Født

Ertholmene

Ole var Marie Espersdatters jævnaldrende, født på øen i 1793 som søn af Soldat Anders Pedersen, folketællingen Christiansø 1801, arkivalieronline opslag 25 De nåede kun at få et barn, Cecilie Christine, i deres korte ægteskab. Oles dramatiske endeligt beskrives af degnen i kirkebogen for Christiansø 1812-18 side 40:Onsdagen d. 7de Maj 1817 hændte den Ulykke, at trende af Fæstningens Mandskab, som tog ud for at see til deres Sildegarn, fandt, da det stormede temmelig, deres Grav i Bølgerne uden at deres døde Legemer hidindtil har været at finde. De tvende vare unge Mænd, som kun faa Aar havde været gifte, efterlade dem Kone og Børn, den enes Hustru formenes at være frugtsommelig.Ole var 23 år og Overcomplet Peder Clausen 27. Den tredje druknede var Peder Rasmussen på 52.Degnens beskrivelse vidner om oprigtig medfølelse. Vi forlader et øjeblik det strengt kildekritiske og lader os rive med af fantasien for at skabe os et billede af den dramatiske hændelse.Degnen er blandt dem, som i majkuldens barske storm står ved havneindsejlingen og spejder mod nord i håb om, at den lille båd vil dukke op blandt de frådende bølger.De ser Marie, som har fået nabokonen til at se efter lille Cicilie, med tårerne løbende ned over ansigtet vandre hvileløst rundt på klipperne råbende på sin gud om nåde og frelse for hendes elskede Ole. Hvis han vil bringe ham tilbage, vil hun være Guds vidne og følge hans vilje hele sit liv. Hun vender tilbage til sin lille datter i kasernelængen, men snart må hun atter ud og spejde. Sådan går det igen og igen, men langsomt svinder håbet, mens horisonten udviskes af aftenmørket.Næste dag tager vinden af, og håbet lever stadig, men nu har det fået mere af underets karakter. Kan de være drevet af sted for vinden mod øst, og bliver de fundet af et af de skibe, der er stået til havs for at søge Kan de være samlet op af en fremmed lastbåd, som er fortsat mod en af Østersøens fjerne havne Hver gang et skib nærmer sig, samles tre kvinder, to unge og en ældre, ved havnen. De spejder anspændt efter, om de kan se deres mand blandt folkene ved rælingen. De spørger fortvivlet de første, der kommer i land, men uden resultat. Ingen har set noget til de forliste.Sådan går dag efter dag, og den sidste rest af håb svinder. Øens kommandant kalder Marie og de to andre kvinder til sig og lader dem forstå, at alt håb er ude, og de må betragte Ole, Peder og Peder som døde. Han vil drage omsorg for, at de og børnene ikke kommer til at lide nød, men nu må enkerne prøve at samle sig om, at livet skal gå videre.