvis Søn Generalløjtnant Johan Frederik d. 1785 Nr. 146 var Fader til Generalmajor Frederik Gyldenstierne Sehested d. 1830 Nr. 179; dennes Søn Kammerjunker Alexander Gyldenstierne Sehested d. 1887 Nr. 208 sluttede denne Linje, der i det 19. Aarhundrede kaldte sig Gyldenstierne-Sehested. B. Hr. Mogens Sehested Nr. 29 til Holmgaard var Fader til Landsdommer Axel d. 1710 til Tim Nr. 65 og til Jens d. 1685 Nr. 71 til Holmgaard, hvis Søn Oberstløjtnant Niels d. 1745 Nr. 126 til Tim var gift med Elisabeth Skeel, der 1749 erigerede Stamhuset Broholm. Deres Sønner var Oberstløjtnant Anders d. 1799 Nr. 157 til Stamhuset Broholm og Etatsraad, Kammerherre Holger d. 1811 Nr. 168 til Bjerre, hvis Sønner var Stiftamtmand, Kammerherre Niels d. 1827 Nr. 195 til Stubbergaard - hans Søn Kaptajn Jens d. 1878 Nr. 225 var Fader til Sognepræst Niels d. 1899 Nr. 258 - og Oberstløjtnant Holger d. 1839 **Nr. 201, hvis Mandslinie uddøde med Sønnen Kaptajn Niels d. 1890 Nr. 239. Oberstløjtnant Holger udlagt og vedgået som barnefader til Iver Holgersen født 1795, moderen Kiersten Iversdatter Datter afOberstløjtnant Anders Nr. 157 var Fader til: 1. Niels d. 1787 Nr. 181 - hvis Søn Anders d. 1819 til Stamhuset Broholm Nr. 209 var Fader til Oldgranskeren, Kammerherre, Hofjægermester Frederik d. 1882 Nr. 245 til Stamhuset Broholm, som bl. a. havde Sønnerne Konseilspræsident, Kammerherre Hannibal d. 1924 Nr. 270 til Stamhuset Broholm, Jægermester Einar d. 1908 Nr. 274 til Farumgaard og Landbrugsminister, Kammerherre Knud d. 1909 Nr. 275 til Addithus. 2. Major Frederik d. 1849 Nr. 191 til Nordskov, hvis Søn Ritmester Ali d. 1850 Nr. 214 til Fraugdegaard var Fader til Ritmester Frederik d. 1899 Nr. 246 - Fader til Ali Sehested d. 1925 Nr. 282 - og til Ritmester Andreas d. 1922 Nr. 255. Hr. Hannibal Sehested, der 1663 blev optaget i den franske Grevestand, havde uden for Ægteskab Sønnen, den bekendte Digter, Oberst Jens Steen Sehested d. 1697-98 Nr. 326, der 1676 blev legitimeret som dansk Adelsmand. Hans Linje uddøde med Sønnesønnen Iver d. 1793 Nr. 343.Ovennævnte Claus Maltesen Nr. 47 havde udenfor Ægteskab to kuldlyste Sønner, hvis agnatiske Descendens uddøde kort før 1800. Det ældst kendte Sehested-Segl, Torben Troelsens Nr. 2 nu kun gennem Tegning bevarede Sigil, viser 3 Søblade med Spidserne vendt mod hinanden - et iblandt den vendsysselske Adel i det 14. Aarhundrede hyppigere forekommende Vaaben-mærke — hans Brodersøn Thomas Thomesen Nr. 4 førte ligeledes 3 Søblade, men stillede 2, 1, et Skjoldemærke, som ogsaa benyttedes af Thomas Nielsen Nr. 6. Thomas Jensen Nr. 7 forte 1485 og 1487 tre lodret stillede Søblade 2, 1 med nedadvendt Stilk, medens hans Sønnesøn Jens Thomesen Nr. 9, fra hvem der kendes tre forskellige Signeter, 1512 førte Søbladene med opadvendt Stilk, 1531 ligeledes, men her anbragt 1, 2, medens det tredje Signet fra 1536 viser Søbladene kransstillede, dog uden samlende Midtpunkt. — Et lignende Vaaben for Sønnen Malte Jensen Nr. 11 var afbildet paa de nu overhvidtede Kalkmalerier i Hjørring St. Olai Kirke, men i hans Signet, der kendes i Aftryk fra 1562-78 er Søbladene samlede om en Kugle. Hans Sønner førte en Rose paa Kuglens Plads. Medens den farvelagte Vaabengengivelse i Adels Aar-bogen 1911 viser Rosen, har man denne Gang valgt at gengive Vaabenet som tre Sølv-Søblade med fravendte Stilke samlede om en Guld-Kugle i blaat Felt. Hjelmtegn: 5 sorte Hejrefjer. Hr. Hannibal Sehested og Fru Christiane Nr. 33 fik ved Patent i Maj 1662 tillagt følgende Vaaben: Hr. Hannibal: Firdelt ved et blaat Kors belagt med et kronet firdelt Hjerteskjold, hvori Sehested fædrene, Lykke mødrene, Bille farmødrene og Gyldenstierne mormødrene; 1° og 4° en indadvendt oprejst kronet sort Løve i Guld, 2° og 3° en indadvendt oprejst kronet blaa Løve i Sølv. 4 Hjelme: III, I, II, IV: I. Sehested, II. Lykke, III. Bille, IV. Gyldenstierne. Fru Christiane: Firdelt ved et Sølv-Kors belagt med et kronet firdelt Hjerteskjold, hvori Lange- Munk mødrene, Marsvin mormødrene, Lykke Moders farmødrene og Gyldenstierne Moders mormødrene; 1° og 4° en indadvendt oprejst kronet Guld-Løve i blaat, 2° og 3° en indadvendt oprejst kronet Sølv-Løve i rødt. 4 Hjelme: III, I, II, IV: I. Lange- Munk, II. Marsvin, III. Lykke, IV. Gyldenstierne. Hr. Hannibal fik i April 1663 tildelt fransk Greveværdighed af Louis XIV, motiveret ved »la part quil prenoit à lheureux succes de la Paix entre Nous Notre très-cher Frere, Oncle Beau-Pére le Roi dEspagne, de notre Mariage, comme aussi les sentimens de reconnoissance au sujet de notre médiation garantie au Traité de Paix entre le Danemark la Suéde, lagréable manière dont le dit Ambassadeur a passé ses offices». Ved Patentet omtales med Hensyn til Vaaben kun, at det tillades ham at smykke sit Vaaben med et blaat Skjoldhoved, hvori tre Guld-Liljer. Det i Tycho de Hofmans Historiske Efterretninger om velfortjente danske Adelsmænd gengivne Vaaben viser imidlertid et kronet blaat Skjold, hvori tre Guld-Liljer. Paa Kronen en kronet Guld-Leopard holdende i højre Pote et draget Sværd, i venstre et blaat Skjold, hvori 1 Guld-Lilje. Skjoldholdere: to kronede Guld-Løver hver med et blaat Skjold, hvori en Guld-Lilje, paa Brystet. Jens Steen Sehested Nr. 326, der blev legitimeret 11. Maj 1676, skal have ført Slægten Sehesteds Vaaben belagt med en venstre Guld-Skraabjælke. Hans Efterkommere bortkastede Bastardbjælken.En Oversigt over Slægtens Stamtavle vil vise en for dansk Adel ganske regelret og typisk Udvikling i Slægtens Historie. Efter en Række Generationer at have siddet som Storbønder i de lidet frugtbare vendsysselske Egne, med Gaardene Mosbjerg i Horns Herred og Vellingshøj i St. Olai Sogn, lige udenfor Hjørring, som Centrer, kom Slægten ved Jens Thomesen Nr. 9s Ægteskab med Anne Maltesdatter Juel i Besiddelse af Holmgaard i Skodborg Herred og Kapital nok til at erhverve Højris paa Mors. Hans Søn Malte Jensen Nr. 11 var ligesom Faderen Landsdommer i Jylland og naaede ved sit Ægteskab med Sophie Clausdatter Bille ind i Højadelens Kreds. De følgende Generationer gjorde Tjeneste som Lensmænd, sad i Rigsraadet og ydede en fremragende Indsats i Statens Tjeneste med Hr. Christen Thomesen Nr. 23, Rigens Kansler, og hans Fætter Hr. Hannibal Nr. 33, Norges Statholder, efter Enevældens Indførelse den store Organisator af dansk Centraladministration som de straalende Højdepunkter. Efter Enevældens Indførelse og gennem hele det 18. Aarhundrede, hvor Godserne efterhaanden gik tabt, var Slægten en udpræget Officersslægt, for saa i de seneste Slægtled dels at vende tilbage til Embedstjenesten, dels at gaa over i de frie Erhverv. Uden at høre til de godsrigeste Ætter har Slægten dog gennem adskillige Led siddet paa til dels store Gaarde. Holmgaard i Skodborg Herred erhvervedes som nævnt ved Malte Jensens Giftermaal 1517 og solgtes efter Sophie Gyldenstiernes, Jens Sehesteds, Død i 1730. Højris forblev godt 100 Aar i Slægtens Eje, den blev købt 1535 og solgt 1637; Nøragergaard i Gislum Herred tilhørte Sehestederne fra 1604, indtil den gik tabt ved Tvangsauktion i 1730. Af de bortsolgte Gaarde var Rydhave i Ginding Herred længst i Slægtens Besiddelse, den blev erhvervet 1615 af Anne Lykke, sl. Claus Maltesens og solgtes først 1825 af Kammerherre Niels Sehesteds Arvinger. Kun Broholm, der blev erhvervet 1718, har i længere Tid end nogen af de forannævnte Besiddelser tilhørt Slægten, hvad der vel hænger sammen med, at den i 1749 blev belagt med fideikommisarisk Baand afløst 1930.Nogen større litterær Indsats har Slægten vel ikke ydet - den tæller dog en saa betydelig Mand som den mærkelige Landsknægt- og Bohemetype, Hr. Hannibals illegitime Søn Jens Steen Sehested — enkelte af Slægtens Medlemmer som Knud til Tim Nr. 63 og Peter Tordenskiold Nr. 186 har ladet trykke Lejlighedstaler fra Sorø Akademi, det samme gælder Ove Rammel Nr. 170, der sammen med Niels Tønder Lund ejede en betydelig og videnskabeligt værdifuld Insektsamling. Admiralen Christen Thomesen Nr. 78 har skrevet nogle aandelige Digte og var en fortræffelig og fornøjelig Brevskriver. Af Værdi er de Slægtebogsarbejder, der er efterladt af Sophie Sehested Nr. 25, Niels og Jens Juels Moder, og fra nyere Tid Thyra Sehesteds historiske Forfatterskab, der især har samlet sig om Slægtens forende Skikkelser. Kammerherre Frederik Sehested gjorde en værdifuld Indsats ved sine Udgravninger paa Broholm Egnen.