Født

08" Sgd. Rågelundsgård, Rø, Bornholm

7xtipoldemor

Gift

Hans Frederichsen
Bornholm

Skønnet årstal
Hans Friderichsen, død 1680 ca.
Ejer af Møllegård (3. Slg) i Rø

Gift med Bergitte Rasmusdatter
Hun døde i 1691 ca.

Gift

Hans Hansen
Bornholm

Hans Hansen, død 1693- ca
Overtog i 1680- ca Raagelundsgård (8. Slg) i Rø

Blev i 1680- ca gift med Bergitte Rasmusdatter
Hun døde i 1691-ca

Skifte

Rø, Bornholm

Side 107b. 1691. 17. Dec.
Birgite Rasmusdatter, 8. Sg. Rø.
Hans Hansen.
Ved ægt med afg. Hans Fridrichsen. 5 søn. 1 dat.
A: Fridrich Hansen, egen værge, Rø.
B: Rasmus Hansen, egen værge, Rø.
C: Niels Hansen, egen værge, Rø.
D: Poul Hansen, egen værge, Rø.
E: Anders Hansen, egen værge, Klemensker.
F: Karen Hansdatter, gm. Mons Joensen, Rø.

I skiftet efter Birgitte Rasmusdatter afholdt på 8. sg. i Rø den
17.og 18. december 1691 oplyses at hun efterlod sig en ægtemand Hans
Hansen samt fem sønner og en datter fra sit
første ægteskab med Hans Frederiksen. De fire ældste sønner Frederik,
Rasmus, Niels og Poul boede alle i Rø. Den yngste søn opholdt sig
derimod i Klemensker. Datteren Karen
Hansdatter var gift med Mons Jonsen som også boede i Rø.

Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i
1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i
Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog
hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis
enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye
familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De
fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte
Rasmusdatters død gik gnidnings-løst: Hans Hansen beholdt sit
jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3.
og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke
særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og
omkostningerne ved døds-faldet og skifteafholdelsen
overgik løsøreværdien med 8 sld.

Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med
Køller-gårds ejer Jep Kjøller ejedes en "tømr sauf" - som antagelig
var en sav til opskæring af træer til
bjælker. Flere kreditorer skyldte boet for træbjælker, stolper,
løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne,
hvilket er flere end på tilsvarende gårde.

Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er
gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars
Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9
mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2
dags mejning til 1 mk 9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags
rafstning (?) til 6 sk. I alt 11 mark og 7 sk. Denne
arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en
væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det
sjældent, at man i skifterne får at vide hvor
omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget
tyder på at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsat,
der svarer til husenes værdi- altså 3-4
sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude
opstaldet på 26. selvejergård!

Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46
sld.14sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt
pantebrev fra 29 nov 1661 med pant i den 3.
gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i
Rønne. Gældsposten fandtes også i skiftebrevet efter Hans Frederiksen
dat. 9. juni 1680 og gælden fik lov at stå i
gården, blot de resterende renter og "boggæld" på i alt 7 sld. blev
betalt ved udlæg på en broged stud og 2 lam.