Født

Skåne, Sverige

13xtipoldefars søster

Cecilie var født før 1379, hvor hun nævnes i ærkebiskop Niels Jensens testamente.

Cecilie kan ikke have været spæd i 1379, for snart efter blev hun gift med enkemanden Tue Pedersen (Rani) til godset Harebjerg i Torne herred i Skåne (lige ved Lund). Tue Pedersen optræder sammen med sin svigerfar (Jens Uf) i 1387, så de er formodentlig gift på dette tidspunkt. Tue Pedersen gav sin hustru Harebjerg gods i morgengave, og da fru Cecilie var gift hele 3 gange, findes der ret mange dokumenter, hvor arvingene forsøger at dele godset mellem sig.

Tue Pedersen døde den 16. november 1391, hvilket blev noteret i domkirkens dødebog, så munkene kunne synge messer for ham denne dag. Der var en hel del stridigheder med "den tyske orden" på dette tidspunkt, og man kan formode, at Tue Pedersen deltog, fordi hans svigerfar, Jens Uf, formodentlig også var blandet ind i dette i hans funktion som høvedsmand på Hammershus. Begge er måske dræbt i den samme kamp.

Fru Cecilie gav en alterkalk til Nyker rundkirke på dette tidspunkt (dateret af formen på våbenskjoldet). Hvis det kun var hendes mand, der var død, skulle man formode, at hun havde givet den til Lund domkirke. Se kalken her til venstre. Inskriptionen siger: "Fru Cecilie gav denne kalk til Alle Helgens menighed - bed for hende" (Nyker er indviet til Alle Helgener).

Første mand tilhørte den fordum høje slægt Rani, som godt nok ikke var så indflydelsesrig på dette tidspunkt, men nu fandt hun sig en endnu højere husbond: ridderen Hr. Bent Pig til Roserød i Fjære herred. Han var stifsøn til ridderen Hr. Abraham Brodersen, som var dronning Margrethe den førstes rådgiver (og ifølge sladderen også hendes elsker). Disse mænd ejede næsten hele Halland!
Hr. Bent Pig nævnes sidste gang i 1407, hvorefter han døde, hvornår ved vi ikke.
Tredje gang ægter hun enkemand og ridder Hr. Hartwig Limbek til Nebbe i Jylland. At fru Cecilie således gifter sig med højtstående riddere, og mænd fra så forskellige steder i riget, tyder på, at hun er færdet i de højeste kredse, måske ligefrem ved hoffet. En mindre bemidlet eller begavet kvinde ville i sin enkestand have taget enhver adelsmand, der bød sig til i nærområdet!
Hr. Hartwig Limbek døde før 21. februar 1423, hvor fru Cecilie kaldes enke efter Hr. Hartwig. Hendes segl er også bevaret under dette dokument, og det viser skjoldet med sparren, blot i en mere moderne form end på alterkalken. Den 3. februar 1427 besegler hun endnu et dokument, hvor seglet er bevaret, og er så død efter denne dato.

Fru Cecilie betegner sig selv i 1427, samt flere gange efter sin død som "Jens Ufs datter", dvs. den egenrådige høvedsmand var ikke glemt, skønt datteren bevægede sig rundt i de højeste kredse i landet.

Fru Cecilie blev af en eller anden grund ikke begravet i Lund domkirke, men i sortebrødrenes kloster i Lund, som hun gav gods for at holde hendes messe. Der findes en masse skifter efter hende i 1445, så kan vi formode, at hun overlevede ca. til dette år?

Kilde: Sigvard Mahler Dam.