Født

Danmark

32xtipoldefar

Sigurd Ring var født o.745 som søn af Randver, der igen var resultatet af et politisk giftermål mellem Ivar Vidfavnes datter Aud og kong Radboud af Friesland. Sigurd/Sigfred døde som danernes konge o.800 efter at have regeret i over 25 år.

Når jeg her vil berette om Sigurd Rings efterkommere, er det først og fremmest fordi hans søn Regnar næste overalt - fra sagaerne til nuværende slægtstavler - bliver identificeret med Regnar Lodbrog. Det kan af kronologiske grunde ikke passe, men hvem var så Regnar Sigurdsen? Det er der er godt bud på i det følgende. Og så drejer artiklen sig bl.a. om denne Regnars efterkommere i skikkelse af Orkneyjarlerne.

Fra sagaerne hører vi også, at Regnar Lodbrogs anden hustru Aslaug kaldet Kráka var datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhilde, hvilket selvfølgelig er en slem anakronisme. Men måske er der begravet noget af det rigtige i denne information. Af Harald Svartes saga får vi at vide, at en vis Helge den Hvasse blev gift med Aslaug Sigurdsdatter. Den Sigurd, som sagaen her refererer til, angives dog at være Sigurd Snogøje, en af Regnar Lodbrogs sønner. Det hænger ikke sammen i den angivne form og heller ikke kronologisk. Det findes der også en løsning på i denne artikel.

Når man så sætter skønnede årstal på og glemmer tilnavnene Lodbrog og Snogøje, kan det nemlig godt komme til at passe sammen. Den rette sammenhæng kan bare ikke læses i de "primære" kilder. Her må vi så nøjes med indicier, men hvis helheden da bliver konsistent, er resultatet næppe helt forkert.

Som sagt var Sigurd Ring (eller Sigfred i de sydlige årbøger) søn af Randver med visse rødder i Friesland. Denne Randver ville i min normering hedde Regnar, hvilket da også afspejles i navnet på den ældste sønnesøn. Til senere brug bemærker jeg, at man i sagaerne altid synes at anvende det frisiske navn Randver om den konkrete person. Andre fra Friesland kan derfor på samme måde beholde deres oprindelige navn i nordiske omgivelser.

Sigurd Ring er som danernes konge o.772 - o.800 en historisk person nævnt i Annales Regni Francorum (ARF) 777, 782 og 798 - her kaldet Sigfred. Han kendes da også fra sagaerne og Saxo, mest via Bråvalla-slaget, hvor han førte den sejrende hær.