Født

Skovsholm, Ibsker, Bornholm

Søster til Oluf Ottesen Uf (min 11xtipoldefar)

Denne kvindes historie er sammensat af brudstykker. Hun er aldrig nævnt af navn, at jeg kalder hende Kirsten, er fordi hendes fars første hustru hed Kirsten, og så var sædvanen i det nye ægteskab, at man opkaldte en datter efter afdøde hustru. Der er mange usikkerheder her, men når hendes søn senere døber en datter Kirsten, så har jeg valgt dette.

Hun er arving efter Otte Pedersen, fordi hendes søn Mogens Uf trættede med sin fætters børn om jordegods, og efter at beviserne var gået til bunds med Mads Kofoed, befaler kongen Henning Gagge at forlige Otte Pedersens arvinge, og dette er altså gjort mundtligt.

I 1539 trætter hendes søn, Mogens Uf, med lundekirken, og der kaldes hun arving efter Hr. Peder Uf, men hun kan kun være en halvsøster, ellers ville hun være nævnt i Anders Galens testamente af1522 sammen med Anders og Peder Uf!

Sidst i 1400-tallet blev hun gift med frimand Oluf Tuesen (Grå?), og fik med ham sønnen Mogens Uf og formodentlig ikke flere børn. Mogens Ufs slægt er blevet kaldt "Uf 2", men jeg har i 1980erne døbt den "Agern-Uf" efter våbenskjoldet.

En bevaret gravsten i Olsker kirke over en lille søn til Margrethe Uf (datter af Mogens Uf) viser et bomærke, og ikke våbenskjoldet som måske har været for svært at gengive, der er identisk medden skånske slægt Grå's. Så måske var Oluf Tuesen en frimand som ærkebispen fik til Bornholm, og han giftede sig så med en kvinde fra en af de største slægter på øen, men han havde ikke rigtig noget jordegods!

I 1497 blev en opkomling, Birger Gunnersen, udnævnt til ærkebiskop. Han var en klokkers søn fra Blekinge, og vi kan jo kalde det fordomme at dømme ham, men han var en hård hund! Sammen med sin nye foged på Hammershus, Christiern van Haffn, begyndte han at forfølge mange adelige, og især de, der var tilknyttet hans forgængere. Hr. Birger møder op på Bornholm og udsteder en del forordninger, som befolkningen sandsynligvis har overtrådt, og det er jo også i orden. Vi får historien genfortalt af Mogens Uf 30 år efter, og af hans svigersøn 70 år efter, så det er umuligt for os i dag at gennemskue fakta.

Oluf Tuesen skrev sig til en lille vornedegård i Clemensker sogn, som hed Krashavegård. Det var ikke en af de store adelsgårde, som formodentlig var optaget af andre frimænd, men han har sikkert fået den udlagt af sin hustrus slægt, Uf'erne.
På et tidspunkt (omkring 1501) - da Mogens Uf var lille, som han selv siger, troppede Christiern van Haffn og hans svende op på Krashavegård. Måske ville de have skat, måske ville de slet ikke anerkende Oluf Tuesen som frimand, der opstod håndgemæng og de dræbte Oluf Tuesen, og lagde Krashave i skat under Hammershus.

Den unge enke, Kirsten (?) Uf, må have fået sin bror, landsdommer Oluf Ottesen til at hjælpe sig. Alt det de kunne bevise var hendes arvegods, ville jo ikke være forbrudt, så det ville man ikke kunne ligge under slottet. Hun har sikkert kunne leve godt af det, men det brokker Mogens Uf sig over i 1552, idet han mener, at Uf-slægten har snydt ham og beholdt hans mors gods. Derfor siger kongen i 1552 "forlig Otte Pedersens arvinge"!