Født

Fjenneslev, Sjælland

22xtipoldefar

Skjalm Hvide udgør stamrækkens første led, og hans børn, udgør efterfølgende det første led i hver sin eftertavle. Børnene og deres efterslægt omtales som Ebbe-linjen, Sune-linjen, Toke-linjen og Cecilie–linjen og herudover Magga, der ikke dannede nogen linje.

Skjalm Hvide ( født omkring 1035 - død efter 1102). Oprindeligt begravet i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.

Magga Skjalmsdatter (død efter 1160) datter af Skjalm Hvide og Signe. Magga skænkede Sorø Kloster sin del af Haverup Ore, formentlig arv efter Skjalm. Indtrådte, formentlig i en høj alder, i Roskilde Vor Frue Kloster, ifølge Gavebogen.[6] som enke. Måske den ”Margrethe kaldet Magga”, nonne og død 30. juni, som er opført i Lundenekrologiet og Lunds gavebog med hånd i midten af 12. århundrede. Genealogien.[7] omtaler Skjalms datter Margrethe, nonne i Roskilde, mens Gavebogen og Sorø stiftelseshistorie omtaler Skjalms datter Magga, også nonne i Roskilde. Der er utvivlsomt tale om samme person.
Asser Rig (død omkring 1150) søn af Skjalm Hvide og Signe
Ebbe Skjalmsen (død 1150/51) søn af Skjalm Hvide og Signe
Sune Skjalmsen søn af Skjalm Hvide og Signe
Toke Skjalmsen (død i 1130'erne eller 1140'erne) søn af Skjalm Hvide og Signe
Cecilie Skjalmsdatter (død efter 1160) datter af Skjalm Hvide og Signe

Slaget ved Niså

Han var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle.

Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.

Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide efter drab på hans bror sjællænderne til hævntogt mod Rygen, som var hjemsted for venderne, der drev sørøveri. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det senere nævnes hos Saxo. Han blev efter denne begivenhed af Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen. I en senere passage hos Saxo omtales det, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo skulle Skjalm Hvide også have været foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppebuddet (betydningen af denne omtale er omdiskuteret).

Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Magga Skjalmsdatter, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).

Han havde formodentlig gods i Jørlunde og Haverup Ore, da hans efterkommere ejede jord disse steder. Formentlig ejede han også gods i Fjenneslev, hvor han i følge gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er hans tilknytning til Fjenneslev ringe fastslået.

Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.[1]

Skjalm Hvide er oprindeligt begravet i Fjenneslev, men senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskrift om, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.

Skjalm Hvide havde en bror, Aute, som ifølge den valdemarske tradition opdrog hertug Knud Lavard, efter at hans far, kong Erik 1. Ejegod, var draget på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm Hvide med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhænge er svære at gennemskue.

Gift

Signe Asbjørnsdatter

Skønnet årstal