Født

Flere grene af slægten Holm kan føres tilbage til Fæstningen på Christiansø, hvor fædrene tjente som soldater gennem mindst 6 generationer.De første, vi møder på øen, er mine tip5-oldeforældre Axel Jacobsen og hans kone Kirstine. De omtales i kirkebogen for Christiansø 1712-38 og 1717-72 blandt andet ved registreringen af deres børns dåb. Trolovelse og vielse er foretaget i Svaneke kirke.Fæstningen blev oprettet i 1684 af Christian den 5te og nedlagt i 1855. Den var bemandet med en fast besætning af soldater, som boede på Ertholmene med deres familie. I 1801 opgør folketællingen beboertallet til 496.Hvor Axel Jacobsen er født, ved vi ikke med bestemthed. Ifølge Mich. EneRiis database havde hans far Toftegård i Øster Marie, så det er rimeligt at antage, at han er bornholmer. På det tidspunkt, hvor han kommer til Christiansø, er der store bevægelser i bemandingen. Det hænger sammen med Den store nordiske Krig 1700 - 1720. Ved krigsberedskabet forøgedes besætningen fra 115 til 372 mand: Garnisonskompagniet fik tilført 30 menige, og der blev desuden overført 2 kompagnier infanteri bestående af 226 mand. Heraf var 100 mand og 6 officerer fra Bornholms landkompagnier med afløsning hver 3. måned. A. E. Kofoed: Christiansøs Historie bd. 1 s. 54.Axel Jacobsen finder vi første gang i 1712 som nadvergæst i den første kirkebog fra 1712-38 ført af degnen. I ovennævnte bog omtales imidlertid en kirkejournal ført af fæstningens første præst hr. Anders, så der er måske muligheder for ved studier af den at få yderligere informationer. Men vi kan indtil videre konkludere, at slægten mindst fra 1712 til 1855, i 143 år af fæstningens storhedstid, har været en del af det lille samfund på Erteholmene.Det har sikkert været i meget begrænset omfang, at efterretninger om tidens historiske begivenheder er kommet Axel og hans soldaterkammerater på fæstningen for øre. Men han har overværet både Peder Wessels Tordenskjolds besøg i 1715 og Czar Peter den Stores besøg året efter. Czarens ankomst og afsejling har måske gjort størst indtryk, for her måtte mandskabet betjene kanonerne til den imponerende salutering, som knyttede sig til besøg af et statsoverhoved.Endnu i 1715 optræder Axel som ungkarl i kirkebogen dels som nadvergæst og dels som mandefadder. Karakteristisk for kirkebøgerne fra Christiansø er den omfattende praksis med opremsning af nadvergæsterne søndag efter søndag. Ingen tvivl om, at der var standsforskel på øen. I de første kirkebøger gik officererne, kommandanten og andre standspersoner og deres familie til alters før prædiken. Efter prædiken var det de menige soldater, matroser og andre jævne folk og deres kone og børn. Denne praksis er tilsyneladende ophørt i 1739. I hvert fald ophørte degnen med at opdele nadvergæsterne i før og efter prædiken i sin kirkebog.Kirkelivet har spillet en meget stor rolle i det lille isolerede samfund. Ikke mindst i kraft af embedsudøvelsen fra Thomas From, der var garnisonspræst 1729-56. Han var en nidkær pietistisk forkynder og udøver af kirketugt bistået af ikke mindst feltskærer Langhorns søn Henrik, der var blevet grebet af tidens pietistiske strømninger under ophold i København og efter sin tilbagekomst missionerede kraftigt for den pietistiske lære. Axel Jacobsen og hans kone er de fleste år nævnt ved nadveren flere gange. Om de har været særligt gudfrygtige eller blot pligtopfyldende, kan man naturligvis ikke udlede deraf, men alt efter temperament kan man jo vælge at tro, at man allerede her kan spore det religiøse gen, der senere har gjort sig stærkt gældende i den bornholmske slægtsgren.Kirken var central i det lille samfunds behov for disciplin og orden og opretholdelsen af det moralske levned. Ikke alle har haft anlæg for at underkaste sig den nødvendige justits. En problematisk personlighed var den anden generation af feltskærere med navnet Langhorn, altså en broder til nævnte pietistiske Henrik. Hvad han har bedrevet siger kirkebogen ikke, men f.eks. den 27. februar 1743 konstaterer degnen: Samme dag blev Feltskiær Langhorn publicé absolveret for det på nogen Tid førte forargelige Levned. I førnævnte bog, Christiansøs Historie, får vi en underholdende gennemgang af hans eskapader. Men heller ikke - eller måske især ikke - øens standspersoner kunne altså tage sig moralske friheder, uden at systemet reagerede. En mere typisk notits finder vi f.eks. 1749 Kirkebogen for Christiansø 1739-50, arkivalieronline opslag 197: ... Lisbeth Nielsdatter publice absolveret for sit begangne Horeri med Matros Ole Andersen. Der blev holdt øje med alle.Også ordvalget i kirkebogen udtrykker det klare kønsrollemønster, der på den tid var en selvfølge. Når der lyses til bryllup i begyndelsen af 1700-tallet, er standardteksten i kirkebogen, at der lyses for den ærlige og mandhafte ungkarl XX og den ærlige, dydige og gudfrygtige pige YY. Ingen tvivl om, at der stilles betydelige krav til de kvindelige dyder.Axel og Kirstine mister i deres ægteskab 2 små piger med navnet Elsebeth. Børnedødsfald er talrige i denne tidsalder. At beholde 4 ud af en børneflok på 7 er gunstigt. De ser da også ud til at have undgået en alvorlig epidemi formentlig af børnekopper i begyndelsen af 1731. De små børn dør på stribe, og alvoren afspejles i øget kirkebesøg at dømme efter det antal, der deltog i nadveren. Men ingen af Axel og Kirstines børn er på det tidspunkt blandt de ramte. Det er derimod for eksempel Lodsen Johan Didrichs to små døtre, den ene på 3 år og 9 måneder og den anden på 5 måneder. De dør med en uges mellemrum. En anden epidemi satte ind i 1744, hvor der i påsken og de følgende 14 dage dør 15 børn i alderen 1 til 13 år. Dødens høst svarede til et helt års børnefødsler på øen. 2 familier rammes særlig hårdt med hver to små børn. Også her skånes familien Jacobsen.