Født

Hansestaden, Lübeck, Schleswig-Holstein, Tyskland

10xtipoldefar

Slægten Bohn fra Rønne er en Navnebetegnelse, som ikke kalder noget Billede frem for de fleste nulevendes Blik; men da denne Slægt i sin Midte har talt nogle af Bornholms mest ansete Mænd og Kvinder i de sidste 300 År, fortjener den at mindes.
Den mundtlige Overlevering giver Slægten en tysk Oprindelse; selve Slægtsnavnet, såvel som de i Slægten nedarvede Fornavne, Herman, Klavs, Henning, Jørgen og Morten, synes at støtte Troværdigheden heraf. En Mængde andre bornholmske Slægtsnavne tyde ligeledes på en udenlandsk Oprindelse, således Boss, Colberg (findes nævnt 1594 i Svaneke), Dick (Sander D., født i Skotland 1571, bosat i Svaneke og død her 12/5 1612), Engel (Mester Baltzer E., bosat i Hasle i Slutningen af det syttende Århundrede), Kuhre, Rasch (to Brødre Mathias og Filip R. i Rønne i sidste Halvdel af det syttende Århundrede), Stender (Jørgen S., født i Sønderborg 3/8 1702 bosatte sig 1726 i Rønne), Theisen, Wichmann (en Ligsten i Rønne Kirke med tyske Bibelsprog fortalte, at Nicolaus W., Rådmand i R¸nne, var gift med Catharina Schudepelten og døde 1/11 1646), og Wolfsen (David W., rimeligvis født i Skotland, var 1648 Rådmand i Svaneke). Andre bornholmske Slægter nedstamme fra Øens Embedsmænd, således Slægterne Arboe (fra Konduktørlieutenant Otto Johan A., som 1688 sendtes over til Øen for at bygge Rønne Fæstning), Anker (fra Provst Povl Hansen A., født i Skåne, Præst i Hasle og Rutsker Sogn 1654-97), Dam (fra Kaptajn Kristian Pedersen D. i Åkirkeby, født 6/11 1695 på Christiansø), Madvig (fra Hans Olufsen M., som under den skånske Krig fordreves fra Skåne og 9/3 1681 beskikkedes til Skovrider på Bornholm), Schor (fra Hans Henriksen S., beskikket 1689 til Amtsskriver og Proviantsforvalter på Bornholm), Sode (fra Jens Hansen S., født i Skåne, Præst i Hasle ogRutsker Sogn 1632-54), og Sonne (fra Oluf Nielsen S., født 1626, død 29/9 1672 som Præst i Østerlarsker Sogn og Gudhjem).
Mens Besiddelsen af Bornholm 1525-76 var overdraget Lybæk, på hvilken Hansestad Øen endnu langt senere dreven betydelig Handel, bosatte mange tyske Købmænd sig her; det nævnes således 1545, atColbergerne havde stiftet et Gilde i Nexø, på hvilken By de i mange År have handlet, og 7/12 1573 opbrød Rønne Borgere med Borgermestrene i Spidsen de lybske Købmænds Roder og ødelagde deres Varer i Forbitrelse over Lybækkernes Overgreb på deres Rettigheder, mens de lod Greifswaldernes, Stratsundernes og Colbergernes Boder urørte.
Den Mulighed ligger nær, at Slægten Bohns Stamfader har været en af disse Købmænd. En Overlevering nævner udtrykkelig Lybæk som Slægtens Hjemstavn; dens Fortælling om, at to Brødre Bohn fraLybæk nedsatte sig på Bornholm som Møllebyggere og viste sig så dygtige i deres Fag, at de også fik Arbejde på Sjælland, finder i øvrigt intet Sted nogen Støtte. Den er sikkert en Fabel ligesom en anden Overlevering, der kun anfører, at Slægtens Stamfader, Morten Bohn; kom 1648 fra Rygen til Bomholm; denne sidste findes vel i et i 1849 trykt Uddrag af "en Stamtavle om den agtbare Familie", hvilken dens Medlemmer skulde have opbevaret og udfyldt gennem de forløbne 230 År, men dette Uddrag viser sig upålideligt i mange Punkter. Mange kunde fristes til at sætte Slægten i Forbindelse med Herman Bonnus, født 1504, død 1548, Lybæks første lutherske Superintendant, der opholdt sig i Danmark 1528-29 som Lærer hos Prins Hans, Kong Frederik den Førstes Søn. Han havde 3 Sønner, men ingen Sønnesønner; således må Tanken om de bornholmske Bohners lige Nedstamning fra ham opgives som uholdbar. I hans nærmeste Familie findes heller ikke de for den bornholmske Slægt særegne Fornavne. I Lehnsherren Hendrik Brahes Regnskab for Året 1585-86 findes Navnet Bohn nævnet første Gang på Bornholm; blandt Udgiftsposterne anføres her: "giffuet Harmenn Bonne ij rønnde for xm Mursteen hand kiøffte ij lipke Cxxx dall". I Følge dette var Herman Bohn 1586 Købmand i Rønne og rimeligvis en af Byens største; endvidere er der Grund til at antage, at han selv som Skipper på eget Skib har hentet denne betydelige Last i Lybæk. Således findes lige op mod vore Dage Skipper og Købmandsstillingen ofte på Bornholm forenede. Købmanden henter selv på sit eget Skib sine Varer hjem og forhandler dem fra sin egen Bod.
Den her brugte Form for Købmand Bohns Fornavn, Harmen, er endnu den Dag i Dag gængs i den bornholmske Udtale af Navnet Herman. Når denne oprindelig plattyske Form findes anvendt af den danske Lehnsherre, kan man måske dog heri finde et Fingerpeg på, at Harmenn Bonne var en til Bornholm indvandret Tysker. Også den Omstændighed, at Herman Bohn hverken her eller andet Steds. særtegnes med sin Faders Navn, taler for, at han har været Slægtens første Mand på Bornholm og derfor ikke har kunnet i Navnet forvexles med nogen anden. og at hans Fader har været Bornholmerne ukendt. Denne Omstændighed træder så meget des mere frem, som alt i det nærmest følgende Slægtled, Klavs Bohn 1611, nævnes alene som Claus Hermandsen uden Tilføjelse af Slægtsnavnet; af hans Signet, med Bogstaverne C B, som også kendes andet Steds fra, ses det, at hans fulde Navn har været Claus Hermandsen Bohn. Formen Bonne er en af de talrige Former, under hvilke Navnet Bohn lige til Midten af forrigeÅrhundrede forputter sig. Boen synes at være den ældste af Slægten selv brugte Form, og først i det attende Århundrede gør Formen Bohn sig mere og mere gældende. De ældste Led af Slægten føre i deres Signet kun ganske simple Bomærker, dannede af nogle få lige Streger; den synes da nedrunden fra Småfolk i Borger- eller Bondestanden, og Tanken om dens Afstamning fra en af de tyske Adelsslægter af Navnet Bohn eller fra en af de hanseatiske Patricierslægter, må afvises.
En senere Mand af Slægten, Jørgen Hermansen Bohn, Borger i Rønne, bortskødede 28/2 1684 Bakkegården i Østerlarsker Sogn, hvilken han havde arvet efter sin Fader Herman Klausen Bohn, og som hansForfædre, den ene efter den anden, havde arvet, så vidt længst erfares kunde. Jørgen Bohn tilhørte Slægtens fjerde bornholmske Led, og hans Udtalelser her: "så vidt længst erfares kan", behøver ikke at strække sig over mere end Hundrede År. Heraf modbevises da ikke Formodningen om, at Lensherren Harmenn Bonne fra 1586 var en indvandret Mand på Bornholm.
Noget Bevis herfor foreligger dog ikke. Man kan kun formode, at Herman Bohn nedstammede fra Småkårsfolk i de tyske Østersølande, at han i den sidste Trediedel af det sextende Århundrede nedsattesig som Skipper og Købmand i Rønne, og at han her blev Stamfader til den bornholmske Slægt Bohn.
Han vandt Indflydelse og Anseelse hos sine Medborgere og blev Rådmand i Rønne; hans Underskrift som sådan findes på Aktstykker fra 4/9 1604 og 28/4 1609, og han skriver sig i disse: Hermand boen.
Spørges der, hvorledes Henning og Klavs Bohn 1622 erhvervede sig Henning Gagges Gravplads i Rønne Kirke, kan denne Erhvervelse tænkes sket på en af to Måder: enten ved Køb, mulig til Betaling af en Gældsfordring, eller ved Arv. I sidste Fald må de to Bohner have arvet den efter deres Moder. Stamfaderen Herman Bohn har da været gift med en Henningdatter Gagge, og hun må antages at være død omtrent 1622. Dette Ægtepar har da opkaldt sin Søn Henning efter hans Morfader. Der er en Del, som taler for denne Formodning; hvorfor lod Bohnerne ellers Gagges Gravsten ligge urørt? hvorfor fandtes der ellers på Stenen ikke den mindste Antydning af, at de eller deres Arvinger var begravet under den? Imidlertid findes denne Formodning ikke bekræftet andetstedsfra. Den er ikke urimelig; Henning Gagges Hustru tilhørte Borgerslægten Kames (Kamb, Kam) i Rønne, og Elsebet Henningsdatter Gagge, der døde 1585, var gift med Peder Kofoed til Kofoedgård i Østermarker Sogn, hvis Adelskabalt den Gang var omtvistet. Adelsfolk, som af Skæbnen førtes til Bornholm, var i deres Ægteskabsforbindelser henviste til de anseligste bornholmske Slægter af Borger- og Bondeæt. Sådanne Forbindelser findes derfor indgåede af Medlemmer af de danske Adelsslægter Gagge, Akeleye og Makkabæus. Fra forrige Århundrede kan anføres, at en Datter, Elisabeth Sofie Holck, af den til Bornholm for†gteskabsbrud (propter peccatum in puncto sexto) for Livstid 1697 forviste Friherreinde Holck, født Wind, (hendes Mand var Gehejmeråd, Generalmajor Ejler Holck) blev gift 11/10 1715 med Præsten Hans Rasmussen Marcher i Nyker Sogn. Til Adels Trivsel er Samlivet på Øens lille Område for trangt. Indskriften på Henning Gagges Gravsten kan derfor tyde på, at de to Bohner var hans Dattersønner. Denne Henning Gagge var Hofsinde hos Kong Kristian den tredje og blev 2/7 1551 forlenet med St. Jørgens Hospital på Bornholm, nu Spidlegård i Åker, mod at bo i Hospitalsgården og der underholdeså mange fattige, som Gårdens Indtægter kunde tåle. De af Kongens Bønder og Tjenere, som ikke svarede til den lybske Foged på Hammershus, skulde svare til Gagge. Fra samme Tid af optrådte denne som Kongens Jurisdiktsfoged på Bornholm, og som sådan lod han skyde Vildt til Kongens Hofholdning og forebragte Bornholmernes og den lybske Fogeds gensidige Klager for Kongen. Ved at stå på Kongens Ret kom Gagge i et fjendtligt Forhold til den lybske Foged Herman Boitin, men forblev i Sit Embede til sin Død 29/6 1562. Sexten Dage senere udstedte Kong Frederik den anden en Befaling til hans Enke, der heri kaldtes Elline (Gravstenens Elsebet), om at aflægge Regnskab for de to sidste Års Indtægter, med hvilket Regnskab hendes afdøde Mand stod til Rest.
Om Medlemmerne af Slægten Bohns andet Led på Bornholm tør det siges, at de ere trådte i Stamfaderens Fodspor og have vidst, at holde Slægtens Anseelse og Indflydelse i Hævd. Har man Ret til at sammenligne Rønne Bys små Forhold med Forholdene i de store Handelshjemsteder, kan man sige, at de have arbejdet Slægten frem til en af de mest ansete Patricierslægter i Rønne. 26/6 1648 nævnes nemlig som Byens fem Rådmænd: Morten Bone, Claus Kamb sen., Claus Kamb jun., Herman Bon Mortensen, Hermand Boen Clausen; og 2/1 1664 træffes endelig Herman Motensen Bohn som Borgermester i Rønne.
For Fuldstændigheds Skyld tilføjes, at der fra Begyndelsen af det syttende Århundrede fandtes en Slægt Bonnde (Bonn, Bonne, Bohne, Boen) i Nexø. Hvad der vides om dens ældste Medlemmer er følgende: Herman Bonnde, Borgermester i Nexø, fik 17/3 1610 sammen med to Nexø-Borgere sine Bysbørns Fuldmagt til at hylde Prins Kristian i Lund 15/4. Han døde i Nexø 25/2 1625, 55 År gammel, og hans Enke, Ingeborg, døde samme Steds 3/4 1646, 77 År gammel. Deres Søn, Jørgen Bonnde, var Byfoged i Nexø ved Byens ynkelige Plyndring af de svenske 9/6 1645 og fik som Rådmand 24/7 1655 BorgernesFuldmagt til at hylde Prins Kristian i København. Han og hans Broder , Peder Bonnde, bortbyttede omtrent 1644 Ellegård i Åker Sogn til Sivert Gagge mod den fjortende Vornedgård i Bolsker Sogn. Peder Bonndes Del i denne Gård arvedes 21/9 1655 af hans Søn Herman og dennes Søskende, og bortsolgtes 30/4 1679 af Henning Bonnde, der var en af disse.
Byfoged Jørgen Bonnde betegner som sin Broder, Borgermester Kristofer Rømer i Nexø, der som Borgerkaptajn blev fængslet af Svenskerne ved deres Overfald på Nexø 9/6 1645 og som døde 2/12 1655;dennes Søn var Byfoged Jep Rømer i Nexø, død 6/1 1657.
Trods Ligheden, også i Fornavnene (Herman, Henning, Jørgen), er der Grund til at tvivle om en Forbindelse mellem disse og Rønneslægten Bohn. Om en sådan træffer man intet Steds noget Vidnesbyrd. Påfaldende er det, at Nexøslægten ofte skrev sit Navn med d - Bonnde - et Bogstav, som ikke træffes i Rønnebohnernes egenhændige Underskrifter. Skulde alligevel en Slægtskabsforbindelse væretil Stede, er der intet til Hinder for, at Borgermester Bonnde i Nexø, født 1370, kan være en Søn af Herman Bohn, Købmand i Rønne 1586 og Rådmand samme Sted 1604-09. Formodningen om, at denne sidste er Slægtens første Mand på Bornholm, behøver ikke at forkastes derfor.
Rimeligere er det, at Nexøslægtens Navn er afledt af det middelalderlige danske Tilnavn Bonde, og at det intet har at gøre med Navnet Bohn, som må formodes at være hidført fra Tyskland.

Slægten Bohn Fra Rønne" af M. K. Zartmann. 1897.

Gift

NN Henningsdatter Gagge

Skønnet årstal