ourtree.dk Gå på opdagelse i din slægtshistorie

Morten Jepsen Lauritsen

Født 26 Jun 1864
Bruger kn-ld

Ægteskab - Partner
Alias

 

1864

26 Jun

Født

Vester Vedsted, Ribe, Ribe

Forældre er Gaardmand Thomas Laustsen og Hustru Maren født Mortensen, V. Vedsted.

1883

Feb

Udvandring

Alder: 18 Aar
Skibsnavn: Indirekte
Bestemmelsesstat: Nebraska

Første gang.

1888

15 Feb

Viet

Ane Katrine Thomsen
Akron, Washington, Colorado, USA

Kilde:
FT 1901 i Bramming, opsl 283-284, liste 84 og
Colorado, County Marriages, 1864-1995 og
Colorado Statewide Marriage Index, 1853-2006,
State of Colorado Division of Vital Statistics Marriage Record Report.

1927

28 Sep

Død

Vester Nykirke, Skast, Ribe

Morten Jepsen Lauridsen, 63 Aar. Rentier i Bramminge. Født i V. Vedsted By og Sogn 26, Juni 1864. Søn af Gaardmand Thomas Laustsen og Hustru Maren f. Mortensen, V. Vedsted.
Død i en ulykke. Ulykken fremkaldt ved en Automobilkatastrofe ved Paakøring af en Tyr ved Landsbyen Omme i V. Nykirke Sogn. Døden skyldtes Bækkenbrud med Sønderrivning af et Bækkenets store Blodkar og deraf følgende Forblødning.
Begravet paa Sct. Knuds Kirkegaard i Bramming den 1. Oktober 1927 af Sognepræst Tage Møller.

KB Bramming 1922-35, opsl 215, side 219 samt gravsten

2018

Jan

Diverse

"Morten Jepsen Lauridsen, født 26. Juni i Vester Vedsted, men da hans Forældre forlod V. Vedsted, mens han endnu var lille Barn, blev hans Opvækst og hans Barndomshjem i Vilslev. Morten blev en stor og rask Dreng, der meget tidlig kom ud at tjene som Hyrdedreng. Han havde en Talefejl, der generede ham meget, han stammede, og det var saa slemt, at han ofte gik fuldstændig i staa i Talen, naar han skulde berette noget eller afgive Besked. Fejlen rettedes noget med Aarene, men helt fik han aldrig Bugt med den. Desuagtet tilegnede han sig gode Skolekundskaber, han var lærenem og havde gode Evner, som han udviklede, saa han efterhaanden blev et godt begavet Menneske.
I en ganske ung Alder rejste han til Amerika, ind til sin Halvbroder Søren Janniksen, der var rejst derind i Forvejen, og som havde faaet Beskæftigelse i Staten Nebraska -- vistnok i Nærheden af sin Slægtning Søren Martin Friis, eller hos ham. -- Efter at Morten L. en Tid havde prøvet "lidt af hvert", købte han et Hotel, som han gav Navnet "Dannevirke". Til Købet fik han af sin Fader tilsendt 7000 Kr. Vel nok den Arvepart, der var tiltænkt ham fra Hjemmet. -- Morten L., der var en dygtig Skribent, fremstillede Købet af Hotellet for sin Fader i saa lyse Farver, at denne uden videre Betænkligheder sendte ham Pengene.-- Efter kort Tids Forløb (vel et Par Aar) maatte Morten L. sælge Hotellet, og han tabte vistnok Størstedelen af de deri anbragte Penge. -- Efter den Historie rejste han til Danmark til sine Forældre igen, dog ikke for at blive i Fødelandet, thi han var blevet saa meget amerikaniseret, at han ikke godt kunde tænke sig at bo andre Steder, men han vilde hjem for at hente sig en Kone. Det lykkedes ogsaa forholdsvis hurtigt for ham, en af hans jævnaldrende Bysbørn, Datter af Gaardejer Thomas Nielsen og Hustru Karen, født Christensen, i Lille Darum.
Ane Cathrine Thomsen, født 21. December 1864, og Morten Lauridsen blev forlovede, og saa travlt havde Morten med at komme til Amerika igen, at der ikke blev Tid til at holde Bryllup herhjemme i Darum. Han og Ane rejste som nyforlovede Kærestefolk til Amerika og blev snart efter Ankomsten dertil Ægtefolk. Nu blev Morten L. Farmer, og denne Virksomhed, som han og hans Kone var vant til fra Hjemmet, gik vistnok ogsaa godt for dem, men efter et Par Aars Ægteskab mistede Morten L. sin Hustru, efter at hun havde født sit andet Barn. Dødsaarsagen var Barselfeber. Nu stod Morten L. ene i det fremmede Land med sine 2 Smaapiger, hvoraf den ældste Maria kun fra godt et Aar gammel, født 20. November 1887. Medens den lille, der var nyfødt, -- Karen -- født i foraaret 1889. Denne lille Pige levede kun godt et Aarstid, hun blev begravet ved Siden af sin Moder i det fremmede Land. -- Nøje Rede paa Tids- og Stedsangivelser har man ikke, men i et Brev, der er sendt til en Slægtning i Vilslev fra Mortens Faster og Farbroder -- Margrethe og Peder S. Friis -- der var Forældre til det føromtalte Parlamentsmedlem Søren Martin Friis, beretter om den
triste Tildragelse, der saa haardt ramte den livslystne og virksomme unge, kun 25 Aar gamle Morten Lauridsen. -- I Brevet, der er dateret "Nysted, Nebraska, 12. September 1889" hedder det:-- Det var sørgeligt, at Morten Lauridsen skulde miste sin Kone fra de smaa Børn; han skrev til os, at om en Maaned vilde hans rejse til Danmark med dem, han ved vist ikke, hvad det vil sige at rejse over Havet med smaa Børn, det vi vi Prøvet ... Søren Martin, vor Søn, har Skrevet til ham, at han Maa komme ned til os med begge sine Børn, saa vil han føde dem, og hans Kone og min Kone Margrethe skal nok passe dem, saa de skal ikke komme til at mangle noget. Han forlanger intet Vederlag derfor, og naar de bliver lidt større, kan Morten godt rejse hjem med dem. -- Søren Martin har en god Kone, hun vil gøre alt for de moderløse Børn, men vi har ikke hørt fra ham siden ...."
Morten Lauridsen beholdt selv sine Børn, og han rejste ikke hjem. Som nævnt døde det mindste Barn, da det var et Ar gammelt, og Morten, der beholdt den ældste Pige hos sig, fortsatte med Farmen et Stykke Tid endnu; senere afhændede han denne og startede sammen med sin Halvbroder Søren Janniksen en Købmandsforretning -- blandet handel, Kolonial, Isenkram m.m. Denne forretning dreves i flere Aar; det blev Morten, der helt og holdent maatte bære den, han havde en sjælden Maade at omgaas Kunderne paa, medens Broderen stødte dem bort fra Forretningen ved sit noget kantede Væsen. Denne Forretning blev solgt omkring 1897, hvorefter Morten L. og Datteren Marie, der nu var 9 Aar, rejste hjem til Danmark. -- Morten for aldrig mere at rejse til USA, der vel havde fængslet ham stærkt, men som helt havde skuffet hans store Forhaabninger, og kun havde bragt ham Sorg og Skuffelser.
Men Datteren Marie Lauridsen, der jo var født i Amerika og der havde levet sine Barneaar, fandt sig ikke helt tilfreds i Danmark. Da hun blev voksen, rejste hun til Amerika igen, hvor hun giftede sig og blev bosiddende; hun har ikke været i Danmark siden. Hun har flere Børn, som man dog ikke ved meget om.
I den første Tid, efter at Morten L. var kommet hjem, opholdt han og hans lille Pige sig hos hans Forældre i Lille Darum; her levede han stille et Aarstid og faldt noget til Ro, men uvirksom kunde Morten L. ikke være ret længe, det var imod hans Natur. Omkring Aarhundredskiftet begyndte han en Isenkramforretning i Stationsbyen Bramminge, først i en lejet Butik Vest i Byen (købmand Ullrichs). Senere lod han opføre et stort 2 Etagers Hus i Nærheden af Hotel "Kikkenborg", og her oparbejdede han i faa Aar en betydelig Isenkramforretning, som han drev en Aarække, indtil Verdenskrigen 1914-18 satte ind.
Lige siden Aarhundredskiftet havde der været jævnt stigende økonomiske Opgangstider i saa godt som alle brancher, men da Krigen udbrød, gik Priserne op i det 4-5 dobbelte, næsten paa alle Varer -- hvor der ikke var gjort prisregulerende Indgreb fra Statens Side, som paa de allernødvendigste Føde- og Klædevarer. -- Under disse Højkonjunkturer solgte Morten Lauridsen Isenkramforretningen i Bramminge. Han kastede sig derefter i nogen Tid ud i Spekulation -- ikke paa Børs og ikke i Spil, men i Foretagsomhed og Handel.
I Bramminge lod han opføre omkring ved en halv Snes Bygninger, en Række dobbelte Beboelseshuse, der danner en hel Side af en Gade (der vistnok bærer hans Navn). I Gredstedbro købte han et Hus og en større Byggegrund; her boede han et Aar eller mere lige efter Krigens Afslutning. Paa Byggegrunden (lærer Holms Villa) Vest for Banen langs med Kongeaaen anlagde han et Hønseri med flere Hundrede Høns. I Nibøl i Slesvig købte han et stort Hus, hvor der blev drevet Hotelvirksomhed -- denne solgte han ved Fredsafslutningen til Tyskerne, der havde brug for den til Regeringsbygning (Administrationskontorer), da intet andet Hus i Byen egnede sig dertil. Denne Bygning blev godt betalt, men da Betalingenskete i tyske Mark, der var ved at gaa ud af Kurs, var det ikke let at faa dem omsat i danske Kroner; han købte da en større forsømt Gaard i Bjerndrup mellem Tinglev og Kliplev for Pengene. Denne Gaard kom ved den ny Grænsedragning til at ligge Nord for Grænsen, altsaa i den danske Del af Slesvig. Til Gaarden hørte bl. a. et betydeligt Moseareal, som vistnok blev afhændet til industrielle Virksomheder (Margarine og Cikoriefabrikker), der manglede Brændselsmateriale. Handelen var indledet, mens Morten L. ejede Gaarden, men han solgte den samlet, forinden Handelen med Fabrikkerne var afsluttet. Gaarden havde hans selv i flere Aar ladet drive ved Hjælp af en Bestyrer, men selv boede han den Gang i Gredstedbro. -- Efterhaanden fik han alle sine Ejendomme solgt, hvorefter han startede en Cigar- og Tobaksforretning i Bramminge, og her blev nu hans Virksomhed, saa længe han levede.
Morten Lauridsen havde hele sit Liv haft travlt, han var en initiativrig og virksom Mand, dristig og dog forsigtig i sine Dispositioner, de var altid vel overvejede, før han skred til Handling, og det saa ud til, at alt, hvad han rørte ved eller tog sig for blev til Penge. -- Havde han haft Uheld med sig i sin Start idet forgudede Amerika, saa fulgte heldet ham i hans Foretagener herhjemme.
Ikke længe efter, Morten L. havde begyndt Isenkramforretningen i Bramminge, giftede han sig 2. Gang, idet han den 27. November 1901 holdt Bryllup med Ingeborg Oline Kristine Pedersen, født 4. Maj 1880 i Mulvad ved Bramminge. Datter af Gaardmand Mikkel Jensen Pedersen og Hustru Sofie Kathrine Therkildsen i Mulvad. I dette Ægteskab fødtes der 9 Børn, hvoraf dog de 6 døde som smaa. -- Det er ejendommeligt at lægge Mærke til, at Morten L. -- selv efter den haarde Skæbne, der blev ham til Del i Amerika -- dog aldrig helt kunde lade sin Begejstring for det fremmede Land fare; han lod alle sine Drengebørn i Daaben, foruden Kendings- og Slægtsnavnet, ogsaa faa et Navn hver efter en af de nordamerikanske Præsidenter.
Efter af Cigar- og Tobakshandelen var startet, og Morten Lauridsen var ligesom kommet mere til Ro, blev det ham magtpaaliggende at give de 3 opvoksende Sønner en god Uddannelse til deres Start i Livet. Den ældste havde valgt Kontorvejen, den yngste valgte Gartnerfaget, medens den mellemste valgte Handelen. Morten L. har sikkert intet sparet for at faa sin Sønner sat godt i Vej.
Det var vistnok blevet en almindelig Mening, at Morten L. maatte være en meget formuende Mand, hvorfor han hvert Aar i Februar Maaned særlig var Genstand for Skattemyndighedernes Bevaagenhed; dette Irriterede ham i høj Grad, og han gjorde jævnlig Udfald i Bladene mod Ligningsvæsenet for Vilkaarlighed og Uretfærdighed med Hensyn til Udskrivning af Skat, især over for ham personlig. Mange af Skatteborgerne var tilbøjelige til at give Ligningsmyndighederne Medhold, da de jo kendte Morten L. som en flittig og sparsommelig Mand, der i sin omfattende Virksomhed maatte tjene store Penge. Det viste sig dog, da han døde, mens han endnu stod i sin fulde Virksomhed, at han var en velstaaende Mand, men den Krøsus, man mente han maatte være, var han langtfra; han har sikkert nok maattet skatte over det almindelige blandt de andre Skatteborgere og saaledes haft god Grund til Klage.
Morten Lauridsens Endeligt var tragisk; han mistede Livet ved et Ulykkestilfælde. Han var en Septembermorgen gaaet om til Bramminge Banegaard for at tage med Toget til Agerbæk, hvor han vilde besøge Sønnen, der her havde en Trikotageforretning. Da han gik op ad Banegaardens Indgangstrappe, kom en af hans bekendte kørende i sin Bil; denne hilste paa Morten L., og da han fik at vide, hvor han agtede sig hen, tilbød han ham at køre med i Bilen, da han ogsaa skulde til Agerbæk, saa sparede han Togpengene og de kunde begge faa Selskab ved at følges ad. Saaledes blev det. Paa Vejen til Agerbæk saa de en Mand foran sig, der trak med en ung Tyr, da Bilen nærmede sig, sprang denne ud foran Bilen, saa en Paakørsel blev uundgaalig. Tyren blev dræbt, Bilen væltede og Morten Lauridsen paadrog sig saa store Kvæstelser, at døde omtrent med det samme. Dette sket den 26. September 1927. -- Morten Lauridsen blev begravet i Bramminge. Efter Dødsfaldet blev Tobaksforretningen solgt, og hans Enke Ingeborg Lauridsen har siden levet et stille Liv i et Privathus i Bramminge, hvor ogsaa Sønnerne, saa længe de var ugifte, havde Tilhold og Hjem."

KIlde: Min Slægtshistorie, 4. Bind af Jens M. Lauridsen

Kilde: KB Vester Vedsted 1853-91, opsl 30, nr. 3, side 28