Født

Viby Odense

Notat

Biskop Laurits Jacobsen Hindsholm, biskop i Fyn 1651-1663. Præst i Rudkøbing 1639,
Laurids Jacobsen Hindsholm, 1600-30.8.1663, biskop. Født i Viby (på Hindsholm), død i Odense, begravet sst. (Skt. Knuds k.). 1607 blev H. sat i skole i Kerteminde, og 1618 kom han til Odense skole idet han samtidig tillige blev huslærer hos borgmester Jørgen Mogensen Rosenvinge. 1621 blev han student. Efter to års ophold ved universitetet blev han 1623 optaget i den Rosenholmske kreds, da den lærde Holger Rosenkrantz (1574–1642) valgte ham til hovmester for sine sønner. Hans ophold på Odense slot og Rosenholm fik efter hans egne udtalelser stor betydning for hans åndelige udvikling. Efter fire års forløb fulgte han de unge junkere til Sorø hvor han forblev til 1630 da han udnævntes til sognepræst i Rudkøbing og provst over Nørre herred på Langeland. Han blev flere gange kaldt til hove for at prædike for Christian IV der 1647 udnævnte ham til sin hofprædikant. I denne stilling blev han tillige sjælesørger for fru Vibeke Kruse og hendes børn som han efter kongens befaling ofte måtte overhøre i deres kristendomskundskab, ligesom han også måtte deltage i en undersøgelse om en "forgørelse" som fru Vibeke efter kongens mening var genstand for. 1648 tjente han Christian IV på hans dødsleje, holdt ligprædiken over ham i Vor Frue kirke i Kbh. og forblev derefter i sin stilling som hofpræst hos Frederik III. 1650 valgte Ribe stifts gejstlighed ham til biskop men kongen ville ikke give afkald på ham, og det stemte vist heller ikke med hans eget ønske om at blive forflyttet til en udkant af riget. Men da den fynske gejstlighed valgte ham til biskop i Odense 1651 stadfæstede kongen valget. 1653 blev han dr. teol. Under svenskekrigen gennemgik han store trængsler. Han havde ved krigens begyndelse skænket 400 lod sølv til rigets forsvar, men da Fyn blev besat af fjenden satte han hele sin formue til og kunne ikke få de ham tilkommende lønninger udbetalt. Selv efter fredsslutningen havde han store vanskeligheder ved at skaffe sine nødlidende præster og sig selv de nødvendige indtægter. 1660 deltog han i rigsdagsforhandlingerne og arbejdede for enevoldsmagtens indførelse. 1661 fik han sæde i en kommission der skulle gøre forslag til en forandring af kirkeforholdene og bringe dem i overensstemmelse med den nye regeringsform. Både som hofpræst og senere som biskop var han søgt af den danske adel der satte pris på at høre ham ved brudevielser og begravelser, en ære der var forbundet med rige indtægter i naturalydelser og i pengegaver. Ni af hans ligprædikener, der er mønstergyldige udtryk for tidens stil og tænkemåde, foreligger trykt. Betydeligst er talen over Christian IV. Hans dagbogsoptegnelser indeholder gode bidrag til samtidens historie, især til belysning af forholdene ved hoffet i Christian IVs sidste år og af hans stiftsadministration. Familie Forældre: sognepræst Jacob Jacobsen (død ca. 1615) og Anna Pedersdatter. Gift 1. gang 19.9.1630 i Rudkøbing med Abigael Christensdatter, død 8.5.1636 (gift 1. gang med provst, sognepræst i Rudkøbing Anders Rasmussen Bredal, død 1630, gift 1. gang med Anna Nielsdatter Friis). Gift 2. gang 22.9.1639 i Odense med Anna Jørgensdatter Mule, født ca. 1613, død 25.11.1677, d. af rådmand, senere borgmester i Odense Jørgen M. (1569–1634) og Barbara Rosenvinge (død 1634).