Født

Tommerup i Skåne, Sverige

Ove Giedde (17. december 1594 på Tommerup i Skåne – 19. december 1660) var dansk rigsadmiral.

Han var søn af Brostrup Giedde og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt.

I 1618 stod han i spidsen for den af Christian 4. ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 200 år vajede Dannebrog over Trankebar på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten blev Ove Gjedde i 1645 udnævnt til rigsadmiral. I 1648 blev han alvorligt syg og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg Slot (Kärnan). Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog, som stadig findes i Skåne: "Det er ude med Ove Gjedde".

Han blev 1. september 1622 gift med Dorthe Knudsdatter Urne (død 6. juli 1667), datter af Knud Axelsen Urne til Årsmarke.

Efter freden i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl X Gustav brød fredstraktaten i 1658, blev Ove Gjedde taget til fange, da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført til Malmøhus. I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark og Sverige. Ved tiden for Roskildefreden var Ove Gjedde en gammel og fysisk svag mand, og havde allerede bygget et pragtfuldt gravmonument i den gamle danske by Helsingborg. Sagnet fortæller, at "hans ben efter Roskildefreden aldrig fandt hvile, efter Skåne var blevet svensk".