Født

Bornholm

Slægten Dam indvandrede til Bornholm i 1690erne via Christiansø. Peder Andersen Dam var konstabel på den 1684 påbegyndte fæstning Christiansø, og det vides ikke, hvorfra han kom. Konstablerne var i artilleriet, og de boede på Frederiksø sammen med officererne.
Peder Dam var gift med Catharina Andersdatter. Det vides ikke om han var gift med hende før han ankom, eller han havde hende med, men i alt fald fik de børnene:
Johan Lorentsen Abroe (* 1694),
Christian Pedersen Dam (* 6/11 1695) og
Maria Pedersdatter Dam (* 1698) på Christiansø.

Proviantforvalteren på Christiansø hed Lorents Abroe (ikke at forveksle med urmager-slægten Arboe, der er en bevidst diffence i stavemåden), så måske var han og Peder Dam gode venner siden opkaldelsen.

Det er blevet udtalt, at slægten skulle stamme fra en af Bornholms gårde kaldt "Dammegård", men øens skifteprotokoller fra landdistrikterne er bevaret fra 1681, og der er overhovedet ingen antydninger af, at slægten skulle komme her fra!

I 1699 køber Peder Dam en stor gård i Åkirkeby, det er i og for sig ikke mærkeligt, for Christiansø blev af en besynderlig årsag administreret fra denne by. Fra først af er han og hustruen faddere utrolig mange gange ved de lokale barnedåber, hvilket fortæller, at ægteparret har været meget respekteret. Sønnen Christian overtog gården i Åkirkeby, og var efter amtmand Urnes udsagn i 1740rne, snart sagt den eneste formuende borger i denne lille købstad.

De 2 øvrige søskende flyttede til storbyen, Rønne! At den ene gren af slægten hed Abroe har ikke været så kendt, hvilket vel skyldes, at efter Johan Abroe overlevede blot 2 døtre, det vil sige, at mandslinien ikke gik videre.

Johan Abroe lod 1729 bygge det nye rådhus i Rønne, som stod til 1834. Hans frue var Cecilia, datter af skovrider Hans Erichsen & Sidsele Lesler, og med hende fik han døtrene Martha Cathrine Abroe (gift med Hans Predbjørn) og Margaretha Abroe (gift med Mathias Kiettelsen), samt sønnen Hans Sander Abroe, der døde ugift og barnløs.

Maria Dam blev gift med enkemanden Jochum Ancher, og siden med Lars Hiorth Bohn.
Fra disse 3 søskende nedstammer en hel del af den bornholmske overklasse, som optræder på mange af stamtavlerne i dag.

Den mest bemærkelsesværdige mand er vel Philip Rasch Dam, der i 1866 startede avisen "Bornholms Tidende", og som 34-årig i 1857 blev valgt til Folketinget for Åkirkeby-kredsen for partiet Venstre. Han sad i Folketinget i 35 år, og var desuden borgmester i Åkirkeby.

Peder Andersen Dam blev født ca. 1659 - men hvor? Det er tidligere antaget, at han skulle være en "Dammegårdssøn", men de bornholmske skifter er bevaret fra 1681, og der er ikke en eneste henvisnig til ham.
Ifølge hans patronymikon hed faderen Anders Dam.

Catharina Andersdatter blev også født ca. 1659, men det vides heller ikke hvor.
Ifølge hendes patronymikon datter af en Anders.

Peder og Catharina blev gift før 1693.

Ertholmene skulle befæstes, og man benyttede sig af norske soldater, fordi de var vant til at arbejde i sten. Var Peder Andersen Dam en af disse? Til venstre ses et stik af de stormomsuste øer, hvor Peder Dam og familie boede sidst i 1600-tallet.

Han var konstabel, det vil sige medlem af artilleri regimentet, og disse boede på Frederiks Ø. Christiansø lå under Åkirkebys administration, og det må være grunden til, at Peder Andersen Dam køber den senere slægtsgård på torvet i 1699, hvor han aftakker som konstabel.

Peder Dam havde næppe tjent til sin gård ved at være constabel ved artilleriet på Christiansø. Han var en af de 6 constabler, som tjente 2 rigsdaler om måneden. Det var godt nok mere end en sergent til 1 rdl. og 48 skilling, men artilleri-løjtnanten fik 16 rdl. Proviantforvalteren, som Peder Dam opkaldte en søn efter (se herunder), tjente hele 30 rdl.
Ud over lønnen fik mændene hver 10ende dag et 12-punds rugbrød, 2 spande godt øl, 4 pund smør om måneden, samt gryn, ærter, flæsk, ost, tørfisk, spegefisk, salt og brændevin.
Den daglige frokost bestod typisk af brændevin og brød. Middagen skiftede mellem byggrynssuppe og ærter med flæsk, dertil brød og øl. Aftensmaden var enten byggrynsgrød eller øllebrød. Dertil kom så fiskeretter alt efter årstiden.
Med i lønnen var bolig, hvor constablerne boede på Frederiksø, brændsel, uniform, strømper, sko, skjorte og hvert 3. år et tæppe og en madras (en stråsæk).

Måske havde Peder Dam eller Catharina Andersdatter arvet, siden de kunne købe den fine købmandsgård i Åkirkeby i 1699. Familien opslog en handelsvirksomhed, og var meget respekterede, idet de erfaddere ved utrolig mange barnedåber i Å kirke, efter at de flyttede til byen i 1699.

De fik 3 børn: Johan Lorentsen Abroe (* 1694), Christian Pedersen Dam (* 6/11 1695) og Maria Pedersdatter Dam (* 1698).

Christian kalder Johan for sin bror i "Skindbogen", da denne er fadder i 1729, ellers ville man af navnene ikke tro det. Proviantforvalteren på Christiansø 1685 til 1702 hed Lorentz Abroe, og det må være ham eller hans far Peder Dam har opkaldt sin søn efter af en eller anden grund.

Peder Andersen Dam døde i Åkirkeby og blev begravet den 20/4 1707.

Enken giftede sig den 30/9 samme år med den 13 år yngre Peder Bendixsen Mørch fra Hasle. De fik ingen børn sammen.
Peder Mørch døde i Åkirkeby og blev begravet den 22/11 1715 blot 43 år gammel.

Enken levede endnu 16 år i slægtsgården i Åkirkeby, først den 2/10 1731 begravedes "Catharina afgangne Peder Mørkis i Aakirkeby, 72 aar og 5 uger gammel".