Født

Bornholm

Hans Andersen var kirkebonde på Pellegaard '96 3. Vornedgaard i Rø. I 1706 giftede han sig enken Karen Joensdatter (født 1681), der med sin første mand Lars Andersen havde overtaget fæstegården. Karens fader Joen Monsen (Knecht) døde i 1704. Joen Monsen vedblev at stå som skyldner, uanset at han var død og at det var Hans Andersen, der havde forpligtigelsen. Hans Andersen, der formentlig ikke var ældre end 30-35 år, forlod sin hustru og et 4 uger gammel barn, der hed Joen Hansen. Barnet nåede Hans Andersen aldrig at se.

Hans Andersens værdier udgjorde kun 30 slettedaler, hvorimod has gæld var 46 slettedaler. Hans Andersen var forgældet og kunne derfor have et motiv til at begå et tyveri. Men hvorfor var det lige hos en klædehandler i Rønne, han begik indbrud?

Se mere på: http://www.bornholmerting.dk/bornholm-i-1600-og-1700-tallet/indbrud-hos-en-klaedehandlerske-i-roenne-1710/

Gift

Karen Joensdatter
Bornholm

Hans Andersen, død 1710-
Overtog i 1706-03-31 Pellegård (3. Vdg) i Rø

Blev før 1707 gift med Karen Joensdatter
Hun blev født i 1681-ca
Hendes forældre: Joen Monsen Knecht og Kirstine Bendtsdatter,

Tyveri hos klædehandlers

Rønne, Bornholm

Natten mellem den 26. og 27. marts 1710 begik to bønder og en indsidder fra Rø sogn et indbrud hos Barbara Jens Jørgensen i Rønne. De er en lidt besynderlig historie, som man med nutidens øjne har svært ved at forstå.

Handlingsforløbet er således:
Hans Andersen, kgl. fæstebonde på Pellegaard 3. vornedgård i Rø og indsidder Niels Mortensen på Krogegaard red over til Hans Henrichsen Lylow, på Krakkegaard (14. gård) i Rø en sen aftenstund den 26. marts. Her lagde de planer for indbrud hos Barbara Jens Jørgensens i Rønne. De nåede frem midt på natten til den 27. marts og Hans Henrichsen slog hul på gavlen med en økse og et hugjern. Hans Henrichsen kravlede gennem hullet og slog haspen fra døren indefra, således at de to andre kunne komme ind. Forskellige klædevarer, de fandt i skabe og på hylder, og en kiste bar de ud på gaden, brød en kiste op og anbragte kosterne i bylter. De diskuterede, hvor de kunne finde skrinet med hendes penge. Den måtte naturligvis findes. Hans Andersen og Niels Mortensen gik ind i stuen, hvor de fandt flere skrin. Barbara, som lå i sengen i stuen vågnede og råbte, hvad de havde gang i. De truede hende til at ligge stille ”så skulle de ikke knye hende”. I skyndingen tog de en kiste, som efter nærmere eftersyn ikke indeholdt penge. Hans Henrichsen blev meget fortørnet og ville straks gå ind igen for at finde pengeskrinet. Barbara havde i mellemtiden slået låsen for. End ikke med slag med øksen kunne han bryde døren op. De frygtede at have vækket nabolaget, red tilbage til Rø, hvor de skjulte kosterne i klipperne og medtog, så meget de kunne, til deres egne boliger.

Gerningsmændene blev pågrebne allerede næste dag den 28. marts og anbragt i rådhuskælderens arrest i Rønne. Den bestjålne Barbara, havde ansvaret for arrestationen og dermed pligt at holde de mistænkte personer i forsvarlig fangeskab og at føre retssag mod de tre og bevise deres handling. Amtmanden gav den 7. april Barbara tilladelse til at Augustus Viol kunne hendes fuldmægtig i sagen.

Første egentlige retssag fandt sted den 8. april, hvor fangerne blev fremstillet ”løs og ledig” på Rønne byting. August Viol gennemgik sagens sammenhænge og fik noteret hvilke midler de tre mistænkte rådede over. Derefter kunne sagen føres ved de mistænktes hjemting – altså Nørre herredsting. Efter afhøringen i Rønne blev de tre tyve ikke slået i jern, som de egentlig burde og derfor lykkedes det for to af de tre mistænkte, at flygte natten mellem den 9. og 10 april fra fangekælderen. Fredag den 11. april var det kun Niels Mortensen, der kunne blive transporteret til Hasle, for at blive afhørt. Retssagen i Hasle sluttede med en formaning til August Viol og Barbare Jens Jørgensen, at den mistænkte tyv denne gang skulle forvares forsvarlig. Ikke desto mindre lykkedes det også Niels Mortensen at bryde ud af rådhuskælderen. Han var heller ikke anbragt i jern og der var end ikke sat vagt ved arresten.

En retssag uden mistænkte må nødvendigvis bygge på indicier. På Nørre herred den 11. april blev Rønne tings betjentes foreløbige afhøringer, såkaldte ”instrument”, oplæst. Heri skulle de tre have indrømmet tyveriet. Niels Mortensen bekræftede sin tilståelse. Herredsfogeden måtte derfor mene, at der var klare beviser for, at de tre havde begået tyveri af koster til henved 100 slettedalers værdi. Ved de efterfølgende retsmøder blev det nævnt, at en fuldstændig fortegnelse over kosterne ikke eksisterede. Ikke alt blev fundet, som Barbara påstod var forsvundet. At de tre tyve var brudt ud af arresten og at der ikke fandtes en registrant over kosterne, var forkasteligt.