Født

Løgumkloster sogn, Tønder, Højer Lø herred, Tønder amt, Denmark

Generelle notater: Peter Wind var arveforpagter af den fyrstelige vandmølle i Løgumkloster, som han overtog efter sin moder, og gårdmand samme sted. Han nævnes i Loslash;gumklosters jordebog fra 1607 under navnet Peter Ericksen sammen med ejendommens udsæds opgivelser. Det fremgår heraf dels at ejendommen var en halvgård, dels at ejendommens beregnede udsæd udgjorde: 50 skæpper, 15 skæpper rug, 12 skæpper byg og 24 læs hø.I øvrigt findes der følgende om Peder Wind i arkiverne:I efteråret 1608 fremkommer Peder Wind, hans svigerfar Henrik Boysen, Hans Synden og hans svoger MathiasTygesen med en række anklager for bl.a. tyveri og voldtaelig;gt mod amtskriver Wolf Kalund, der afskediges i 1609. Wolf Kalund havde tidligere, i 1603, som amtskriver i Aabenraa amt gjort sig uheldigt bemærket.Da var bønderne saelig;rdeles utilfredse med de skatter, de blev pålagt. Utilfredsheden førte til en række konfrontationer med amtmandens embedsmænd i Aabenraa, først og fremmest Wolf Kalund og hans sekretær og svigersøn, Claus Esmarch. Ikke mindre end 125 af amtets bønder besluttede at mødes ved Toldsted for at drage samlet til hertugen på Gottorp med en klage. Klagen var omfattende og bestod af ikke mindre end 28 punkter, og bønderne vandt en vis gehør for deressynspunkter.I hvert fald blev Wolf Kalund i 1603 forflyttet til Løgumkloster, hvor det, som beskrevet ovenfor, heller ikke gik ham godt.Men det skulle blive værre. Hans svigersøn, Claus Esmarch, blev først amtsskriver i et par år efter svigerfaderens forflyttelse til Løgumkloster, hvorefter han i 1608 blev borgmester i Aabenraa. Han blev myrdet i 1610, og selv om drabsmanden flygtede, blev flere andre henrettet som medskyldige. Herunder den myrdedes svigerforældre, Wolf Kalund og hustru, der begge blev henrettet i 1610.Den 1. juni 1619 klager nogle indbyggere i Loslash;gumkloster til Hertugen af Glücksburg over Peder Wind, idet han ikke standsede møllen i maj måned. Den 7. juli 1621 meddeler hertugen i skrivelse til amtsskriveren, at han skal påminde Peder Wind om, hvordan han skal forholde sig med møllesluserne.Dette besvarer Peder Wind samme år i skrivelse til hertugen, hvori han afviser klagen og anklager bønderne for at male ulovligt og henviser her bl.a. til et tingsvidne af 13. september 1619, som daværende amtsskriver Didrik Blome havde fået optaget, skønt anvendelse af håndmøller var ulovlig - overtrædelse straffedes med fæstets fortabelse.Af møllen betalte Peder Wind 90 ørter mel og 15 ørter malt i aring;rlig afgift. Han arvede 14 arvelod af Urne-slægtens jord i Bjolderup. Der må bestå et slægtskab.Da Peder Wind i 1626 blev syg overtog en Johan Grum møllen. Peder Wind døde i 1626 af heftig feber.Peder Winds hustru, Elisabeth Boysen, var datter af birkefoged Henrik Boysen og Christine Clausdatter Bruun, Løgumkloster. Hun videreførte mølledriften efter Peder Winds død. Elisabeth Boysen kan først være død efter 1673, idet arkiverne ligprædiken over hendes søn fortæller, at hun overværede sin søn Erik Winds begravelse den 9. september 1673 i Brede kirke.Der er sandsynligvis flere børn i ægteskabet end nedenstående. Bl.a. er der grund til at vente, at der er en Henrik Wind og en Cathrine Wind.

Arveforpagter af den f

Arveforpagter af den fyrstelige vandmølle i Løgumkloster

Mølleforpagter i Løgum

Mølleforpagter i Løgumkloster

efter sin far Erik Win

efter sin far Erik Wind