Liv og levned

Efter konfirmationen var han biskolelærer et par vintre, men havde større lyst til handel, måske inspireret af den trafik, der foregik ved fødegården, idet handelsvejen fra Struer til Ringkøbing gik gennem gården Store Bjerre, og for ham kom Jacob Bjerre til at løbe ærinder, men drev samtidig for egen regning lidt handel ved siden af, som han tidligere havde gjort om sommeren, medens han var vinterlærer, først med knive og knappenåle, senere med tobak, uld og skind. Det varede dog ikke længe,inden han drev selvstændig handel hele året og gav sig til at handle med heste, kvæg og svin, samtidig med, at han hjalp brødrene med at skaffe manufakturvarer til kramhandel.
Da han var lille af vækst, 61 tommer , blev han fri for militærtjenesten.
Den 2. september 1826 køber han gården Nissumby i Nr. Nissum af Ole Christensen. Købesummen var 1000 rd. . Den 4. juli 1833 køber han hovedgården Vejbjerggaard i Humlum af N.M.Pedersen. Købesummen kendes ikke, da han ikke får tinglyst skøde på gården. Jacob Bjerre ville nu gerne have solgt Nissumby, men da den var vanskelig at komme af med, da det hed sig, der var spøgeri, sælger han den 18. oktober 1833 Vejbjerggaard for 5000 rd. til løjtnant Thomas Christensen Møller, men overtagelsen skulle først ske den 1. april 1834. Til Nissumby købte han huset Støvlbæk, 1843 køber han Nørre Nygaard, 1854 Sandholm, der i 14 år blev drevet sammen med Nissumby, og 1860 Brunsgaard i Nr. Lem. Ved folketællingen 1834 bor Jacob Bjerre som propietær på Vejbjerggaard sammen med sin hustru, 4 børn og 6 tjenestefolk, medens den 3-årige datter, Maren, bor på Nissumby sammen med sin farbroder, Peder, to tjenestefolk og en husbestyrerinde. I betragtning af Nissumbys størrelse var der meget få faste tjenestefolk på gården, 1845 to tjenestefolk, 1855 kun én tjenestepige, men til gengæld havde han sidste år 15 hjemmeværende børn, der hjalp til med landbruget. 1861 havde gården en besætning på 1 vallak, 3 hopper, 1 føl, 27 stude, 7 køer, 5 ungkvæg, 7 kalve, 51 får, 24 lam, 4 svin og 5 grise; desuden blev der drevet biavl med 12 bistader.
Billede af Vejbjerggaard findes i provst Thomas Christian Møllers "Slægtsminder og egne Optegnelser", S. 21. Se i øvrigt Bjerreslægtens gamle stamtavle, s. 28-29, samt Mariane Dalgaard og Bertel Bjerres "Nogle Træk om Jacob Bjerre og Ane Marie Sørensdatter i Nissumby", udgivet 1903 af Anna Fink og Jakob Bjerre. I sidste findes fotografier af Jacob Bjerre og hustru, deres gravsten, et rids af stuehus og udhuse i Nissumby samt udførlig omtale af Ane Marie Sørensdatters hjem, Overgaard i Naur, og et rids over den vestlige del af stuehuset i Overgaard.
Kilde: http://slaegt.bjerre.net/individual.php?pid=I105&ged=bjerre

Gårdejer

Skodborg herred, Ringkøbing Amt

Han blev gårdejer med flere samtidige ejendomme, alle i Skodborg Herred, Ringkøbing Amt:
1826 NissumBye (i 1900-tallet ændret til Nissumgård, da Nissumby i stedet blev navn på den ny bebyggelse langs landevejen) i Nørre Nissum (Ringvej 60, 7620 Lemvig).
1833 hovedgården Vejbjerggård i Humlum (Vejbjergvej 3, 7600 Struer),
1843 Nr. Nygård og 1854 Sandholm i Nørre Nissum (Nygårdsvej 15 og Ringvej 55, 7620 Lemvig), og
1860 Brunsgård i Nr. Lem [= Nørlem] (Brunsgårdsvej 10, 7620 Lemvig).