Født

Hade nog inte namnet Praetorius, lyckas inte ta bort detEJ
 
Bertram Jensen c1560 - 22. maj 1611, hertugelig gårdmand i Bedsted og herredsfoged i Sdr. Rangstrup herred,nævnt 1609
 
Bertram Jensen, både bror t Johannes Praetorius och ana till densamme JPs sonson, var inblandad och dömd i ett mordfall. För hela berättelsen se under memoires på faderns plats.
 
Bertram Jensens skæbne startede i Aabenraa med mordet på borgmesteren Claus Esmarck. Hele byen var dybt oprørt og chokeret. Borgmesterens svigerforældre, den fhv. amtsskriver Wolf Kalundt og hustru, blev straks beskyldt for mordet, da der i lang tid havde været et spændt forhold imellem dem og den myrdede. Retten stadfæstede beskyldningen. Det var dem: De havde lejet Jørgen Skytte til at skyde deres svigersøn, som nævnes for at være en from og retsindig mand og i øvrigt meget afholdt i byen.
 
Under en nærmere afhøring, hvor der overfor svigerfaderen blev anvendt tortur, kom det nu også for dagen, at der var medskyldige. Den ene var den nylig indsatte præst i Hellevad Jørgen Lund samt naturligvis ingen ringere end Bertram Jensen. Iøjnefaldende var det også, at Jørgen Lund pludselig rømmede fra sine kirker. Han betegnedes i øvrigt som et upålideligt og forsumpet individ, der uden tvivl må have fået præsteembedet med mølleren i Hellevad Marquard Hansens godkendelse. Den tidligere præst, Niels Heldvad var netop blevet afsat af samme møller, hvis hustru var Bertram Jensens søster.
 
I Flensborg blev Jørgen Lund fanget og her straks halshugget som medskyldig i mordet på borgmesteren. Bertram Jensen, derimod, slap meget billigere. Han havde ellers udbetalt en pengesum til morderen og oven i købet ydet ham husly i Bedsted under hans flugt vestpå; muligvis med skib ud af landet. Bertram Jensen blev idømt en bøde på l000 Rdl., som dog senere blev nedsat til 500 Rdl. Aring;ret efter afgik han nedbrudt og syg ved døden den 22. maj 1611.
 
Föräldrar: gårdmand og herredsfoged i Bedsted, Jens Jebsen c1530-1606 og NN Nisdatter -1594
 
Gift 15. juni 1595 med Jeng Inger Hansdatter c1570 -
 
Barn:
 
1. Jens Bertramsen c1596 -, garing;rdmand i Bedsted
 
2. NN BERTRAMSDATTER -. Gift med gårdmand i Ulstrup, TERSTEN OUESEN c1580-
 
3. NN Bertramsdatter 1601 - 1659. Gift med gårdmand i Genner, Dines Jensen c1597-
 
4. Bertram Bertramsen c1611 -, gårdmand i Bedsted
http:www.bedstedsogn.dkhistoriskhefterHefte203,20side2061-90.pdf
 Ahlefeldt og Bertram Jensen var endnu værre end deres forgængere og utallige var de anklager, der blev rettet mod dem, både for det ene og det andet. Ældre billede af herredsfogedgården set fra syd. Foto fra ca. 1920. Uden fortilfælde afkrævede Frederik Ahlefeldt nu pludselig en afgift på 4 rdl. af amtets kirker. Beboerne i Egvad sogn med præsten Niels Heldvad i spidsen nægtede at betale denne afgift, da han også skulle betale 4 Rdl. for Hellevad kirke. Striden varede ved, og det kom endda så vidt, at amtmanden truede med at lade kirken nedrive, hvilket menigheden dog ikke ønskede. Inden årets udgang betalte de da også nødtvungent den nye afgift. Niels Heldvad. Præst i Hellevad. Portrættet er fra 1631 og stammer fra titelbladet fra hans bog Historiarum Sacrarum Encolpodion. Til venstre for hans hoved står Ætatis 67 = i en alder af 67 år. Billedet findes gengivet i H.V. Gregersens bog om Niels Heldvad fra 1957. Side 161. 69 På baggrund af denne episode forstår man også bedre, når Niels Heldvad i sine optegnelser skriver: Anno 1602 er jeg blevet heftigt forfulgt af Frederik von Ahlefeldt og Bertram Jensen i Bedsted. Gud skal være dommer mellem os. Hvorfor netop Bertram Jensen nævnes i samme forbindelse må vi have forklaringen på ved at læse bødepålæggene i Aabenraa amtsregnskab for samme år. Første gang måtte Bertram Jensen betale en bøde på 1 Rdl og 15 sk. for at have beskyldt Niels Heldvad for at have talt løgn. Anden gang blev bøden 5 Rdl. for at være fremkommet med ærerørige ord om amtsskriveren Wolf Kalundt i Aabenraa. Disse oplysninger fortæller os således også hvordan herredsfogeden i Bedsted var. Året efter blev det også amtets bønder for meget. De foranstaltede et optog til slottet Gottorp med ikke færre end 125 deltagere, som overfor hertugen rettede graverende beskyldninger mod amtmanden og hans håndlangere. - Embedsmetoder, fogeder, møllere og skrivere, som alle hjælper med til at fordærve os, har på Brundlund slot hemmeligt sammensvoret sig, hedder det i klagen, og det havde heller ikke nyttet at henvende sig på tinge, for at skaffe sig ret der. Der er ingen tvivl om, at der specielt hentydedes til Bertram Jensen, der frem for nogen var amtmandens håndlanger. Klagerne må have haft deres virkning for 2 år efter i 1605 blev amtmanden suspenderet fra sit arbejde på grund af misbrug. Samme skæbne fik Bertram Jensen i 1610, hvorefter embedet som herredsfoged overgik til storbonden Jens Hansen i Øster Terp i 1612. Bertram Jensens skæbne startede i Aabenraa med mordet på borgmesteren Claus Esmarck. Hele byen var dybt oprørt og chokeret. Borgmesterens svigerforældre, den fhv. amtsskriver Wolf Kalundt og hustru, blev straks beskyldt for mordet, da der i lang tid havde været et spændt forhold imellem dem og den myrdede. Retten stadfæstede beskyldningen. Det var dem: De havde lejet Jørgen Skytte til at skyde deres svigersøn, som nævnes for at være en from og retsindig mand og i øvrigt meget afholdt i byen. Under en nærmere afhøring, hvor der overfor svigerfaderen blev anvendt tortur, kom det nu også for dagen, at der var medskyldige. Den ene var den nylig indsatte præst i Hellevad Jørgen Lund samt naturligvis ingen ringere end Bertram Jensen. Iøjnefaldende var det også, at Jørgen Lund pludselig rømmede fra sine kirker. Han betegnedes i øvrigt som et upålideligt og forsumpet individ, der uden tvivl må have fået præsteembedet med mølleren i Hellevad Marquard Hansens godkendelse. Den tidligere præst, Niels Heldvad var netop blevet afsat af samme møller, hvis hustru var Bertram Jensens søster. I Flensborg blev Jørgen Lund fanget og her straks halshugget som medskyldig i mordet på borgmesteren. Bertram Jensen, derimod, slap meget billigere. Han havde ellers udbetalt en pengesum til morderen og oven i købet ydet ham husly i Bedsted under hans flugt vestpå; muligvis med skib ud af landet. Bertram Jensen blev idømt en bøde på l000 Rdl., som dog senere blev nedsat til 500 Rdl. Året efter afgik han nedbrudt og syg ved døden den 22. maj 1611. Måske har hans bror, præsten Johannes Prætorius i Øster Højst villet retfærdiggøre Bertram Jensen med den indføjelse han i den anledning foretog i Højst kirkebog: Efter 11 ugers sygdom blev min salig broder Bertram in Gott 70 verseheden, og den 26. maj begravet in unset helige versamling. Prætorius tilføjede desuden: Gud opvække os alle i glæde på den yderste dag. Nogle år senere satte han endog en stor sten på familiegravstedet til minde om sine forældre og brødre. Gravstedet lå ifølge Carl Viborg, præst i Bedsted 1745-81 ude på kirkegården, sønden for kirken og øster for vognhuset. På stenen stod udhugget følgende: Parentibus et fratibus posiut Johannes Johannis, pastor ecclesia Hoist in memoriam 1615.
Web content link:http:www.bedstedsogn.dkhistoriskhefterHefte203,20side2061-90.pdf