Født

Roskilde, Sjælland

23xtiupoldefar

Konge af Danmark

Knud den Hellige var konge af Danmark 1080-1086. Han blev født omkring 1042 og var søn af Sven Estridsen og en ukendt elskerinde/frille. Han giftede sig med Edel, datter af grev Robert I af Flandern (i det nuværende Belgien). Med hende fik han bl.a. sønnen Karl, der senere blev greve af Flandern. Mest kendt for at være den første dansker, der blev kanoniseret som helgen, og for det oprør imod ham, der kostede ham livet.
Første gang vi hører om Knud er i forbindelse med et vikingetogt til England i 1069/70, hvor han sammen med sin onkel Asbjørn og broderen Harald (Hén) anførte ledingsflåden. Han var i England igen sammen med sin bror Harald i 1074/75. Kongevalget efter faderen Sven Estridsens død faldt ud til fordel for hans storebror Harald Hén, hvorpå Knud gik i eksil. Noget tyder på, at han siden sammen med nogle af sine brødre startede et oprør mod Harald. Dog blev han efter dennes død i 1080 valgt til hans efterfølger.

Knuds regering
Det er under Knud og i litteraturen om ham, at vi finder de første sikre skriftlige vidnesbyrd om en egentlig kongelig administration. Således indsatte han hirdmænd som forvaltere på de forskellige kongsgodser, hvor de stod for opkrævningen af kongelige indtægter. Desuden hævdede han retten til forskellige afgifter og bøder såsom fredkøbsbøden og ledingsbøden, som han krævede af henholdsvis drabsmænd og folk, der havde forsømt deres ledingspligt, dvs. krigstjeneste. Roskildekrøniken beretter desuden, at han opkrævede "nefgjald", som lader til at have været en skat, der skulle betales af alle.
Knud arbejdede for at forbedre retssituationen for fremmede gejstlige og købmænd samt for frigivne trælle og virkede generelt for indførelsen af kirkelig inspireret lovgivning. Derudover gav han store gaver til kirken, hvis stilling han i mangt og meget søgte at forbedre. Blandt andet forsøgte han at indføre tiendeafgifter til kirken. Hans gavebrev fra 1085 til domkirken i Lund er det ældste danske (konge)brev, hvis ordlyd er bevaret.

Englandstogt og oprør
I 1085 planlagde Knud at invadere England med hjælp fra sin svigerfar i Flandern og således atter hævde det gamle danske herredømme over England. Af den årsag gav han den danske ledingsflåde ordre til at samle sig i den vestlige del af Limfjorden. Men kongen kom aldrig til Limfjorden, da han hele sommeren opholdt sig ved sydgrænsen, som var truet fra tysk side. Ledingsflådens mandskab blev mere og mere utålmodigt og gjorde kongens bror Oluf (Hunger) til talsmand for deres utilfredshed. Knud opfattede Olufs handlemåde som forræderi, lod ham gribe og sendte ham som fange til sin svigerfar i Flandern. Da høsten nærmede sig, drog mange ledingsbønder hjem. De blev herefter afkrævet bøder af kongens fogeder som udeblevne og rømte. Resultatet blev et oprør, der startede i Vendsyssel. Kongen flygtede først til Slesvig og siden til Odense, hvor han den 10. juli 1086 blev dræbt i Skt. Albani kirke sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd.
Oluf blev nu hentet tilbage fra sit fangenskab og udråbt til konge. Men landet blev de følgende år plaget af dårlig høst, og mange anså det for at være Guds straf for drabet på Knud. Endnu i Olufs regeringstid søgte man at få Knud ophøjet til helgen, og allerede i år 1100 lykkedes det for Knuds bror Erik Ejegod at få pavens godkendelse af dette.
Knud den Hellige blev tilsyneladende aldrig en populær helgen i den brede befolkning, men han havde stor betydning for kongeslægten, der med ham havde fået et guddommeligt skær kastet over sig. Desuden kunne hans helgenværdighed bruges som argument for at gå videre ad de veje, som Knud havde forsøgt sig med i sin regeringsvirksomhed. Begge dele fremgår bl.a. af den helgenbiografi om Knud,som den engelskfødte munk Ælnoth forfattede i 1120'erne.
Dele af Knud den Helliges helgenskrin og skelet kan sammen med hans bror Benedicts endnu den dag i dag beses i Skt. Knuds kirke i Odense.

Gift

Adela Mathilde af Flandern

Skønnet årstal