Født

Aalborg

xFrederik Thuresen, født 1613 i Aalborg, død 17 apr 1675, stilling: Stadsoberst i København.Han var opkald efter sin farfar. Var ejer af Bremersvold på Lolland. Han døde i 1675 som en af Danmarkshistoriens mere kendte skikkelser.Frederik ThuresenThuresen, Frederik, 1613-75, Stadshauptmand i København, er født i Aalborg 8. Dec. 1613. Både hans fader, Thure Frederiksen, og moderen, Ingeborg Hansdatter, hørte til byens styrende kredse, og F. T. havde adskillige ålborgske borgmestre og rådmænd blandt sine forfædre, ligesom Maren Turis Gade i Aalborg endnu bevarer mindet om hans oldemoder. 16 år gammel blev han sendt til København for at uddanne sig som handelsmand, og i de følgende år foretog han adskillige rejser til Frankrig, England, Skotland og Nederlandene. Efter at have taget borgerskab og fast bopæl i København ægtede han 29. sept. 1645 Else Isaksdatter Koritz, Christian Flors enke. Han tog sig med iver af de forskellige offentlige hverv, der blev ham pålagte, tjente sig op gennem alle grader i borgervæbningen og var under Københavns belejring 1658-60 væbningens øverste chef eller Stadshauptmand. Begivenhederne viste, at han var den rette mand på denne plads, og han førte under de vanskelige forhold Kommandoen med myndighed og kraft. Den plads på volden, hvor han under belejringen havde sit telt, blev efter ham senere kaldt Stadshauptmandens Bastion; den lå for enden af Gothersgade. Under belejringen stod han tillige som en af førerne for det københavnske borgerskabs politiske krav. Han var medunderskriver af de andragender, som byens fornemste borgere i maj. Og i okt. 1658 indgav om privilegier for byen og særlig om oprettelsen af et byråd, de senere 32 mænd; og da der 14. april 1659 første gang foretoges valg til dette råd, blev han ikke blot selv medlem af forsamlingen, men tillige dens første formand og skulle som sådan have fri adgang til kongen. Og en ikke mindre betydelig rolle spillede han efter krigens slutning under forhandlingerne om den nye statsforfatning. Han var en af Københavns repræsentanter på rigsdagen 1660, var medlem af det stænderudvalg, der skulde rådslå om den nye regeringsform, og var end også deltager i Frederik IIIs allerhemmeligste forhandlinger med Svane og Nansen. Selvfølgelig støttede han planerne både om arveregering og eneveldsmagt, og da det var ham, som havde det væbnede borgerskab under sin kommando, betød hans tilslutning til de nye tanker ikke så lidt. Han besad da også i fuldt mål Frederik IIIs tillid. kongen skænkede ham sit billede i diamanter, hængende i en stor og tyk guldkæde, han udnævnte ham til Assessor i krigskollegiet, og da borgervæbningen i 1663 blev unddraget magistratens område, blev Thuresen som dens chef Stadsoberst stillet direkte under kongen.Thuresen. Var en velhavende mand. Under belejringen kunde han at forstrække kongen med proviant til bøsseskytterne, hvorfor han fik jordegods i pant, og i 1661 ejede han foruden en gård ved Stranden nuværende Nr. 16, som han selv beboede, en gård, 2 huse og 10 våninger i København. 1673 købte han Godset Bremersvold på Lolland. Ved testamente af 14. juni 1667 skænkede han 6000 Sldl. i velgørende øjemed, halvdelen til København, halvdelen til hans Fødeby Aalborg. Senere gav han 1000 Sldl. til Nicolai Kirke i København. -- Han døde 17. april 1675, og hans lig førtes under store æresbevisninger fra hans hjem til Nicolai Kirke. Sammesteds var hans hustru bleven begravet 29. Jan. 1673. Deres ægteskab var barnløst. -- Et maleri af Thuresen. hænger på rådhuset i Aalborg; et andet gik til Grunde ved Frederiksborg Slots Brand 1859.Kilde:A. H. Nielsen, Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg.