Født

Kistrup, Øster Hæsinge

ugift Anne Marie Pedersen i Kistrup. Som barnefader udlagdes Ungkarl Lars Peder Nielsen af Faaborg. Moderen tjente i Svanninge sogn Timånedesdagen før nedkomst.

Dåb

Øster Hæsinge kirke, Svendborg, Danmark

Tjenestepige Anne Marie Sakariassen på Wilhelmsgave. ? Niels Hermann

Konfirmeret

Øster Hæsinge kirke, Svendborg, Danmark

Ugift Anne Marie Pedersen i Kistrup, og udlagt Fader ungkarl Lars Peder Nielsen i Faaborg.
Kundskab og opførelse: Meget god

Biografi

Fra Gram-Hanssen Web Site.

Niels Peter Nielsen blev født af sin 19 årige ugifte mor Anne Marie Pedersen i Kistrup Skovhuse og ved dåben udlagdes faderen som Lars Pedersen. Da moderen straks skulle ud at tjene igen efter fødslen, blev Niels Peter hos sin bedstefar i Kistrup Skovhuse som hans plejebarn, ligesom moderen i sin tid var det hos den samme, der var hendes bedstefar.
Da moderen senere blev gift og fik 3 sønner [Marinus, Poul og Jens Jensen], blev Niels Peter bortvist fra hjemmet af stedfaderen, da han var omkring 10 år gammel.
Som 5 årig - ved folketællingen 1. februar 1880 - boede han som plejebarn ved bedstefaderens nabo Christen Pedersen Glücksborg i Kistrup Skovhuse, formentlig fordi bedstefaderen ikke mere kunne have ham boende, da han var gået på aftægt ved svigersønnen Hans Peder Nielsen, der var gift med Niels Peters mors moster Maren Pedersen. Han har herefter en kort tid været hjemme hos sin mor Anne Marie Pedersen, hvor han så blev bortvist af hendes mand. Niels Peter har formentlig forsøgt at finde hjem til sit fødested hos gårdmand Peder Andersen i Kistrup Skovhuse, og er herunder blevet fundet af skovfoged Hans Christian Simonsen, der bragte ham hjem til sin hustru Anna Elisabeth, som straks var klar til at tage ham i pleje. Her voksede han op sammen med deres datter Nicoline, der var 2 år ældre. Han blev som 14 årig konfirmeret Palme søndag 1889 i Øster Hæsinge kirke og fik følgende Dom af præsten Meget god Kundskab meget god Opførsel.
Da Nicoline blev forlovet med Vilhelm Christian Greve [de blev gift 23/8.1894], brast hans dømme [formodentlig] om at få Nicoline og han emigrerede i 1893 til USA - han var da 19år. Som der står i Vilhelm Greves dagbog [opbevares hos Vibeke Agger #150] onsdag den 5. april 1893: Niels, der var i Kistrup, rejste igaar sammen med Miss [Nicoline] og mig til Odense, og derfra videre ad Amerika til. [Han står også registreret i Udvandrerdatabasen www.emiarch.dk/ som: Tyende, 18 år, Minneapolis, Minnesota, USA fra Ø. Hæsinge, Svendborg med "Indirekte" transport dvs ikke fra Kbhvn med Forevisningsdato 4/5/1893 (5. april 1893) - søgt med navn og 1893 4]. I USA tog han i øvrigt navneændring til Edward P. Hastings "11th day of July, A.D. 1899" mens han boede i Minnesota iflg. "Clerk's Certificate of Change of Name" udstedt af "District Court, Fourth Judicial District, State of Minnesota, County of Hennepin" [fotokopi ved Claus GH #1]. Han blev i USA indtil 1900, da han først nu hørte, at Nicolines mand, Vilhelm Greve, var død 5 år tidligere.
Efter hjemkomsten til Danmark blev han gift med Nicoline i Vester Hæsinge kirke og boede den første tid i skovfogedboligen i Kistrup Skovhuse. Han står registreret som forstmand ved ægteskabet, men det har nok blot været en titel man har tillagt ham, da han ikke var kommet i gang med sit egentlige ønske. Ret hurtigt etablerede han imidlertid en købmandsforretning i Thorsgade i Odense, hvor familien kunne flytte ind med de to første børn Robert og Ella. Herefter fik de også børnene Emilie og Lilly.
Da han kom til Danmark igen kaldte han sig atter [Niels] Peter Nielsen. Skiltet over forretningen viser: Thorsgades Urtekramhandel Peter Nielsen.
Peter, der senere som mægler for Skandinavien-Amerika Linien havde været med til at arrangere udrejse for ca. 65 emigranter fra Fyn og ca. 300 fra København til Canada, rejste i 1928 med disse emigranter til Canada, for at hjælpe dem under rejsen. Han fortsatte derefter alene til USA, for der at opsøge de steder, han i årene 1893-1900 havde boet, samt opsøge sine halvbrødre Marinus, Poul og Jens Jensen. Under rejsen skrev Peter dagbog, og denne findes i original hos familien, samt i afskrift foretaget af svigersønnen Claus Johannes, der var meget interesseret i slægtsforskning. Kopi af afskriften findes bl.a. hos barnebarnet Claus [#1] og er interessant læsning.
Ved Ejendomsmægler Peter Nielsens 25 års jubilæum stod der i lokalavisen i Odense: "I Dag kan Ejendomsmægler Peter Nielsen, Thorsgade, fejre 25 Aars Jubilæum. 1. April 1902 løste han nemlig Borgerskab som Købmand i Odense og etablerede sin Forretning i Thorsgade 22. Han var paa dette Tidspunkt vendt hjem efter et 7 Aars Ophold i Amerika og havde faaet overdraget Repræsentationen for flere af de førende Dampskibsselskaber, Skandinavien-Amerika Linien og flere udenlandske Selskaber. I de forløbne Aar har Hr. Nielsen ordnet Rejse og Billetkøb for flere Tusinde Udvandrere, og den Gren af hans Virksomhed, der bestaar i at assistere Emigranter, er blevet saa kendt, at hans Udvandrerkontor er et af de største udenfor Hovedstaden. Efter 12 Aars Forløb solgte han sin Købmandsforretning og flyttede til Villaen Thorsgade 4, hvor han siden har drevet sin Agentur- og Kommissionsforretning. De første Aar samarbejdede han i Ejendomsforretninger med nu afdøde Justitsraad Berg, men da Berg blev Direktør for Fyns Kreditforening, overtog Hr. Nielsen Forretningen for egen Regning. I Virksomheden som Ejendomsmægler er Jubilaren blevet kendt af mange Mennesker Landet over, men hans Bekendtskabskreds er naturligvis særlig omfattende paa Fyn. Hr. Nielsen har gennem Aarene haft en Række Tillidshverv. Medens han havde sin Købmandsforretning, var han en Tid Formand for Odense Kolonialhandlerforening. Han har endvidere været Formand for Mæglerforeningen paa Fyn og Næstformand i Landsforeningen af Ejendomsmæglerer i Danmark. Og han har nu Tillidsposten som Formand for den amerikanske Klub her i Byen. Hr. Nielsen kan sikkert paa Jubilæumsdagen vente mange Hilsener fra sin store Bekendtskabskreds."
I hjemmet i Thorsgade 4, Odense havde han i deres sidste år svigerforældrene Hans Christian Simonsen og Anna Elisabeth Frederiksen boende til de døde i henholdsvis 1920 og 1921. Han kunne på den måde betale tilbage for den gæstfrihed han selv som lille og forhutlet dreng havde nydt godt af, da han kom til deres hus og blev behandlet som deres plejesøn.