Født

Pgd. Halsegård, Østermarie, Bornholm

Min 12xtipoldefar

Peder Hals er nævnt som frimand i Østermarie midt i 1400-tallet. Den 6/6 1443 sværger han sammen med de øvrige bornholmske væbnere ærkebiskoppen troskab. Den 3/5 1457 er han vitterlighedsvidne for væbneren Åge Nielsen (Sparre) på Maglegård i Østermarie.

Der blev holdt skifte efter Peder Halses farfar af samme navn (enke: Maren Clausdatter) d. 7/1 1407, hvor dennes frigårde i Østermarie blev delt mellem sønnen Ødbern Hals og datteren Catherine, trolovet med væbneren Orm Herlugsen. Frigårdene var formodentlig Store og Lille Halsegård med møller. Orm nævnes sidste gang i live i 1429, og der er intet der tyder på, at han og Catherine efterlod sig arvinger, så Halsegårdene er formodentlig atter arvet af slægten Hals, og må være kommet tilbage til den yngre Peder Hals. Store Halsegård bibeholdt sit navn Halsegård i senere tid, hvorimod Lille Halsegård blev kendt som Gadebygård. Ifølge en præsteindberetning i 1625, fortalte præsten, at "en herremand Mads Hals holdt hus på Halsegård i gamle dage". Der kendes ingen i slægten ved navn Mads, så måske er det en erindring om den sidste frimand af slægten, nemlig Jørgen Hals, der levede 100 år før den citerede præst, altså "i gamle dage".

Gift

Kirsten Andersdatter Galen
Bornholm

Peder Hals blev gift ca. 1455 med en søster til Anders Galen i Lund.
De fik 3 børn:
Else Hals * ca. 1456; Jørgen Hals * ca. 1458; Anne Hals * ca. 1460.

Peder Hals døde efter 1457, og enken giftede sig ca. 1461 med Otte Pedersen Uf.