Født

Villerslev, Hassing, Thisted

Forældre er Gaardmand Kristen Kristensen Kobberø og Hustru Ane Kathrine Larsen, 27 Aar i Villerslev

Døbt

Villerslev, Hassing, Thisted

Villerslev Kirke af Sognepræst Schousen
Faddere:
Gardejer Kristian Bangsgaard i Skyum,
Gaardejer Peder Hvidberg, Villerslev,
Gaardejer Johannes Olesen, Villerslev,
Gaardkone Mariane Larsen, Villerslev,
Gaardkone Johanne Kirstine Kristensen, Villerslev

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Vangsgaard, Matr. Nr. 20a:
Kristen Kristensen Kobberø, 1866, G, Sønderhaa, ankom til Sognet i 1891, Husfader, Landbrug
Ane Kathrine Larsen, 1870, G, Villerslev, Husmoder
Karen Kobberø, 1892, Villerslev, Barn
Anna marie Kobberø, 1893, Villerslev, Barn
Laurits Gammelgaard Kobberø, 1897, Villerslev, Barn
Kristen Kobberø, 1900, Villerslev, Barn
Kristen kristensen Kobberø, 1826, E, ankom til Sognet 1 1884 fra Sønderhaa, Slægtning, tidligere Landbrug
Kristen Kjeldsen Anderen, 1884, Hjardemaal, Tyende
Sidsel Maria Madsen, 1883, Villerslev, Tyende

FT Villerslev 1901, opsl 215, liste nr. 2

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Vangsgaard, Matr. Nr. 20a:
Kristen Kristensen Kobberø, 1866, G, Husfader
Ane Cathrine Larsen, 1870, G, Husmoder
Karen Kobberø, 1892, Barn
Anna Marie Kobberø, 1893, Barn
Laurits Gammelgaard Kobberø, 1897, Barn
Kristen Kobberø, 1900, Barn
Laurits Karl Kobberø, 1902, Barn
Niels Marius Kobberø, 1905, Barn
Signe Kristine Kobberø, 1905, Barn
Ane Jensen, 1886, Tjenestefolk
Laust Toftdal Nielsen, 1886, Tjenestefolk

FT Villerslev 1906, opsl 8, liste nr. 1

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Matr. Nr. 20a:
Kristen Kobberø, 1866, Sønderhaa, ankom til Sognet i 1884 fra Sønderhaa, G, Husfader, Gaardejer, Landbrug
Ane Kathrine Larsen, 1870, Villerslev, G, Husmoder
Karen Kobberø, 1892, Villerslev, Barn
Anna Kobberø, 1893, Villerslev, Barn
Laurits Gammelgaard Kobberø, 1897, Villerslev, Barn
Kristen Kobberø, 1900, Villerslev, Barn
Karl Kobberø, 1902, Villerslev, Barn
Niels Marius Kobberø, 1905, Villerslev, Barn
Signe Kristine Kobberø, 1905, Villerslev, Barn

FT Villerslev, 1911, opsl 34, liste nr. 8

Konfirmeret

Villerslev, Hassing, Thisted

Villerslev Kirke

KB Villerslev 1908-29, opsl 183, nr. 2, side 93

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Kr. Kristensen Kobberø, 1866, G, Husfader, Landbrug
Ane Kathrine Larsen, 1870, G , Husmoder
Anna Marie Kobberø, 1894, Barn, Husgerning
Laurids Gammelgaard Kobberø, 1897, Barn, Landbrug
Kristen Kobberø, 1900, Barn
Laurids Karl Kobberø, 1902, Barn
Niels Marius Kobberø, 1905, Barn
Signe Kristine Kobberø, 1905, Barn
Aage Damsgaard Kobberø, 1913, Barn

FT Villerslev 1916, opsl 11, liste nr. 2

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Kristen Kobberø, 1865, G, Villerselv, Husfader, Landbrug
Kathrine Kobberø, 1869, G, Villerslev, Husmoder
Anna Kobberø, 1894, Villerslev, Barn, Husgerning
Laurits Kobberø, 1898, Villerslev, Barn, Landbrug
Niels Kobberø, 1905, Villerslev, Barn, Landbrug
Signe Kobberø, 1905, Villerslev, Barn, Husgerning
Aage Kobberø, 1913, Villerslev, Barn

FT Villerslev 1921, opsl 40, liste nr. 13

Folketælling

Villerslev, Hassing, Thisted

Matr. Nr. 20a:
Kristen Kristensen Kobberø, 1866, G, Sønderhaa, Husfader, Gaardejer
Ane Katrine Kobberø, 1870, G, Villerslev, Husmoder
Signe Kirstine Kobberø, 1905, Villerslev, Datter
Niels Marius Kobberø, 1905, Villerslev, Søn
Laurids Kobberø, 1899, Villerslev, Søn, Kontrolassistent
Aage Damsgaard Kobberø, 1913, Villerslev, Barn
Anna Lassen Yde, 1908, Lyngs, Tjenestepige
Ejnar Kjærulff Damsgaard, 1910, Skyum, Tjenestekarl

FT Villerslev 1925, opsl 15-16, liste nr. 3

Viet

Ida Kristiane (Vorm) (Hansen) Worm
Villerslev, Hassing, Thisted

Villerslev Kirke
Ungkarl, Laurits Gammelgaard Kobberø af Bedsted Sogn, Thisted Amt. Født i Villerslev By og Sogn den 5. Januar 1897. Søn af Gaardmand Kristen Kristensen Kobberø og Hustru Ane Katrine Larsen. 29 Aar og
Pige Ida Kristiane Worm af Villerslev By og Sogn, Thisted Amt. Født i Nordrup By og Sogn, Slagelse Herrred, 18 April 1896. Datter af Gaardejer Johannes Vilhelm Worm og Hustru Marie Dorthea Nielsen. 29 Aar.
Forlovere: Brudgommens Forældre

KB Villerslev 1908-29, opsl 313, nr. 2, side 162

Folketælling

Bedsted*, Hassing, Thisted

Moselund:
Laurits Gammelgaard Kobberø, 1897, Villerslev, G, Husfader og Gaardejer
Ida Kristiane Kobberø, 1896, Nordrup, G, Husmoder
Johannes L. Pedersen, 1911, Hørding, Tjenestekarl
Richard Mark. M. Nielsen, 1906, Lim, Tjenestekarl
Jenny Marie Nielsen, 1912, Bedsted, Tjenestepige

FT Bedsted 1930, opsl 8, nr. 7 583 00037

Adoption

Ida Kristiane (Vorm) (Hansen) Worm

Adopteret Bent Albrechtsen (senere Kobberø)

Forældre er ugift 1136 - B, f. 22/11 1907.
Adopteret af Gaardejer Laurits Gammelgaard Kobberø og hustru Ida Kristjane Worm, ifl. kgl. Adopt.bev. 8/10 34.
KB Rigshospitalet 1928, opsl 188, nr. 1439, side 185

Døbt:
Rigshospitalets Kirke af Pastor Nyholm

Konfirmeret 12. April 1942 i Bedsted Kirke
Bedsted Kirke.
KB Bedsted 1934-44, opsl 127, nr. 14, side 136

Død 26. juli 2019 i Sønderborg.
Bisat fra Sankt Marie Kirke i Sønderborg den 2. aug. 2019
Kilde: JV.dk

Folketælling

Bedsted*, Hassing, Thisted

Matr. Nr. 2 a Moselund:
Laurits Gammelgaard Kobberø, 1897, Villerslev, Gift 22/3 1926, Husfader, Gaardmand
Ida Kristiane Kobberø, 1896, Nordrup, Sorø, Gift 22/3 1926, Husmoder
Bent Kobberø, 22/9 1928, København, Barn
Thorvald Morberg Nielsen, 1920, Hundborg, Karl
Jørgen Jensen, 1923, Hundborg, Forkarl,
Elly Knakkergaard Pedersen, 1924, Grurup, Husassistent

FT Bedsted 1940, opsl 74 (1) nr. 6 18 02 00037

Erindringer

Erindringer fra et langt liv
Af Laurids Kobberø, (93 år), Sundgade 60, 6400 Sønderborg

Jeg er født den 5. januar 1897 i Villerslev og
opvokset i gården ”Vangsgaard”. Bosat i
”Moselund” ved Bedsted fra 1926 til 1946, da vi
flyttede til ”Vilhelmsborg” ved Graasten. I de
senere år har jeg boet som enkemand hos vores
søn, Bent, i Sønderborg.
Jeg blev inspireret af min afdøde fætter,
J.M.K. Jensens erindringer i Sydthy Årbøger
1986-87-88, hvor jeg nikker genkendende til
næsten alt, som er oplevet i Villerslevgård,
Hassing, Abildgård m.v. Her skal ikke gentages,
hvad min fætter skrev, men som thybo til jeg var
50 år, og som sønderjyde i 43 år, blot denne
hilsen til gamle Thy, der hvor blæsten går frisk
over Limfjordens vande, og hvortil stærke rødder
binder.
Mit barndomshjem, ”Vangsgaard” i Villerslev,
lod min morfar, Laust Gammelgaard Larsen,
bygge helt om ved overtagelsen i 1855. Vi har et
fint billede fra 1894 af den firlængede gård,
netop som jeg mindes den så ud i min barndom.
Senere er den igen bygget om, men 4-længet var
den i hele min far, Kr. Kobberøs tid, 1891-1930,
da min bror, Niels og hans kone, Agnete, overtog
den.
Morfar Laust Gammelgaard, var fra Sandager
i Dejbjerg sogn. Han var soldat i 1848-50 og var
da med til at lægge halm på Fredericias gader.
Efter hjemsendelsen kom han her til Thy for at
bygge broer, bl.a. den store bro i Nørhå og broen
ved Sdr. Nordentoft. Heroppe blev han gift meddatteren i ”Vangsgaard”, Marie Larsdatter, og
han overtog senere sine svigerforældres gård.
Det blev således min moders barndomshjem, til
hun som 21-årig blev gift og sammen med min
far, Kristen Kobberø, overtog gården ved hendes
forældres død. Mors eneste rejse uden for Thy,
var en gang til hendes fars hjemegn ved
Dejbjerg. Her oplevede hun en sjælden
gæstfrihed, men jorden dernede var meget
mager.
Mor, der var en god fortæller, var af lærer
Sørensen i Villerslev blevet inspireret til
nationalitetsfølelse og videbegærlighed. Hun
læste alt, hvad hun kunne nå ved siden af
børnepasning (hun fødte 13 børn), husholdning,
syning og lapning. Hendes hjem var rent,
hyggeligt og gæstfrit.
Min far var født i Sønderhå, hvor hans ældste
søster kom til at bo, så vi bevarede gennem årene
forbindelsen til hans hjemegn ved Ove Sø. Min
fætter, Peter, fortsatte driften af gården derovre.
Jeg husker, han roede os over til fugleøen
Madstedborg, hvor i tusindvis af måger og
vildænder havde deres rugepladser. Vi fyldte
lommerne med mågeæg på disse ture. Der gik
også 30 store stude derude og græssede sig fede.
Far var soldat i Viborg, der dengang føltes
langt borte. Efter soldatertiden blev far gårdskarl
hos Johannes Nyboe, Koldby Kro. Nyboe var en
kendt kro- og handelsmand, som far tit kørte for.
Klokken 5 om morgenen startede de på turen ud
for at købe kreaturer.
Johannes Nyboe forlangte meget af sine folk,
men var retfærdig og godgørende. Hvis nogen
fik rigeligt at drikke, blev de sendt hjem til
familien. En kaffegæst tømte engang
sukkerskålen i lommen, da han gik, Nyboe
mente dog han havde glemt fløden, som han
derefter hældte i lommen på den uheldige gæst.
Folk kunne på kroen få alt det varme mad, de
kunne spise for 1 krone. En dag var der en, der
var helt umættelig. Så gik Nyboe hen og gav
manden 1 kr. Så kunne han gå og endda sige,
han havde fået gratis mad - ”og jeg slipper for
mere driftstab, for det kan jeg ikke holde til”. Jo,
far og mange andre kunne fortælle om denne
særprægede hædersmand, der kunne sætte
tingene på plads og sige folk deres svagheder, så
det huskedes. Far blev selv den praktiske landmand, god til
at handle, og dengang var der langt mere handel
med kalve, stude og heste end senere hen, da der
blev oprettet eksportforening i Sydthy. I Koldby
lærte far så mor at kende. Der var
postsamlingssted før stationen i Hørdum
byggedes.
Mor blev kaldt Vangsgaard Trine, og i lang
tid vedblev gården at hedde Laust
Gammelgaards gård, en smuk firlænget gård, der
ligger ca. 100 m fra amtsvejen Thisted-Struer.
Stråtaget forsvandt næsten før jeg blev voksen,
men jeg har da syet for tækker mange gange på
lade- og staldbygninger, når stormen havde revet
huller. Efter at disse var tættet, blev der lagt
lyngtørv på tagrygningen. Tørvene blev skåret til
ude på heden med en skarp spade.
Mine forældre var med i afholdssagen, da
samtlige kroer fra Thisted til Oddesund med
undtagelse af Morup Mølle og Tambohus blev
tørlagt for spiritus.
Andelsbevægelsen groede frem i fars tid. Han
var med til at oprette Hørdum Brugsforening der
nu er nedlagt. Købmændene var fra første færd
hårde konkurrenter, men jeg husker købmand
Dybdahl i Villerslev som en fin, solid mand. Han
og far var fortsat lige gode venner. Fremme på
købmandens disk stod der altid røgtobak til piber
og skrå at tage af - ligeså var alt vaskesæbe helt
gratis. Når vi var ved købmanden, blev der gerne
lagt en pose bolsjer i kurven og til jul en pakke
cigarer. Brugsen gav overskud, så der oprettedes
i hurtig rækkefølge brugser med grovvarer og
kolonial i Koldby, Skyum, Hassing, Bedsted osv.
I 1905 kom den første olie (petroleum) til
Thy. Det var en voldsom omvæltning at gå fra
tællelys af fåretalg til petroleumslamper. Vi fik
både stå- og hængelamper, lygter og
petroleumsmotorer.
I sommeren 1906 var vi børn i Villerslev
skole på udflugt til Vorupør. Vi kørte i 21
hestevogne, og proprietær Tvergaard fra Gudnæs
kørte forrest i kortegen. Anledningen til
udflugten var, at kong Frederik d. 8. skulle indvi
Vorupørs første læmole. Kongen ankom i
vognmand Kroghs åbne kalechebil fra Thisted.
Det var den første bil, vi så, og vi undrede os
over, at den kunne køre uden hesteforspand.
Vores nabo i Vibberstoft, Peter Hvidbjerg, var
venstremand, medens far holdt på højre. De var
godt nok gode venner, men de kørte hver for sig,
når de skulle til Hurup til folke- og
landstingsvalg.
Rationeringen under første verdenskrig gik
heller ikke sporløst hen over egnen. Der var også
tvangsafleveringer af korn.
I 1917 blev jeg indkaldt til militærtjeneste, og
var derefter på Ryslinge Højskole, hvor jeg bl.a. fik en delingsføreruddannelse. Efter
højskoleopholdet ledede jeg gymnastik for både
dame- og herrehold, 6 år i Koldby, 2 år i Skyum
og 7 år i Villerslev, hvor et par plader på
foreningens fane stadig minder om den tid. I
1923 var vi 8 gymnaster fra Villerslev med til
landsfesten i Fredericia.
1. november 1924 blev jeg fodermester på
Ladelund Landbrugsskole, og i foråret 1925
gennemgik jeg et kontrolkursus, og blev herefter
kontrolassistent i Ladelundkredsen fra 1. maj. På
Ladelund havde jeg lært min senere hustru, Ida
Worm, at kende. I vinteren 1926 købte vi
Moselund ved Bedsted, og vi blev gift i marts
måned samme år.
Da vi overtog ”Moselund”, var en stor del af
jorden under vand, fordi den netop udgravede
mose var dårligt afvandet, og 36 lodsejeres vand
løb hen over den. Året efter fik vi efter et
vandsyn tildelt et tilskud på 570 kr. til en ny
drænledning. Desværre blev pligten til
vedligeholdelse lagt over på ejeren af
”Moselund” (mig).
Mosen blev drænet, og vi tog fat. Blandt vore
naboer blev Jens Thomsen og hans familie vore
allerbedste venner. Vi havde mange fælles
interesser, især indenfor kvægavlen (korthornet),
men også inden for jysk hesteavl. I 8 år kørte jeg
mælk i Bedsted by (salg fra vogn). Jeg var
kasserer i Landøkonomisk Selskab i Sydthy og
med i bestyrelser i Bedsted for
kvægavlsforeningen (formand),
kontrolforeningen, foredragsforeningen,
konservativ vælgerforening, kasserer i
menighedsrådet osv.
Det blev 20 år og 10 mdr. med arbejdsglæder
og slid, vi fik i ”Moselund”.

Kilde: Sydthy Årbog 1990, side 74-77.