Gift

Inger Pedersdatter
Bornholm

Peder Kofoed var gift første gang 1575 med Elsebeth Gagge, datter af Henning Gagge & Elsebeth Cames (se menupunkt "Gagge"), hun døde med sine børn i 1585, og blev begravet tæt ved alteret i Østermarie kirke.
Børn i første ægteskab:
Peder Kofoed 19/8 1585; samt 4 døtre, der alle døde før moderen.

Peder blev gift anden gang efter 1585 med Inger Pedersdatter.
De fik følgende børn i Østermarie:
Poul Kofoed; Oluf Kofoed; Peder Kofoed; Jacob Kofoed; Jørgen Kofoed; Elsebeth Kofoed; Bodil Kofoed; Anna Kofoed; Mads Kofoed.

Overtagelse

Den 3/11 1606 købte han Niels Bagges frigods, nemlig Baggegård med mølle, hus og en vornedegård i Clemensker og en dito i Rutsker, det var grunden til, at han kunne betegnes frimand 2 år senere.Indtil da havde han boet på Kofoedgård i Østermarie, som han havde arvet efter sin far. Desuden ejede han 3 gårde og et hus i Poulsker, samt en gård og et hus i Åker, hvilket frigods han arvedeefter sin første hustru. Da første hustru var en "fri Quinde" (adelig) måtte han ansøge kongen om lov til at beholde hendes frigods, fordi hans egne forældre ikke var fri. Dette blev ham bevilget d. 3/7 1598, hvilket banede vejen for, at han 10 år senere kunne købe en fri hovedgård (Baggesgård) og kalde sig frimand. Hans anden hustru var også af frimands-slægt.

Hyldning

Peder Kofoed blev kaldt frimand ved hyldingen i 1608, og det kunne han gøre, fordi han skrev sig til frigården Baggesgård i Clemensker. Han førte hverken skjold eller bomærke i sit segl, men denlille kvist med kløveret, som ses ved siden af. Det er imidlertid underligt, at han ikke benyttede sig af våbenskjoldet med kofoden, som findes på hans gravsten.

Død

Bornholm

Der var tidligere flere minder over familien i den gamle Østermarie kirke. Der fandtes et epitaphium med inskriptionen: "Denne Tavle er opsat til ærlig og velagte Mands Peder Kofods Ihukommelse, som blev fød Aar efter Guds Byrd 1548 og døde 1616. Hands første Hustru ærlig og gudfrygtig Jomfru Elsebeth Henning Gagges Datter, med hvilcken hand levede i Ægteskab 10 Aar, avlede 5 Børn. 1 Søn og 4 Døttre. Hvilcke samt Moderen heden sove salig i Herren Anno 1585".

Tæt ved alteret i kirken lå så sent som 1804 en ligsten med 4 kobberplader med evangelisternes symboler, midt på stenen var yderligere 3 kobberplader med initialer og våbenskjolde: det første med "P K" og et skjold med foden af en ko; det andet "E H D G" og Gaggernes våben (lodret delt, i første felt et ½ "Kaggehjul", i andet felt et "Gavlspænde", ovenpå hjelmen 2 vesselhorn; det tredje "I P H D" og et våben "der nærmest ligner et kindben". I stenens rand stod "Denne Sten tilhører Peder Koefoed og hans rette Arvinger. Anno Dni. 1583". Nederst: "Ao. 1585 den 19de i August Maaned døde Salig Peder Koefoed, hvis Siæl er i Guds Haand".

På Kofoedgårds kirkestol i kirken var udhugget "P K" med et våben med en kofod. "1637". Årstallet antyder, at det drejer sig om sønnen af samme navn. På kvindestolen lige overfor "I P H D" og hendes våben