Født

Kollundhof, Bov sogn

Han var birkefoged i Løgum Birk fra 1595 til sin død.
 
Birkefoged 1595 - 1621. Blev kaldt de olde. I 1607 har han en helgaard i Løgumkloster. I 1581 nævnes en sandemand i Løgumkloster ved navn Hinrich Jessen. Hvis han er den samme som Hinrich her, kunne han være søn af Jes Boysen, frigaardsejer i Kollund i Bov sogn, og herredsfoged i Vis herred.

Birkefoged i Løgumkloster.
Ejer af et helt bolsted sammesteds.
Web content link:http:da.wikipedia.orgwikiHusmandHusmand - Wikipedia, den frie encyklopædi
 Hinrich Boysen c1550 – c1621, birkefoged i Løgumkloster 1593-1621, samt kådner, ifølge jordbogen fra 1609, samt sandemand nævnt 1581. Blev kaldt “Hinrich Boysen de olde” F: gårdmand i Kollund og herredsfoged i Vis herred, Jes Boysen c1510-c1604 og Anna Nisdatter c1520-1601 Gift i Flensborg 14. okt. 1575 med Christine Clausdatter Bruun c1560 – Løgumkloster, datter af købmand i Tønder, Claus Pedersen Bruun 1535- og Cathrine Mulsing c1545- 1. Hinrich Boysen c1580 -, kaldet “Den yngre”, ejer af to kåd i Løgumkloster ifølge jordbogen. Gift med Maren, en enke efter NN Bruun, og mor til præst i Nr. Løgum og Løgumkloster, Christian Bruun 2. Elisabeth c1585 -. Gift med møller i Løgumkloster, Peder Eriksen Vind c1580- 3. Anna -. Gift med husfoged i Løgumkloster, Ulrich Zitscher - 4. Nis Boysen c1610 -, gårdmand i Løgumkloster. Søgte i 1621 om at måtte blive sin fars efterfølger i embedet som birkedommer. Gift med Sidsel Lorentsdatter - A. Lorentz Boysen. Gårdmand i Løgumkloster. Gift 1. g. med NN Wilhelmsdatter, datter af amtsskriver Vilhelm Nissen. Gift 2. g. ca 1650 med Magdalene Bruun -, datter af præst i Nr. Løgum og Løgumkloster, Christian Bruun - og Sara Boysen c1625-1697 Magdalene Bruun gift 2. g. 5. juni 1661 med præst i Bevtoft og Tirslund fra 1658-1704, Jørgen Boysen 1631-1704, søn af diakon i Øsby, Jacob Philipsen Boysen og Kirstine Pedersdatter 5. Peter Boysen -. Nævnt 1. juni 1633 som arving efter Maren, enken efter Hinrich Boysen den Yngre 6. Hans Boysen Møller c1575 -, møller i Arndrup. Gift med NN Eriksdatter Vind -
Web content link:http:www.dis-danmark.dkforumread.php4,117000,117010DIS-Forum :: Slaelig;gtsforskning - metode og teknik :: Birkefoged
Web content link:http:www.honor.dkPhotoalbumsuserpics100012009_03_SlE6gtsbog_Familien_Wraae_al_tekst.pdf
http:www.honor.dkPhotoalbumsuserpics100012009_03_SlE6gtsbog_Familien_Wraae_al_tekst.pdf
Ane 1072 HINRICH BOYSEN de OLDE der var birkefoged i Løgumkloster, døde 1621. Han antages at have været gift med
Ane 1073 KRISTINE N.N. Hinrich Boysen kan være søn af den Jes Boysen ca. 1510-ca. 1604 , herredsfoged i Vis herred, der den ll. marts 1572 af Christian III fik bekræftelse paring; privilegierne. Jes Boysen var gift med Anna, en datter af den bekendte herredsfoged Nis Henriksen på Hajstrupgård. Hinrich Boysen de Oldes far var søn af Boy Jessen, der naelig;vnes som herredsfoged i Vis herred 1539. Hans far var Jes Thomsen i Kollund, der nævnes første gang 1472, da han blev fritaget for at betale den halsløsningsafgift , som de fleste mænd i Flensborg amt måtte betale for deres deltagelse i grev Gerhard af Oldenborgs oprør mod hans broder, kong Christian I, fordi Jes Thomsen var med os på borgen - det vil vel sige Duborg ved Flensborg. I et afsnit om frigårde fortæller Carl Langholz og R. P. Sørensen i Bov sogn 1969: Bov sogn har som de fleste andre Nordslesvigske sogne aldrig haft nogen egentlig herregård. Kun i knap et århundrede har her ligget et slot eller rettere en fæstning, nemlig Nyhus. Til gengæld har sognet haft en del frigårde, flere og betydeligere end noget andet sogn, så de har præget sognehistorien i særlig grad. Frigårdene er et særegent sønderjysk fænomen. I kongeriget har man ganske vist også haft en slags frigårde, men der blev frihed for de almindelige skatter og afgifter som regel givet til ejeren eller fæsteren, fordi han var herredsfoged, delefoged, birkefoged eller lignende, altså som en slags tjenestemandslønning, og friheden gjaldt kun for vedkommende og gik ikke i arv. I frihedsbrevene til de sønderjyske frigårde står der derimod udtrykkelig, at friheden gives ikke blot til den første modtager, men også til hans efterkommere på gården, og disse privilegier blev da også fornyet, ikke ved hvert ejerskifte, som man måske skulle have ventet, men ved hvert kongeelier hertugskifte, alt eftersom gårdene nu hørte til den kongelige eller den hertugelige del af Sønderjylland. Frihederne, der gav anledning til navnet frigårde, var af vidt forskellig oprindelse og af forskelligt omfang. For det første var der de gårde, som i middelalderen var sæde for små lavadelsmænd. Efter reformationen, da storgodsdriften satte ind som følge af kirkegodsets inddragen og den almindelige økonomiske opblomstring, var der en hel del små væbnergårde, som ikke kunne følge med i dette opsving, og deres ejere blev da ikke mere henregnet til adelen, men måtte nøjes med status som frigårdsejere. Eksempler på dette kendes fra Halk sogn, hvor tre frigårde kunne fremvise adelsbrev til den først kendte ejer. For det andet var der de gårde, som havde faring;et mere eller mindre omfattende friheder på grund af de fortjenester, deres først kendte ejer havde ind- 58 lagt sig hos landsherren, eller friheder, som denne skænkede for at vinde ejerens gunst. Det første synes at være tilfældet ved Oldemorstoft og gårde i Kollund, det andet med alle de gårde, især i Tønder amt, som hertug Adolf omkr. 1450 gav frihedsbreve. For det tredje var der de gårde, som havde været kongelige eller hertugelige fæstegårde, men på et eller andet tidspunkt var blevet koslash;bt til selveje og har fået visse privilegier. Dette gælder således de gårde i Hønsnap og Kollund, der blev frikøbt i 1652-- De sønderjyske frigårde var som regel ret store gårde, større end de fleste almindelige bøndergårde, men aldrig så store som en rigtig hovedgård, nærmest svarende til en middelalderlig væbnergård eller en nutidig proprietærgård. Kun få af dem synes at have haft fæstegods under sig og da kun nogle kåd eller huse. Ingen af dem synes at have haft birkeret, således som de egentlige hovedgårde fik i 1524. Deres ejere synes heller ikke at have stå- et direkte under kongens eller hertugens retterting således som de egentlige adelsmænd, men under herredstinget som almindelige bønder. Nogle af dem, dog vist nok kun få som f.eks. frigårdsejerne i Kollund, havde egen jagtret, hvilket ellers kun gjaldt for de virkelige herremænd. Ligesom frigårdene således indtog en mellemstilling mellem bøndergårde og herregårde, var deres ejere også i social henseende en mellemting mellem adelsmænd og almindelige bønder. Meget bemærkelsesværdig er det, at adskillige af disse frigårdsejere førte våben som nogen adelsmand, og dette gælder således folkene i Kollund, på Oldemorstoft og på Bov kro ogToldsted. Og mens man i kongeriget ser prædikestole, stolestader, døbefonte o.s.v. prydet med de adelige giveres våbenmærker, ser man i Bov, Rinkenæs og Bylderup kirker det tilsvarende inventar smykket med frigårdsejernes. Noget lignende gælder for epitafier og gravsten. Lige som de kongerigske adelsmænd sørgede for deres hensovede frænders eftermæle ved at trykke ligprædiken over dem med deres levnedsbeskrivelse og opregning af deres aner i tre led, således sørgede en del af de sønderjyske frigårdsfolk for deres afdødes minde. Det samme gjaldt dog også for visse borgere, præster og embedsmænd. Lige som de små væbnere i middelalderen ofte havde indtaget den ledende stilling ved herredstinget som herredsfogeder, således nød ogsaring; mange af frigårdsejerne den højeste anseelse i deres hjemegn ved at være herredsfogeder eller sandemænd, sognefogeder eller kirkeværger. Frigårdsejerne på Hajstrupgård i Bylderup sogn var således herredsfogeder i Slogs herred gennem fem generationer, frigårdsejerne i Kollund var herredsfogeder i Vis herred gennem tre slægtsled og ejerne på Oldemorstoft derefter gennem de næste tre slægtsled. Disse tre slægter var indbyrdes nært sammenknyttede, så det i virkeligheden var en og samme familie, der sad som herredsfogeder i de to naboherreder gennem henved 200 år. Som andre godtfolk sørgede frigårdsejerne for, at deres børn fik en god opdragelse. Fra ligprædikerne ved vi, at familierne på Oldemorstoft og Hajstrupgård, som var så nært forbundne, holdt fælles huslærer for deres børn og senere sendte dem til skole i Flensborg, Tønder eller Kiel og Luneburg og derefter til tyske universiteter. De sønner, som ikke kunne få stamgår- 59 den, fik en anden gård ved køb eller giftermål, eller også blev de købmænd, præster eller embedsmænd. Døtrene blev tilsvarende anbragt. Frigårdsejernes omgangs- og slægtsskabskreds var andre frigårdsejere, ofte langvejs fra, eller byernes velhavende købmænd, egnens præster, embedsmænd, møllere o.s.v., men meget sjældent de almindelige boslash;nder, som de boede iblandt. Frigårdsejerne har ganske givet følt sig som standspersoner, honoratiores, bedre folk. Alt tyder på, at vi her står over for et levn af den gamle slesvigske væbnerstand, som blev forhindret i at fuldføre den samme udvikling som den kongerigske væbnerklasse på grund af de holstenske adelsmænds indtrængen og bemægtigelse af det gods, som ellers ville være tilfaldet de hjemmehørende storbønder. Det er værd at lægge mærke til, at frigårdsdøtrene ikke giftede sig ind i de holstenske familier. Under afsnittet om Kollund omtales det, at forholdene i Kollund er dem, der taler stærkest for denne anskuelse. Alle gårdene her ser ud til oprindelig at have tilhørt en og samme slægt. Byens grundlægger - slægtens stamfader - er formodentlig en storbonde eller væbner, som har ryddet skoven ved fjorden engang i middelalderen og kaldt bebyggelsen Kålund efter alle de kåer, dvs. alliker, der holdt til på stedet. Første gang, Kollund nævnes i dokumenterne, er 1451. Da bekendte Peter Achtrup i Flensborg for rådet samme steds, at han til Broder Juel og hans arvinger som et evigt arvekøb havde solgt den gård i Kollund, som Bøye Jenssen senere boede paring;. Bøye Jenssen Bo Jensen nævnes i en skatteliste 1483 som ejer af en gård på 2 bol i Kollund. I samme skatteliste nævnes Jes Thomsen, herredsfoged i Vis herred, ligeledes ejer af 2 bol, mens Jeppe Henriksen havde et bol og Jon Nissen og Christiern Jonsen hver havde et halvt bol. Broder Juel tilhørte antagelig en adelig slægt, og det er sansynligt, at nævnte Peter Achtrup tilhørte samme Juel-slægt, da hans fader Thomas Achtrup formodes at være identisk med Thomas Petersen Juel, der stammede fra Agtrup i Læk sogn. Da han forlod sin fødeby - og dermed sin arvegård - kan Agtrup-navnet let tænkes at have fulgt med ham. Thomas Juel ejede dengang flere ejendomme, men måtte efterhånden sælge og pantsætte så meget, at hans efterladte måtte indhente en erklæring fra to tylvter, 24 gamle, ærlige borgere ved Flensborg byting om, at det ikke var paring; grund af overdådig levemåde eller uredelig vandel, at det var kommet til at stå så dårligt med hans økonomiske forhold. Hans hustru Bodil og hendes moder Kristine Nielsses, der var ærlige og retskafne kvinder, havde endog selv været med til at sælge af deres gods for at indløse ham. Han havde en stor børneflok at forsørge, og dem er der nok ikke blevet meget til. Vi ved ikke meget om dem, men det er sansynligt, at de efterhånden er gledet ned i borger- og bondestanden. En datter af Thomas Juel formodes at vaelig;re farmoder til Bøye Jenssen og Jes Thomsen. Om Nis Henriksen fortæller Dansk Biografisk Leksikon: Henriksen, Nis, 1478-1554, herredsfoged. Begr. i Bylderup K. Forældre: Henrik Petersen til Hajstrupgård i Bylderup sogn og Ellen. Gift med Anna. N. H. blev 1518 herredsfoged i 510gs herred, Tønder amt, der hørte til den hertugelige del af hertugdømmet. 1523, da hertug Frederiks lejetropper havde øvet store grusomheder i Abenrå og omegn, fremkaldte dette en rejsning af bønderne i alle herrederne i Haderslev, Abenrå og Flensborg amter til for- 60 del for Christian II. De samledes på Urnehoved ting; men N. H. red ind imellem dem og forestillede dem det håbløse i en sådan kamp; vel måtte han forlade tinget, forfulgt af øksehug og pileskud, men hans ord havde dog virket så meget, at bønderne skiltes. Frederik I. skal til belønning have tildelt ham visse rettigheder - hvis karakter er usikker - i forbindelse med Hajstrupgård, der var en hertugelig fæstegård. Kongen skal også have gjort ham til frimand, og han førte senere et slags adeligt våben. Han besad ejendomme bl.a. i Flensborg, hvor han 1516 blev optaget i Frue købmandslag, nød stor anseelse og skildres som ein verschlagenes Weltkind. Han blev stamfar til en talrig slægt. - Ligsten ved Bylderup K.