Født

Stensby, Kalvehave, Bårse, Præstø

Hans Sørensen og Else Knudsdatter indsidderfolk i Stensby.

Dåb

Kalvehave kirke, Bårse, Præstø

Gårdmand Peder Jensens hustru, Peder Jensen, Erik Knudsen og Jacob Knudsen alle af Stensby.

Gift

Jens Larsen
Kalvehave kirke

Ungkarl Jens Larsen Wiemose 25 år vaccineret 10 aug. 1810.
Pige Ingeborg Hansdatter af sønder Wiemose 16 år vaccineret 19 nov. 1813.
Forlovere: Hans fader Lars Jensen og hendes fosterfader Jørgen Olsen begge husmænd af Wiemose.

Folketælling

Jens Larsen
Præstø, Baarse, Kalvehave, Viemose Bÿ

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Larsen  31 Gift  ejer af huset, væver  
Ingeborg Hans Datter  22  Gift  hans kone  
Maren Catrine Jens Datter  2  Ugift deres barn  
Jørgen Olsen  73  Enke(mand)  lever af sin aftægt  
  

Biografi

Det var dagen efter jul, da de {Rasmus Olsen og Ingeborg Hansdatters familie] sagde farvel til deres venner og familie. De forlod Ingeborgs to døtre, Maren Catherine, som var 21 og Ane, som var 18 i Danmark. Maren døde tre år senere og så aldrig sin mor igen i dette liv.
Sammen med dem var deres fire levende børn, Ole alder 14, Jens alder 12, Kristian alder 9 og Hans Rasmus alder 3.
De gik ombord på skibet Eideren, hvor de sejlede til Liverpool, England, der ankom den 9. januar 1854. Efter at de var kommet til Liverpool, England, overtog uheld dem. Sygdom brød ud blandt virksomheden og toogtyve børn og to voksne døde. Før de kunne komme ombord på skibet til Amerika, erklærede en undersøgende læge femten uegnet til sejlads og ville ikke tillade dem at sejle med resten af ​​virksomheden.
Derefter gik de ombord på Benjamin Adams den 28. januar 1854, hvor deres destination var New Orleans. Deres lille treårige søn, Hans, døde den 9. marts 1854 i rute og blev begravet i Atlanterhavet. De landede i New Orleans den 23. marts 1854.
Rasmus var en produktiv journalist. Der er halvtreds mængder dagbøger, der dækker ca. 2.000 manuskriptsider, alle på dansk, deponeret på Kirkens Historikerkontor i Salt Lake City. Alle disse sider oversættes til tre mikrofilmbånd, som indeholder meget værdifulde og hjælpsomme materialer, der har at gøre med Rasmus Olsens forfædre, samt kopier af mange breve, han skrev tilbage til sin familie og venner i Danmark.
Den 20. november 1861 skrev Rasmus et brev til sin stiftedatter Ane, som stadig var i København, hvor han talte om betydningen af ​​at indsamle fortegnelser over afdøde forfædre for eventuel tempelarbejde. Han var meget bekymret over Ane, som det fremgår af et brev, han skrev til præsident Jesse M. Smith fra den skandinaviske mission i november 5, 1863: "Den 25. december 1853 forlod jeg København sammen med min kone og fire børn , at rejse til Utah. Vi efterlod to piger. Trine, den ældste, var ude i landet, og hun døde senere. Ane, den yngste, var i København og blev derefter gift med en person ved navn Frederik Bent Peterson, som Senere gik han til Australien og forlod sin kone Ane bag i København. Siden dengang har hun vandret fra søjle til post og gjort ting, der ikke er behageligt for Herrens øje. " Rasmus fortsætter med at udtrykke sit håb om, at finansiering på en eller anden måde kan findes, så Ane kan indvandre til Utah og være med de hellige.
Og også hans journal indeholder en kopi af et brev Rasmus skrev til Brigham Young under dato den 24. september 1865, hvor han konstaterer, at han sender 80 dollars i guld for at betale for udlændingen af ​​min datter, fru Ane Petersen.
Hans bønner og bestræbelser på vegne af Ane var vellykkede, som anført i et brev Rasmus skrev til CF Stoffer under dato den 24. september 1867. Ane, som åbenbart var kommet til Utah og skilt sin første mand, Mr. Peterson, der gik ud til Australien og guldfeltene. Ane giftede sig med en Jens Olsen 6. oktober 1865. De boede i Nephi, Utah. Hun døde i 1923, i Nephi, Utah.

Fjerde emigrationsgruppe forlod København den 26. december 1853 og bestod af noget over 300 per­soner. Første del af rejsen foretoges med damperen »Eideren« og gik, som det havde været tilfældet med de tidligere grupper, over Kiel, Glückstadt og Hull til Liverpool. Dertil ankom man den 9. januar 1854. Her overfaldtes man af en epidemi af feber, som især gik ud over børnene. I løbet af to uger døde 22 børn og to voksne.
Den 22. januar gik man ombord i »Benjamin Adams« sammen med nogle tyskere, men et par dage senere erklærede en læge 15 af dem for at være hel­bredsmæssige uegnede til rejsen, og de blev ladt tilbage med den forståelse, at de skulle sendes til New York, når de var raske nok dertil.
Den 28. kom »Benjamin Adams« af sted fra Liverpool med 384 mormoner ombord, og man ankom efter en behagelig rejse til New Orleans den 22. marts. På rejsen døde to aldrende personer og 6 børn, mens 2 børn blev født og 9 par indgik ægteskab. Man fortsatte til St. Louis med damper og kom dertil den 3. april. Det dårlige klima på denne strækning krævede atter sin told, og 14 af emigranterne døde. Man fortsatte imidlertid og kom den 10. april til Kansas City, og her mødtes man med landsmændene fra gruppe III, som havde af­ventet gruppe IV's ankomst for at foretage rejsen over sletterne i fællesskab med kammeraterne derfra. Byen Westport (nu en del af Kansas City) i Jack­son County, Missouri, var dette år stedet for udrustning af de hellige før den store rejse.
Starten fandt sted den 15. juni, og ruten var en anden, kortere, end den, de tidligere grupper havde fulgt. Man opdagede hurtigt, kun 20 miles fra Kansas, at alle vogne var lastede for tungt, okserne havde svært ved at trække. En undersøgelse viste, at så godt som alle emigranterne havde overvægtig bagage. I forvejen var man løbet ind til den ubehagelige overraskelse, at både okser og vogne var langt dyrere end beregnet, hvilket var resulteret i, at mange ikke havde kunnet se sig i stand til at betale. Man havde imidlertid på bedste, broderlige vis hjulpet hinanden, så ingen blev ladt tilbage, fordi han manglede midler. Til gengæld var nu de sidste ressourcer opbrugt, og der var ingen mulig­hed for anskaffelse af flere okser.
Det vidstes, at en af de tolv apostle befandt sig i Leavenvorct Cicy, omkring 30 miles derfra; det var Orson Pratt, og et par mand blev skyndsomst sendt til ham for at bede om råd. De kom tilbage med 50 okser, købt for penge, som apostlen havde lånt dem på gruppens vegne.
Det blev en frygtelig tur. Kolera hærgede gruppen hele vejen. Hver dag måtte man standse for at begrave de døde, der blev lagt i et hul i jorden uden kiste. Dødeligheden på denne tur var så stor, at af de 680 nåede kun godt 500 til Utah. Resten døde enten af sygdom eller af rejsens strabadser. De over­levende nåede Salt Lake City den 5. oktober, 9½ måned efter de forlod Danmark

notat

Ingeborg Hansen, født 23/12 1812, Kalvehave Sogn, Viemose, Præstø Amt, død 6/6 1883 i Ephraim, Sanpete, Utah.
Datter af bødker Hans Kasper Sørensen, født 1/11 1769 i Stensby, Kalvehave Sogn, død ? i Vestenbæk og Else Knudsdatter, født 27/11 1774 i Stensby, Kalvehave Sogn, død 2/7 1840 i Vestenbæk, Kalvehave Sogn. Gift 5/9 1798 i Kalvehave. Else Knudsdatter: Fosterfader Jørgen Olsen. Else Knudsdatter er datter af Knud Nielsen, født 1738 i Stensby, Kalvehave, død 1799 i Stensby, Kalvehave og hustru Maren Hemmingsdatter, født 1751 i Vestenbæk, Kalvehave, død ? i Stensby, Kalvehave