ourtree.dk Gå på opdagelse i din slægtshistorie

Frederik Theodor Holm

Født 7 Okt 1871
Bruger flemmingholm

Alias

 

1871

7 Okt

Født

Aakirkeby

Frederik Holms livsforløb har været præget af to historiske strømninger. Først og fremmest er han et produkt af den frikirkelige vækkelse, der gik over landet i sidste halvdel af det nittende århundrede. Den blev han direkte født ind i, og både hans familie og det bornholmske samfund har været under stor indflydelse heraf. Det andet historietræk er, at han som jævnaldrende med Thorvald Stauning har været påvirket af den socialdemokratiske tankegang, og selv været politisk aktiv - dog ikke i allerforreste række.Frederik voksede op i Aakirkeby på Bornholm og uddannede sig ligesom sin far i snedkerfaget. I sin fritid udfoldede han sig inden for baptistmenigheden, der under hans farbror, den legendariske P.A. Holm, havde en forrygende udvikling på øen. I Evangelisten, Organ for Baptisterne herefter E., kan man læse om den dåbshandling, der blev gennemført på menighedens 40 års jubilæumsdag 13. maj 1888. Der blev døbt 5 - samme antal som ved åbningsgudstjenesten 1848 - og vi ved fra kildeangivelsen for hans voksendåb, at den syttenårige Frederik var en af de 5.Frederiks frikirkelige karriere tog for alvor fart i1892. Vi finder ham på et gruppebillede i Bent Hylleberg og Bjarne Møller Jørgensens bog Et kirkesamfund bliver til på side 177. Han står som nr. 2 fra højre i anden række. Billedet viser deltagerne i et søndagsskolekursus landskursus i København i februar 1892. Det findes ligeledes blandt min mor, Theodoras efterladte fotos.På billedet finder vi to medlemmer af Den Dansk-Amerikanske Komite, Hans Larsen bageste række nr. 5 fra venstre og August Broholm anden række nr. 4 fra højre. Det stemmer godt med, at Frederik Holm samme år rejste til USA for at gennemføre en præsteuddannelse på det dansk-norske præsteseminarium i Morgan Park, Chicago.Det er sparsomt, hvad vi hører om hans oplevelser i USA. I E. 1. februar 1893 nr. 3 side 21 findes et brev fra Frederik T. Holm, dateret Morgan Park 24. december 1892. Han har altså juleaften siddet i Chicago på baptisternes præsteseminarium og skrevet følgende hjem til baptisterne i Danmark:Brødre og søstre!Dersom det er en sandhed, at jeg er eder forbunden, da vover jeg at minde eder om privilegiet: Beder I for mig til Herren, Apostlenes Gerninger 8, 24. Engang hørtes min røst indenfor en snæver kreds i Danmark: Brødre strid for sanheden. Engang bad jeg med brødrene: Gud, send velsignelsens regnstrømme. Engang sang jeg blandt brødrene: Blandt Guds børn der bor jeg godt, hvorfor jeg ikke gør det i dag, er vel de fleste søskende bekendt. Nu er oceanet os en skillemur, dog tanken lader sig ikke underkue. Jeg kalder eders opmærksomhed til mine ord, lad dem få rum hos eder, hvis jeg er bleven eders broder, ikke fordi jeg skal vinde et skridt længer på navnkundighedens scene, men fordi enighed gør stærk..Året 1892 svandt hen, dog det skal kaldes tilbage i erindringen, om ikke før så på livets regnskabsdag, hin side Jordan.Da jeg står i et skyldighedsforhold, ikke indskrænket til søskende på Bornholm, men udvidet til søskende i Danmark, så bringer jeg med glæde min tak for den kærlighed, I viste mig under forgangne år, da I rakte mig en hjælpsom hånd, men når jeg måtte skilles fra eder, fordi Herren bød mig det, så håber jeg, I vil, når jeg taler barnligt, bede til Gud formig.Det går mig vel i min nutidige stilling og det ved jeg er for en del følgen af, at søskende i Danmark dele sympati med mig, men har I gjort det i det forgangne år, så fortsæt i det kommende; at bidrage dertil er målet med disse linjer. Om det nås, ved jeg ikke, dog vil jeg håbe det. Jeg vil ikke trætte Evangelistens læsere med at omtale den hårde stilling og de forhold, jeg nu er stedt i, men til slut ønske eder alle et godt nytår med den forsikring: Jeg vil bede for søskende i Danmark.Eders forbundneFr. T. HolmBrevets indhold er ikke umiddelbart let at gennemskue. Indledningens brug af analogien til Apostlenes Gerninger er slet ikke ubegavet. Omstændighederne ved Frederiks rejse til seminariet i 1892 virker lidt indforstået. Antagelig er der tale om, at baptistsamfundet har bidraget til at finansiere hans rejse og ophold. Det kan virke, som om han ikke har det særlig godt. Måske blot hjemve, men han antyder nogle vanskeligheder, som ikke nærmere defineres. Samtidig hermed fortæller han, at det går ham godt i hans nuværende virksomhed.Præsteuddannelsen gennemførte han som planlagt. Den normale studietid synes efter omtale i E. at være 3 år, men han forlængede opholdet, så han i alt var 5 år i USA. Jeg har ikke konkret dokumentation for, hvad han foretog sig ud over uddannelsen på Morgan Park, men det er sandsynligt, at han har været tilknyttet en danskrelateret baptistmenighed i Waupaca, Wisconsin. Det foto, der viser den unge Frederik stående med biblen, er taget hos fotograf Knudsen i Waupaca. Et andet samtidigt billede fra samme fotograf viser en ukendt mand, ligeledes i prædikantudstyr.Waupaca er omtalt i et rejsebrev i E. 19. august 1904 s. 274 med følgende beskrivelse: Waupaca er en ganske lille by beliggende midt i et stort dansk settlement. Landet heromkring har en skuffende lighed med Sjælland; på markerne avles de samme sædarter som hjemme, undtagen majsen, og folkene taler dansk lollandsk, så udpræget amerikansk er her ikke. I E nr. 5 1907 s 118 beretter C Thystrup, at der i mange danske menigheder stadig forkyndes på modersmålet.Vi hører næste gang fra Frederik i E. 15. november 1897 nr. 22 s. 171 under Missionsberetninger:Rønne: Br. Frederik Holm skriver:Idet jeg griber pennen og beder Evangelistens redaktion om en lille plads for disse linjer er det med den hensigt for øje, at glæde bladets interesserede læsere med lidt glædelige efterretninger.Efter nogle beskedne bemærkninger om sin person fortsætter han:Efter at have tilbragt fem lykkelige år i Amerika og det meste af denne tid på Missionsskolen i Morgan Park, er jeg for kort tid siden kommen vel igen til det hjemlige Danmark.Videre kan man af artiklen forstå, at han har haft planer om at blive missionær i Afrika, men har måttet opgive på grund af pengemangel hos Missionsselskabet. Frederik ser det som Herrens Vilje, at han skal forblive hos den kære menighed på Bornholm. På menighedens enstemmige opfordring har jeg lovet at betjene dem med mine ringe evner i evangeliets gerning. Vor Gud er dog underfuld men god.Det bliver ikke nogen langvarig tjeneste i menigheden på Bornholm. I 1898 holder Baptistsamfundet sin årskonference på øen. Det falder sammen med menighedens 50 års jubilæum, og mange gæster fra hele landet deltager. Der har sikkert også været deltagere fra Vejle. I hvert fald kan man i E. 1. sept. 1898 s. 133 i beretningen fra Vejle læse, at Menigheden har fra 1. oktober valgt Br. F. Holm fra Bornholm til sin prædikant. Måske har den unge hjemvendte prædikant gjort et gunstigt indtryk på deltagerne.Så Frederik drager til Vejle og tiltræder i det ansvarsfulde hverv. Der holdes en kombineret afskeds- og velkomstfest i menigheden for den afgående og tiltrædende prædikant, og 11. december 1898 ordineres Frederik Holm til prædikantgerningen ved en højtidelighed i kirkesalen i Vejle.Frederik indleder med ungdommelig iver og optimisme sit virke i menigheden. Vi begynder også at kunne ane nye facetter i hans personlighed. Alvoren kender vi fra tidligere meddelelser i bladet, men nu ser vi også eksempler på humor og lune. I årsrapporten i E. 15. januar 1899 fortæller han, at Ungdomsforeningen har 38 medlemmer men datæller vi også dem med, der tilhører den gråhårede ungdom.I E. 5. marts 1899 skriver han opbyggeligt om menighedslivet . Han fortsætter herom i bladet den 15. april s. 62. Men her må han også - igen humoristisk - fortælle om et udestående, der nu skal afregnes. Det er åbenbart lykkedes ham at udsætte sin militærtjeneste til efter USA-opholdet. Men Undertegnede, der gennem vinteren har tjent menigheden som prædikant, bliver nu kaldt fra den, for en tid at trække soldateruniformen på og lære høflighed.Seks måneder senere er han tilbage og bydes velkommen i menigheden ved en lille beskeden fest.Men der er også brug for ham andre steder. I E. 10. januar 1900 s.23 fortæller menigheden i Holbæk, at Br. F. Holm fra Vejle har lovet at komme til Holbæk og holde møder fra den 23. til den 28. januar.Han når dog i mellemtiden at drage til Bornholm og ægte sin Augusta på rådhuset i Rønne. Hun skulle ellers til veninder have taget afstand fra sådan en amerikaner, fortalte mor. Men det har nok været almindelig ungpigekoketteri. Han hjemfører hende til Vejle og har dermed sin base på plads. Bag på ovennævnte billede af søndagsskolekursets deltagere er med blyant anført Frederik Holm, Vardevei. I kirkebogen for Theodoras fødsel er bopælen oplyst som Sofiesminde Eng.Møderne refereres i bladet den 2. februar 1900 s. 40: Møderne i Holbæk, som broder F. Holm holdt i forrige uge, har, efter hvad vi har bragt i erfaring været godt besøgte. Kapellet var omtrent fyldt hver aften.Frederik Holms årsrapport fra Vejle i E. 9. febr. 1900 afspejler en smule mismod. ... Vi så, efterat ordet således varudgået under både sved og tårer, kun en i vor bedømmelse ringe høst; thi kun én blev ved dåb tillagt menigheden.Men måske det alligevel var en stor høst Ja, måske. Det er både ydmygende og selvprøvende at skrive dette ned; thimennesker er der nok af omkring os - mennesker, der behøver at frelses fra synden, Djævelen og dommen.Man kan forestille sig Frederiks følelser, efter at han har levet under sin farbror P.A. Holms succesfulde præstegerning på Bornholm, hvor medlemstallet på 8 år blev fordoblet fra 250 til 500 medlemmer. Og nu står han her alene uden at se antydningen af de resultater, hans store rollemodel har præsteret.Måske er det et billede på Frederiks livsskæbne: Den alvorsfulde og stærke personlighed, som savnede begejstringens fængende glød, den forførende karisma, som tiltrækker mennesker og samler dem omkring sig. Han har haft store mål og en stærk overbevisning, men har ikke i større målestok været begavet med de talenter, som bringer vækkelsesprædikanter og politikere fremgang og succes. Dertil kommer, at vilkårene for Baptistsamfundet ikke længere er de samme. Den vækkelsesbevægelse, der kendetegnede anden halvdel af det nittende århundrede, er udfaset. Frederik Holms tid var præget af nye religiøse bevægelser som Pinsebevægelsen og Den Apostolske Kirke, der havde betydelig tilgang og i stigende grad gjorde indhug i baptisternes og andre etablerede frikirkers medlemsskare.Men Frederik kæmper sin kamp. I E. 27. april 1900 s. 133 er refereret et forårsmøde i Vejle. Formålet er at samle de midtdanske menigheder Sydjylland, Fyn og Langeland til årlige fællesmøder. Frederik Holm byder velkommen og vælges som ordstyrer. I en diskussion komme han lidt i modvind i forhold til de andre deltagere. Diskussionsemnet er hvad gøres der for ungdommen i forhold til de ældre. Frederik mener i modsætning til de øvrige diskussionsdeltagere, at der gøres for lidt for de ældre. Der nedsættes som en form for afledning en komite til behandling af emnet på årskonferencen, men man fornemmer, at forløbet ikke har styrket Frederiks position.Referatet fortsætter i bladet den 4. maj s. 139. Nu er diskussionsemnet: Hvad kan gøres for et sundt, virksomt og kraftigt menighedsliv Her er Frederiks synspunkt, at det, der ofte er i vejen, er mangel på orden.Næste emne: Har vi et åbent øje for de os betroede talenters værdi og for vort ansvar, dersom vi ikke benytter dem Frederik siger herom: Jeg tror, vi har mere øje for ansvaret end værdien af talenterne. Nogle går for langt til en yderlighed og tror, de ejer større talenter, end de virkelig har; andre går til en anden yderlighed og tror, de ejer færre talenter, end de virkelig har og udnytter dem derfor ikke.Det er vanskeligt at gennemskue, hvad der den følgende tid reelt sker i menigheden. Ifølge E. 11. maj 1900 s. 148 vælger man Kr. Kristensen til forstander efter 7 år uden en sådan. I Baptistsamfundet ønsker man på den tid, at hver menighed har en valgt forstander som øverste leder og ved siden heraf en eller flere prædikanter, som kan være lønnede eller ulønnede. Hvordan Frederik har haft det med den nye situation, og hvordan samarbejdet mellem ham og forstanderen fungerer, kan vi ikke vide med sikkerhed.Men det ser ud, som om Frederik er vellidt andre steder. Det gælder menighederne på Sjælland. Iflg. E. 1. juni 1900 s. 176 holder han et foredrag ved sommermødet i Tølløse 5. juni med titlen Hvad vi vil. Foredraget er aftrykt i bladet 22. juni.Men ved konferencen i Rudkøbing for menighederne i Midtdanmark, hvortil Vejle hører, refereret i E. 29. juni 1900, er Frederik overhovedet ikke nævnt.Det er han så igen i bladet 12. oktober 1900 s. 324 i referatet fra høstfesten i den midtsjællandske menighed i Eskildstrup 23. og 24. september: Efter indbydelse var br. H.B. Nielsen Holbæk og Fr. Holm Vejle iblandt os.I hjemmet i Vejle skænker Augusta ham lille Theodora i julemåneden år 1900.Forholdene i menigheden skinner igennem i den beretning, Frederik Holm skriver i Evangelisten 25. januar 1901 s. 25. Den virker mismodig. Ordret gengivet er ordlyden i det afsnit, der følger efter beretningen, og som omhandler Fred.Holms situation:Nu var vi så færdige; men vi hører røster, som tvinger endnu et ord frem. Menigheden har ikke sendt sin prædikant væk, han er ikke rejst og rejser ikke, foreløbig da. Arbejdet fortsættes som hidtil med en smule forandringer, og vi venter endnu på, at Herren vil vedkende sig os og velsigne os. Den smule forandring skal vi så nævne og være færdige. Ja, menighedens prædikant tager fat i timeligt arbejde og fortjener brødet med hånden istedetfor som hidtil med munden. Men det er jo en ærlig sag. Menigheden får så hans fritid og muligt noget af hans øvrige tid mod et passende og velvilligt vederlag.Frederik træder nu helt i baggrunden i Vejle. Han omtales ikke som medvirkende i referatet fra høstfesten i E. 20. september 1901 s. 305. I bladet fra 21. februar 1902 s. 60 nævner P. Christiansen, at Vejle har ...ingen særlig prædikant.Hvorfor gik det dårligt for Frederik i Vejle Svaret findes ikke i de kilder, jeg har haft til rådighed. Hvis der eksisterer en menighedsprotokol for hans tid i Vejle, kan den måske kaste lys over sagen. En bemærkning i Evangelisten kan tolkes, som om der ikke har været gode vilkår for Vejle menigheds prædikanter. Fra omtalen af Fred. Holms ordination kan hentes følgende citat: I parentes bemærket er det så vidt vides 6. gang at Vejle menighed har ladet ordinere. Om dette skal være til dens ros eller last, kan der måske være delte meninger om. Kan det tænkes, at Fred. Holms venner ville lægge nogen i menigheden det til lastEt dødsfald i Holbæk bliver Frederiks redning. E. fredag den 7. marts 1902 fortæller, at forstanderen i Holbæk, H.P. Nielsen er død. Fredag den 25. april meddeler S.M. Olsen, at Fred. Holm har sagt ja til menighedens opfordring til at blive dens prædikant. Frederik flytter med Augusta og lille Theodora til Holbæk, hvor han optager arbejdet fra 1. maj1902.Vejle er tavs. I beretningen fra Vejle i E. fredag 30. maj 1902 s. 172 omtales Fred. Holms afrejse ikke med et ord.Det hører med i billedet af situationen i Vejle, efter at de på den ene eller anden måde har skilt sig af med Frederik, at P. Christiansen fra Vejle i E. 19. januar 1904 s. 62 melder om stor tilbagegang og håbløshed. Forstanderen har med henvisning til sygdom nedlagt embedet, så menigheden står helt uden ledelse.Så meget desto mere træder Frederik i karakter i Holbæk. Vi møder ham i E. 7. nov. 1902 s. 355 som ordstyrer ved menighedernes efterårsmøde i Holbæk. Vi læser hans fyldige årsberetning i E. 23. jan. 1903 s. 29. Han har opgjort en statistik over prædikantvirksomheden. 5 prædikanter har virket i 1902 Frederik Holm dog kun fra 1. maj. Til gengæld er han formentlig den eneste fuldtidsansatte.Der er tilsammen holdt 141 prædikener i menighedens eget område og heraf har Frederik holdt de 67. Uden for menighedens område har br. Nielsen holdt 14 og br. Holm 113 prædikener. I øvrigt er beretningen en meget grundig og omfattende gennemgang af årets resultater og begivenheder, men uden de beklagelser og suk, som tidligere har kendetegnet Frederik Holms indlæg, skønt man må notere en tilbagegang med 3 medlemmer.I E. 13. februar 1903 s. 52 rapporterer menigheden i Eskildstrup om 2 missionsuger. Br. Holm i Holbæk har prædiket ved disse lejligheder for mange tilhørere. 29. maj 1903 s. 173 beretter menigheden, at br. Fr. Holm Holbæk talte Kr. Himmelfarts dag.5. august 1903 fødes Augusta og Frederiks 2. pige, Magdalene, i hjemmet på adressen Rolighedsstræde 207 A i Holbæk. Her i Holbæk leves det jævne menighedsliv. Der rapporteres ikke om store begivenheder. I E. 10. april 1903 s. 125 svinger Frederik sig dog op til en vis missionærbegejstring i forbindelse med en dåbshandling. Han fortæller om en mand, hvis kone i lang tid har været medlem af menigheden uden at han har villet følge hende. Deres lille søn bliver meget syg, og i frygten for at miste ham hengiver faderen sig til bøn og aflægger et løfte til Gud om, at han vil omvende sig og lade sig døbe, hvis drengen overlever. Sønnen kommer sig, men manden glemmer at holde sit løfte. Så en dag sidder drengen udenfor på trappestenen og falder pludselig livløs sammen. Faderen opfatter det som Guds straf og opfylder nu sit løfte og lader sig døbe.Det er en klassisk missionsberetning, som har inspireret Frederik Holm. Han har ønsket at virke som Guds redskab til omvendelse, og menighedslivet i Vejle og Holbæk har ikke levet op til hans oprindelige drøm om at virke som missionær blandt hedninge. Det som mest har lignet denne drøm er hans rejser ud i landet til steder, hvor der ikke var etablerede baptistmenigheder.Frederiks forhold til Slagelse har vi ikke stor viden om. Vi kan se i E. 6. november 1903 s. 358, at han deltog i et efterårsmøde i Slagelse. Han gjorde sig igen gældende med sit syn på orden og systematik i form af et forslag om forbedring af baptisternes medlemsbevis. Det sendes videre til litteraturkomiteen. Desuden holder han foredrag om Helliggørelse og prædiker ved søndagsgudtjenesten.Mismodet i Holbæk skinner atter igennem i Frederiks årsberetning i E. 20. jan. 1904 s. 37. Der er stilstand med 114 medlemmer. Ungdomsforeningen har ikke megen saft eller kraft i sig; det siger jeg med ansigts blusel og forfærdelse, skønt jeg er dens formand ...Så dukker der en mulighed for lokal begejstring op: Holbæk skal have årskonferencen i 1904. I E. 15. apr. 1904 s. 93 skriver Fred. Holm om forberedelserne. Søndagsmøderne skal holdes i Teatersalen. Middag og aftenspisningen vil finde sted på Hotel Postgården. Kapellet skal restaureres i maj. I E. 13. maj 1904 fortsætter S.M. Olsen med selve indbydelsen. Menigheden vil sørge for logi til afordnede plus et begrænset antal gæster for 1 kr. pr. dag. Tilmelding til missionær F. Holm i Rolighedsstræde Holbæk.Så går det atter galt for Frederik. I omtalen i E. 10. juni 1904 s. 185 fortælle S. M. Olsen om en opstået forhindring, idet menighedens prædikant Br. Fr. Holm uventet fik sin indkaldelsesordre til militærtjeneste netop på den tid, som konferencen holdes. Men både han, såvelsom menigheden ville dog ikke, at dette skulle forhindre konferencens afholdelse til den en gang fastsatte tid, fra 8. - 12. juni.Af referatet fra konferencen i E. 17. juni 1904 s. 201 fremgår, at Menighedens prædikant Br. Fr. Holm var forhindret i at være til stede, idet han netop kort tid forinden havde måttet rejse til Bornholm for at trække i soldatertrøjen. Det var måske en formildende omstændighed, at det var på Bornholm, men for Frederik har det nok været en stor skuffelse, at han ikke kunne varetage sine ansvarsfulde opgaver ved denne lejlighed, hvor baptistsamfundets mest respekterede og ansete personer - herunder hans farbror P.A. Holm, deltog.Genindkaldelsen har Frederik Holm nok benyttet til at overveje sin fremtid. I hvert fald oplyser årsberetningen fra Holbæk menighed i E. 27. januar 1905 s. 29: ... I august måned opsagde br. Holm sin plads som menighedens prædikant, således at han fra 1. januar var løst fra sine forpligtelser over for menigheden ...Det har nok været et nyt håb for Frederik om at virkeliggøre sine hede missionærdrømme, der har fået ham til at tage dette skridt. Han indgik aftale med Udvalget for missionen i Sydøstsjælland om i 2[probably 12] måned at missionere i Sydøstsjælland. Da han havde lovet at holde 16 møder gennem 2 uger i Såby og at være 1 uge i Eskildstrup, blev det først fra 1. februar, han kunne drage af sted til det danske hedningeland forfatterens formulering.I E. 17. febr. 1905 s. 53 skriver Frederik om Missionen i Sydøstsjælland. Han sluttede i Holbæk 8. januar, pakkede sinvadsæk, medbragte rejseorgel og guitar og drog afsted. Vi får et indtryk af hans møjsommelige missionsrejse. Instrumenterne måtte han have hjælp fra folk med hest og vogn til at fragte mellem mødestederne. Der kom mange mennesker til møderne, hvad Frederik selv mente, nok skyldtes den megen musik.På Køgeegnen holdt han 8 prædikener og 1 bønmøde på Eskildstrups stationer. En af disse har sandsynligvis været Anders og Louise Rasmussens hjem i Vallø Storskov, da de netop tilhørte Eskildstrup menighed. Han fortæller også, at de lejede Danevirke på Køge Torv en aften. Det var dog ringe besøgt.Derefter drog Frederik ud i nyt land på den østlige side af Køge-Faksebanen. Om denne ekspedition hører vi i E. 17. marts 1905 s. 85. I Stevnsherred gik han omkring i Hellested, Arnøje, Tommestrup og Højerup. Missionen bestod dels i samtale med mennesker, han mødte, og som var villige til at høre, hvad han havde på hjerte, og dels ved møder i hjemmet hos mennesker, der sympatiserede med frikirkebevægelsen. Men - fortæller han - det var meget svært at opnå på grund af modstanden fra folkekirkens præster.Her var det betydeligt lettere i Lellinge, som han også besøgte. Men det er også på den anden side af Køge langt fra hedningelandet forfatterens bem..Br. P. Petersen, en anden missionær, sluttede sig til ham, og sammen besøgte de Præstø, Tågeholt, Tjørnehoved, Langebæk og Lundby.I E. 7. april 1905 s. 109 fortæller Frederik om sin videre færd til Haslev, Terslev, Næstved, Tyvelse og Knudstrup. Han opnår den bedste appel, når han har orglet med. Og så slutter han med endnu et dybt suk:Når jeg opløfter øjnene og ser markerne hvide til høsten, så beklager jeg, at mine evner er så ringe og min tro så svag. Må Herren lære vore hænder til striden og opdrage os til tro på sejren.Det er ikke i Evangelisten, vi skal søge oplysninger om Frederiks hjemmeliv. Vi må gå ud fra, at Augusta har måttet klare sig alene med de to små piger i lange perioder, hvor Frederik har været på farten. Hvornår familien flyttede fra Holbæk til Slagelse ved vi ikke præcis, men det har formentlig ikke været længe efter, at Frederik januar 1905 fratrådte i Holbæk. Første gang, vi møder ham i Slagelse, er i E. 9. febr. 1906 s. 46, hvor menigheden i Eskildstrup som en af de medvirkende ved en gennemført møderække nævner Fr. Holm fra Slagelse.Frederik fortsætter sin missionærvirksomhed i Sydøstsjælland. I E. 23. marts 1906 s. 94 fortæller han om vinterens mission og nævner herunder besøg i Vråby.I disse år lægges grunden til alliancen Rasmussen - Holm. I en sang, Johannes Rasmussen skrev til sin svigerinde Theodoras min mors 70 års fødselsdag, fortæller han, at Frederik Holm aflagde besøg og virkede med guitarspil, sang og tale både i Storskov - det har været mellem 1900 og 1906 - og i Vråby, altså på Hovtvedegård, hvor familien boede1906 - 1908. I begge tilfælde har det været i Louise og Anders Rasmussens hjem. Johannes Rasmussen omtaler i sine skrifter en sangbog, som hans moder Louise samlede med Frederik Holms sange. I Storskov må han også have truffet skovfoged Ole Nielsen, Louises far, og i Vråby Anders Rasmussens forældre, der på det tidspunkt boede på Hovtvedegård på aftægt, og som ligeledes var baptister og medlemmer af menigheden i Eskildstrup. Frederik har formentlig kendt dem fra sine talrige besøg i denne menighed.Johannes skriver også, at Frederik havde Augusta og de to små piger med. Der har Ove og Theodora altså mødt hinanden og sikkert leget sammen som ganske små. Det har været en større rejse, som formentlig har betydet, at familien fra Holbæk og senere Slagelse har overnattet i Vråby.Johannes fortæller i sangen, at der gik lang tid, hvor de to familier ikke mødes. Nogen kontakt kan der dog have været gennem det fælles trossamfund. Det var da også, som jeg husker beretningen, på en menighedsudflugt til Stevns eller Møns Klint, at Ove friede til Theodora. Efter hjemkomsten til Slagelse proklamerede Lene med adresse til Oves kraftige næse ifølge hendes egen beretning:Kærlighed gør blind, og næsen svinder ind - Dora er blevet forlovet.Med Slagelse som basis fortsætter Frederik sin virksomhed som rejsende missionær. I E. 20. apr. 1906 skriver Fred. Holm om sin rejse i Jylland som søndagsskolemissionær for Dansk Søndagsskoleforening, et samarbejde mellem baptisterne, metodisterne og Frimissionen.Ind imellem får vi et positivt indtryk af Frederiks deltagelse i menighedslivet i Slagelse. I E. 5. okt. 1906 s. 317 skriver han om høstfesten 16. september. Der er på ny en humoristisk og optimistisk undertone i ordvalget. Han er kommet hjem!Gennem omtalen i Evangelisten får man det indtryk, at Frederik falder til ro i Slagelse - at han har fået afprøvet sine ambitioner i menighedslivet og affinder sig med en mere tilbagetrukken rolle. I E. 4. december 1908 s. 385 fortæller J.O. Andersen om et besøg i Slagelse på sin vintermission: Der er en god søndagsskole, som Br. Holm leder, og han hjalp også godt ved møderne med sang og musik, som altid bringer god stemning. Da Slagelse menighed fra april 1910 indgår i Evangelistens prædikantliste er det da også med Frederik Holm som regelmæssig prædikant de steder, hvor de ugentlige gudstjenester afholdes.Det er nogle lidt mistrøstige rapporter, der kommer fra Slagelse 1908-10 om stilstand og manglende fremmøde. Ind imellem dog en optimistisk rapport i bladet, som 25. marts 1910 s. 93, hvor H antagelig Frederik beretter om et besøg af Christian Sommer og Elise Christensen, der samlede mange tilhørere: Møderne var en sand velsignelse for os, der deltog. Kunne vi blot have fortsat noget længere.Omtalte Christian Sommer var forstander i Hjørring ved baptisternes årsmøde i 1909, og blev 1915 præst i menigheden på Amager, indtil han i efteråret 1931 blev udelukket under menighedstugten angiveligt på grund af utugt. Der var ikke enighed om denne beslutning, og 32 medlemmer fulgte ham, da han i 1932 dannede Philadelfia Baptistmenigheden på Christianshavn, som dog ikke fik nogen lang levetid Bent Hylleberg m.fl.: Et kirkesamfund bliver til s. 311. Han er forfatter til digtsamlingen Under Himlens Hvælv - Hjemstanvnssange fra Bornholm, udgivet af Colbergs Boghandel, Knud Jørgensen, Rønne 1929. Jeg er i besiddelse af et eksemplar, dedikeret til mine forældre: Til Theodora og Ove Rasmussen, med kærlig Hilsen. 58-29. Christian Sommer.Christian Sommer var søn af Frederik Holms nære ven, den bornholmske snedker Jens Peter Sommer, som fremstillede Theodora og Oves flotte hvide dobbeltseng og en tilhørende kommode, som jeg husker fra min barndom. Forbindelsen mellem de to bornholmske slægter blev fornyet ved ægteskabet mellem min broder Asger og Clara Sommer Christensen, datter af Christian Sommers søster. Det er en sjov tanke, at Asger med al sandsynlighed er undfanget i den dobbeltseng, som var fremstillet af morfaderen til hans kone Clara. Dobbeltsengen eksisterer ikke mere, men kommoden er nu hos Asger og Claras ældste søn Anders. Christian Sommers datter Kate optrådte i min barndom som nær ven af familien Brandt Johansen, altså Frederik Holms yngste datter Magdalene, hendes mand Poul og børnene Ole og Aase, der benævnte hende Tante Kate.I 1914 viser det sig, at Frederik nok ikke er faldet helt til ro. Bladet Evangelisten giver ingen forklaring, da Frederik i august 1914 forsvinder fra prædikantlisten. Man kan i referatet fra Slagelse i nr. 4, 28.januar 1916 s. 26 læse, at Hans Hansen fra Næstved skal dele sin virksomhed mellem Slagelse og Næstved. Senere på året afgår den mangeårige forstander H. Larsen, der kan fejre sit 50 års jubilæum som prædikant E. 08.12.1916 s. 390.Det kan meget vel være Frederiks egen beslutning at fratræde som prædikant. Familien har bygget deres eget hus i Tordenskjoldsgade og fraflytter omkring dette tidspunkt lejligheden i baptistkirken. Han etablerer selvstændig snedkervirksomhed og de offentlige hverv i Slagelse kan også være kommet til at optage ham mere. Vi ved desuden fra Vejle- og Holbæktiden, at det ikke er usædvanligt for Fred. Holm at køre træt i det lokale menighedsliv,.Frederik Holms arbejde som snedker i Slagelse var ifølge vejviserne først som snedkersvend, men med vejviseren for 1920-23 er stillingen ændret til snedkermester og adressen til Tordenskjoldsgade 5.Ifølge de lokale vejvisere for Slagelse 1910, 1913 og 1915-18 boede familien Holm i Løvegade 61, altså i baptistkirken. Kirkebygningen var opført 1895 i en tid, hvor baptistsamfundet havde stor fremgang i Danmark. Siden er der sket store forandringer, og her 100 år efter har baptisterne ikke selvstændig menighed i Slagelse. Frederik Holm er sparet for den oplevelse at læse Sjællandske fra 31. juli 2006, hvor en journalist refererer under overskriften På besøg i lystens kirke. Den tidligere baptistkirke anvendes nu som bordel, og journalisten interviewer pigen Laura i hendes arbejdstøj ved baren i den tidligere kirkesal.Den sidste af de nævnte vejvisere er tilsyneladende ikke ajour, for i 1913 byggede Frederik Holm huset på adressen Tordenskjoldsgade 5, hvor familien flyttede ind. Tidspunktet er baseret på den oplysning i Tingbogen, at han det år optog en 1ste prioritet i Østifternes Kreditforening på kr. 5000. Der kan være en tilsvarende forsinkelse i ændringen af stillingsbetegnelsen fra svend til mester.I 1915 skifter Evangelisten navn til Baptisternes Ugeblad herefter BU. 1922 efter 8 år, dukker Fred Holms navn igen op i bladet. Det sker i forbindelse med pigernes dåb, der omtales i BU nr. 16, 21. april 1922 s. 122: ... Søndagen den 2. April havde vi den Glæde at døbe 2 unge Piger, begge Døtre af Br. Fr. Holm.Forklaringen på Frederiks fravær får vi først i BU 2. marts 1923 s. 66 i et referat fra Slagelse menighed: Søndagen den 21. Januar blev en Festdag for os. En Mand, hvis Hustru i Forvejen tilhører Menigheden, blev døbt, og Br. Fr. Holm, som i nogle Aar har staaet uden for Menigheden, indtraadte som Medlem igen og blev sammen med de nydøbte budt velkommen i Menigheden. Augusta er ikke omtalt, og det kan skyldes, at hun er forblevet i menigheden efter mandens udtræden, og at hun og døtrene stadig har haft deres gang der.I BU 6. april 1923 s. 107 refererer N.J. Stigborg fra Holbæk - Slagelse: ... I Slagelse, hvor jeg jo virker den 3. Uge i hver Maaned ... Menigheden glæder sig naturligvis meget over at have Br. Fr. Holm i sin Midste igen, hvilket den jo regner med skal komme til at betyde et godt Plus i dens Arbejdskraft.Herefter får Frederik sin renaissance. Han optræder atter i prædikantlisten næsten hver uge, og BU 16. november 1923 s. 362 fortæller, at menigheden den 21. oktober 1923 valgte Frederik Holm til forstander. Først i en alder af 52 år har Frederik opnået den status, som hans døtre over for os børn med stolthed gav indtryk af havde kendetegnet heleSlagelseepoken. Som det fremgår ovenfor, har der været tale om lidt kosmetisk forskønnelse af det billede af deres far som anset baptistpræst, de ville videregive. For mig som slægtsforsker viser det sande billede af min morfar en langt mere spændende og nuanceret personlighed, end min mors skønmaleri.Det er forståeligt, hvis hendes første lykkelige år i ægteskabet med Ove Rasmussen har fyldt meget i erindringen. Det ser ud som om, Ove og Frederik har haft et godt fællesskab både om snedkervirksomheden og i menighedslivet, hvor Ove kort efter ægteskabet med Theodora af menigheden blev valgt som hjælpeprædikant. se omtalen under Ove RasmussenIfølge den beretning, jeg erindrer fra min mor, Theodora, flyttede hun og Ove ved deres ægteskab i 1927 ind i pedellejligheden i baptistkirken. Få år efter flyttede de til Endeslev som omtalt i beretningen om Ove Rasmussen.Omkring 1929 har der været en periode, hvor Frederik og Augusta har haft begge deres døtre med svigersønner boende dør om dør i Slagelse. Theodora og Ove i baptistkirkens lejlighed og Lene og Poul i Tordenskjoldsgade sammen med Augusta og Frederik. De har haft et stærkt fællesskab omkring menighedslivet i baptistsamfundet, hvor de alle har medvirket aktivt. Det fællesskab fortsætter, så længe Augusta og Frederik lever og derefter med fortsat tæt kontakt og hyppige besøg mellem de to familier i Endeslev og København senere Køge, så længe Ove, Poul, Theodora og Lene levede. I FT-1930 bor Frederik og Augusta i sidebygningen og Poul og Magdalene i stuelejligheden i forhuset på Tordenskjoldsgade 5. Da er Ove og Theodora netop flyttet til Endeslev.Frederik Holm har også været ejer af Løvegade 50, men tidspunktet for erhvervelsen er ukendt. Tingbogens ældste oplysning er fra 1930, hvor han sælger ejendommen. Den har været benyttet til lager og udstilling for den ligkisteforretning, han i et kort tidsrum drev sammen med svigersønnen Ove. Der er en lille værkstedsbygning bag huset, som formentlig har været brugt af snedkeren.Alt tyder på, at der omkring 1930 på ny sker afgørende ændringer i Frederiks forhold til menigheden. Fra 1928 har svigersønnen Ove ifølge prædikantlisten i BU i stigende omfang fungeret som hjælpeprædikant. Samtidig aftager Frederik Holms menighedsaktiviteter for i 1930 for en tid helt at ophøre.I BU 23.maj 1930 s. 162 findes et referat af en fest i kirken den 27. april 1930. Festen var både Afskedsfest for Br. O. Rasmussen se biografien for denne og velkomst for Br. O.G. Jensen, København, som er flyttet hertil for at tjene Slagelse Baptistmenighed som Prædikant og Leder. Det mest påfaldende er, at Frederik Holm ikke omtales med et eneste ord. Han forsvinder ud i mørket her kort før, han fylder 60 år. Først 6 år efter BU nr. 24 s. 192, 12.06.1936 dukker hans navn op på prædikantlisten for den 14. juni 1936. 1. og 13. november 1936 og 31. januar og 14. marts 1937 finder vi ham igen på listen.For at komme tilbage til det andet historiske træk - socialdemokratiet og Staunings epoke - har Frederik Holm også sat sig politiske spor i Slagelses lokalsamfund. Han var et fremtrædende medlem af Socialdemokratiet, hvor han sad i bestyrelsen for Hjælpekassen - i en periode som formand.Ved indvielsen af Slagelse Sparekasses afdeling i VestsjællandsCentret mandag den 1. april 1996 blev jeg kontaktet af Else Hansen, Hestemøllestræde 1 C, 4200 Slagelse.Hun havde som barn boet på 1ste sal i Tordenskjoldsgade 5, mens Frederik Holm ejede huset, og har kendt både Theodora og Ove - »ham der sang så godt±!Frederik Holm havde hun ikke haft megen personlig kontakt med, sagde hun på mit spørgsmål om, hvordan han var. Han virkede lidt bestemt. Man legede ikke alt for ubehersket omkring ham. Men generelt havde hun et positivt billede af ham.Else Hansen kan vi genfinde i folketællingen fra 1925, hvor hun og hendes søster og deres forældre, Julie og Carl Jacobsen er oplyst som lejere på 1. sal i Tordenskjoldsgade 5. Else er født i 1913. I samme registrering oplyser Frederik Holm sin stilling som Sygekassekasserer. Både Theodora og Magdalene betegnes Telefonistinde.I 1929 solgte Frederik ejendommen Tordenskjoldsgade 5 til svigersønnen Poul Brandt Johansen, som året før havde giftet sig med datteren Magdalene. Det er sandsynligt, at de to nygifte er flyttet ind i huset, men i 1931 flyttede de til Østrigsgade i København. I december 1940 sælger Poul Brandt Johansen ejendommen. Det er formentlig sket i sammenhæng med, at Frederik Holm tager ophold hos sine to døtre.Sin sidste tid har Frederik Holm skiftevis opholdt sig hos Lene og Poul i Brønshøj, hvor han havde adresse og et værelse på 1. sal, og i Sandgravhus i Endeslev hos Theodora og Ove.Aase Brandt Johansen fortæller: En dag i 1942, da familien var på besøg i Endeslev, kom Asger, der var 6 år, løbende ind og fortalte, at Morfar lå og snorkede udenfor. Frederik Holm var på vej til det udendørs lokum blevet ramt af en hjerneblødning, som han døde af på Fakse Sygehus uden at være kommet til bevidsthed.På det tidspunkt var forfatteren til denne beskrivelse 2[probably 12] år, så jeg har ingen personlig erindring om ham. Men fra min mor ved jeg, at der var et varmt, bedstefaderligt forhold mellem os. Hun knyttede beretningen til det foto, der viser os sammen. Jeg husker, hun beskrev en episode, hvor jeg siddende på hans skød stak hånden ned i hans kaffekop og blev skoldet. En ulykkelig morfar strøg hen over min hånd, og den ødelagte hud fulgte med.Frederik ville bruge sit liv på det, hans overbevisning fortalte ham, var det rigtige. De faktiske omstændigheder medførte, at virkeligheden undertiden ikke svarede til hans håb og ønsker. Samlet ser jeg billedet af en velbegavet, alvorsfuld og varm personlighed med en god portion stædighed. En rastløs natur og et barn af sin tid, tro mod sin overbevisning og sit kald.

1898

1 Okt

Unknown

Vejle: Tiltrådt som prædikant i baptistmenigheden

1898

11 Dec

Unknown

Vejle: Ordination som prædikant i baptistmenigheden

1899

Military

Apr - sept

1899

8 Dec

1902

1 Maj

Unknown

Holbæk: Tiltrådt som prædikant i baptistmenigheden

1905

1 Jan

Unknown

Holbæk: Fratrådt

1923

21 Jan

Unknown

Slagelse: Genindtrådt i Baptistmenigheden

1923

21 Okt

Unknown

Slagelse: Valgt til forstander for baptistmenigheden

1942

5 Mar

Død

Fakse sygehus

1942

13 Mar

Begravet

Sct. Mikkels Kapel i Slagelse

Kilde: