Født

Grenå, Djurs Nørre Herred, Randers Amt

Biografi

Købmand i Grenå

Når hans søn Eskil er født nær Trondheim, kan de være i familie med købmandsslægten Busch dér, de kommer fra Haderslev.

Bryndum i Vejle A. Årb. 1925.

Fra Hans Jørgen Laugesen er modtaget følgende:
Niels Christensen Skrededer er født omkring 1640 i Grenaa, og han døde 1723-1724 samme sted.
Han blev gift første gang ca. 1668 med Mette Eskildsdatter hvis navn også skrives Eskelsdatter. Hun er født omkring 1645, og hun døde 1680-1681 i Grenaa.
Niels Christensen Skreder blev derpå gift anden gang med Birgitte Sørensdatter fra Ebeltoft,der døde 1688, hvorpå han indgik sit tredie ægteskab med Birgitte Nielsdatter Ravn, der døde 1724-17251 Grenaa.Niels Christensen Skreder og Mette Eskildsdatters ældste barn sønnen Eskild blev præst og skal ifølge Wibergs præstehistorie være fedt 1669 på Brønø i Trondheim Stift i Norge. Dette er nærliggende at antage, at Niels Christensen Skreder har fundet sin første hustru Mette Eskildsdatter i Brønø, hvor han kan have opholdt sig i en periode, udsendt af faderen, der var købmand og skipper i Grenaa. Muligvis er da også parrets næste barn sønnen Søren født her. Fra senest 1674 ses ægteparret imidlertid at have været bosat i Grenaa, hvor han var købmand og skipper og fra nævnte år rådmand. Dette hverv ophørte imidlertid i 1682, da bystyret ændredes således, at byfogeden styrede alene uden borgmester og rådmand.
Niels Christensen Skreder var en dygtig forretningsmand og blev med arene temmelig velstående. I 1675 ses han sammen med Rasmus Michelsen, borger i Grenaa, at have overtaget en gård i Lyngby på Djursland for nogle tilgodehavender, som de havde hos en købmand i Lübeck, og desuden blev Niels Christensen Skreder på det tidspunkt ejer af en bondegård i Okslund i Lindknud Sogn i det sydlige Jylland, for ved Viborg Landsting solgte dattersønnen Søren Jensen Feveile i 1725 denne gård til beboeren, og det hedder da, at han havde købt den af Niels Christensen Skreders arvinger. Endelig ved vi, at Niels Christensen Skreder ejede byens største gård, den nuværende Storegade nr. 5, hvor der i dag er bankvirksomhed. Af grundtaksten 1680 fremgår det, at gården havde tegltag og vurderedes til ikke mindre end 240 rdlr., hvilket var den højeste sum overhovedet på nogen ejendom i byen og omtrent det dobbelte af værdien af næst dyreste ejendom. Til gården hørte temmelig meget jord samt en hestemølle.
Desværre indeholder Grenaa Sogns kirkebog først dødsindførelser fra 1731, men engennemgang af kirkeregnskabsbogen fortæller os, at Niels Christensen Skreder i regnskabsåret 1680-1681 købte en begravelsesplads i Grenaa kirkes våbenhus og herfor betalte et par store lysestager, som endnu eksisterer, og som dengang sattes til en værdi af 24 slettedaler. Desuden gav han i samme forbindelse kirken en lærredsalterdug til en værdi af 12 slettedaler.Det må anses for givet, at anskaffelsen af gravstedet i kirkens våbenhus hænger sammen med Mette Eskildsdatters død, og når vi ved, at anden hustru døde 1688, skyldes det, at der i juli og august det år afholdtes skifte efter hende. I kirkens regnskabsbog for perioden 1. maj 1723 - 1. maj 1724 er oplyst, at man da åbnede begravelsesstedet i våbenhuset for at nedsænke Niels Christensen Skreders kiste. Herfor betalte familien 2 slettedaler. 2 mk. samt 2 slettedaler. forringning med klokkerne. Desuden gav arvingerne et par sørgelys til kirken som blev antændt og kunne bruges så længe de nu kunne vare. Endelig oplyses det i regnskabsåret 1724-1725, at der var blevet betalt 2 slettedaler. 2 mk. for at åbne
Niels Christensen Skreders gravplads i våbenhuset og her nedsattes hans tredie hustru Birgitte Nielsdatter Ravn. Der blev da også betalt 2 slettedaler. for ringning med klokkerne og 1 slettedaler. 2 mk. for lys.Som nævnt blev der i 1668 afholdt skifte efter Niels Christensen Skreders anden hustru, der foruden enkemanden blot efterlod sig en datter Mette. Af skiftet fremgår det. at hun i mødrene arv skulle have udbetalt 500 slettedaler., en ganske betragtelig formue, idet det svarede til hvad de øvrige otte børn havde fået i arv efter deres mor, Mette Eskildsdatter. Der blev således i alt udbetalt 4.500 slettedaler. til børnene, så Niels Christensen Skreders totale formue må oprindelig have været på mindst 9.000 slettedaler. I øvrigt fik han i første ægteskab ni børn og i andet ægteskab et barn. De 10 børn var: Eskild, født 1669 i Brønø i Norge, død 1724 som sognepræst i Vejle, Søren født senest 1670. Karen, født senest 1673. død 1736. gift første gang med Jens Sørensen Feveile og anden gang 1703 med Christoffer Ovesen Broch, begge købmænd i Grenaa, Anders, født 1674, købmand i Grenaa, Anna Marie, født 1675, Mette, født 1677, Peder, født 1678, Christen, født 1679, død 1750 som kapellan i Middelfart, og Hans, fød i 1680, d0d 1724, købmand i Vejle, død barnløS, Endelig i Niels Christensen Skreders andet ægteskab datteren Mette, født 1683.Det var ikke blot Niels Christensen Skreder og Mette Eskildsdatters Søn Søren der anvendte Busch-navnet, men også hans søskende Eskild, Anders, Christen og Hans. Vi må således gå ud fra, at der er tale om et fast slægtsnavn. og at dette navn sandsynligvis intet har at gøre med faderen og farfaderen, der Jo begge anvendte navnet Skreder. Den mest nærliggende mulighed er derfor, at Mette Eskildsdatter (Ekselsdatter) har været datter af en Eskel Busch, muligvis bosat i Trondheim Stift i Norge.