Født

Hun voksede op i en rig storkøbmandsfamilie, og hjemmet var centrum for et varieret kulturliv som hendes faster Sophie Thalbitzer har beskrevet. Komponisterne C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau og digteren Adam Oehlenschläger var hyppige gæster, og der blev spillet megen musik i hjemmet. Som 15-årig mødte hun ved en musikalsk sammenkomst den lidt ældre J.P.E. Hartmann, der allerede som 19-årig var organist ved Garnisons Kirke efter sin far. Så snart han havde fuldført sine jurastudier og var blevet ansat som sekretær ved Den borgerlige indrulleringskommission kunne de 1829 gifte sig. De næste 20 år fødte hun 10 børn, hvoraf de 4 dog døde som børn.Emma Hartmann var en levende, udadvendt og ukonventionel person der sørgede for at Hartmann aldrig faldt til hvile i nogen bekvem form. Hun var idealet af den vækkende og befrugtende kritiker, og hun var ikke bange for at give sin misbilligelse endogså meget kategoriske former. Det fortælles, at hun ved en lejlighed uden videre puttede en komposition, hendes mand havde ladet hende gennemse, i kakkelovnen, fordi den efter hendes mening, ikke var ham værdig. Til hverdag spillede Emma om aftenen med sine børn, improviserede for sig selv ved klaveret og sang i nogle sæsoner også i Musikforeningens kor. Derudover skrev hun enkelte salmemelodier mest til sine børn. Hun interesserede sig også for andre former for kultur som kunst, litteratur og filosofi, gik ofte i teatret og kunne indgå i en æstetisk diskussion med sine gæster. En af hendes veninder skrev, at et møde med Emma var som at få en aandelig Snaps.