Født

Drammen

Da faderen, som kort før sønnens fødsel var bleven embedsmand i Norge, ved dettes adskillelse fra Danmark ikke ønskede at knytte sig til Norge, vendte han tilbage til sit fædreland i sønnens 12. år, og denne blev således opdraget på dansk og som dansk. Faderen ønskede, at han skulle studere, men da han ikke havde lyst dertil, kom han, 17 år gammel, på Kunstakademiet og blev elev hos C.V. Eckersberg. Akademiet gik han jævnt, men ikke særlig hurtig igennem, vandt 1824 den mindre, 1828 den store sølvmedalje, konkurrerede til guldmedaljen og vandt en pengepræmie. Det var dog først, da han tredje gang konkurrerede, at han vandt den mindre guldmedalje for Jesus helbreder de syge 1829, og trods gentagne forsøg lykkedes det ham ikke at vinde den store. Det var dog ikke den tekniske dygtighed, det skortede på, thi han havde tilegnet sig hele den eckersbergske skoles dygtighed i tegning, om end med skolens skarphed i omridsene og flade modellering, der stod i modsætning til det virkelig maleriske blik, han havde for farvernes sammenstilling og symfoniske virkning. Men hans måske noget tørre virkelighedssans strakte ikke til, når han skulle sammensætte et historiemaleri og give sammenspillet mellem personerne dramatisk udtryk. Høyen fandt hans historiske Sager altid utaalelige, og selv i hans senere genrebilleder var det mere den portrætagtige, omhyggelige udførelse og den heldige farvevirkning end det sjælelige liv, der gav hans billeder interesse. Imidlertid havde han begyndt at udstille allerede 1824, portrætter, enkelte motiver fra Walter Scott og Ossian og, med større held, arkitektoniske studier: Figursalen paa Charlottenborg, Børstrappen, Toldboden, Marked i Viborg, Fængselsbygningen ved Raad- og Domhuset m. fl. med sirlig udførte figurer, grebne ud af det daglige liv, men i almindelighed kun virkende som malerisk staffage, hvor meget end den øvede figurmaler var kendelig i udførelsen; kun undtagelsesvis kunde en figur have et sådant præg af personligt liv, at man ret kunde glæde sig over den. Men helheden i den maleriske virkning, som, trods den udførlige fordybelse i enkelthederne, var fortrinlig holdt, gjorde dog disse mindre billeder til kunstværker, der vakte opmærksomhed og let fandt købere til datidens mere end beskedne priser, 50-70 rigsdaler for et billede, som det måske havde taget måneder at udføre. Blandt hans portrætter var den næsten som genrebillede behandlede gengivelse af den gamle maler professor Lorentzen i hel figur, siddende foran staffeliet i sin malerstue, et både fra formens og farvens side vellykket billede, om end af lille omfang.[redigér] UdenlandsrejseRørbyes ønske om at komme udenlands 1833 vandt derfor hurtig anklang i Akademiet, der varmt anbefalede ham for hans talent som portrætmaler, og 1834 fik han rejseunderstøttelse af fonden ad usus publicos og afrejste til Italien. Her mødtes han med arkitekten M. Bindesbøll og rejste året efter med ham til Tyrkiet og Grækenland, en rejse, som den gang hørte til sjældenhederne. Hans fortrinlige studier fra disse egne vakte derfor megen opmærksomhed i Akademiet, og de billeder, som han i de følgende år udførte efter dem, tiltalte publikum ikke alene ved udførelsen, men også ved det fremmedartede præg, der ligesom hensatte beskueren i en sol- og farverig eventyrverden. Da han i 1837 var kommen hjem, blev han på de nys nævnte studier enstemmig agreeret og fik til opgave for at blive medlem at male et optrin af det tyrkiske folkeliv. Han tog sit motiv fra en studie af Karavanebroen i Nærheden af Smyrna og blev 1838 enstemmig optagen til medlem. Forinden var ved forårsudstillingen samme år. Udstillingsmedaljen bleven ham tilkendt, den første gang, denne medalje blev uddelt, for et i rig farveharmoni udført billede: En tyrkisk Notar, som afslutter en Ægtepagt Moltkes malerisamling.[redigér] Sygdom og dødHans helbred var ikke godt, og efter at han 29. august 1839 havde ægtet Rose Frederikke Schiøtt 1810 - 1859, rejste han om efteråret atter til syden i håb om, at et ophold i Italien skulle styrke hans helbred. Trods al sygelighed malede han under dette ophold i Italien et af sine livfuldeste billeder: Torvet i Amalfi udstillet 1842. Efter hjemkomsten i 1841 udførte han på grundlag af ældre og nyere studier 2 så forskellige, men i sund opfattelse lige værdifulde billeder som 0sterlændere uden for et tyrkisk Kaffehus udstillet 1845 og Skagboere ved Stranden udstillet 1848, der begge tilhøre statens samling. Et af de billeder, hvori hans sans for fin og sanddru farvevirkning træder mest levende frem, er Kapellet i Klosteret St. Benedetto i Subiaco 1843, der ligeledes findes i statens samling. I 1844 blev han professor ved Akademiets Modelskole og så en mere tryg fremtid i møde, men en underlivssygdom, der fra ungdomsårene havde tæret på hans kræfter, fik forholdsvis pludselig karakter af en kræftsygdom i maven. Efter et kort sygeleje afgik han ved døden 29. marts 1848, efterladende sin unge hustru som enke med flere små børn.Medlem af Kunstakademiet, se Weilbachs KunstnerlexikonMartinus Christian Wesseltoft Rørbye 17. maj 1803 29. august 1848 er dansk guldalder kunstmaler, kendt for sine landskabs- og arkitekturmalerier.Martinus Rørbye blev født i Drammen i Norge i 1803. Da Norge i 1814 frigjordes fra Danmark, flyttede familien tilbage til Danmark. Han begyndte på Kunstakademiet i 1819 som elev af C.A. Lorentzen, og fik desuden privattimer hos C.W. Eckersberg.Rørbye var den første maler der udnyttede det enestående klare lys på Skagen, i maleriet Strandscene på gamle Skagen med et optrækkende uvejr fra 1834. Skagen blev et halvt århundrede senere verdenskendt gennem Skagensmalerne, Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer.Martinus RørbyeFra Wikipedia, den frie encyklopædiGå til: navigation, søgEt selskab af danske kunstnere i Rom, malet af Constantin Hansen. Liggende arkitekten Bindesbøll. Fra venstre mod højre: Constantin Hansen, Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunck og Jørgen Sonne.Martinus Christian Wesseltoft Rørbye 17. maj 1803 29. august 1848 er dansk guldalder kunstmaler, kendt for sine landskabs- og arkitekturmalerier.Martinus Rørbye blev født i Drammen i Norge i 1803. Da Norge i 1814 frigjordes fra Danmark, flyttede familien tilbage til Danmark. Han begyndte på Kunstakademiet i 1819 som elev af C.A. Lorentzen, og fik desuden privattimer hos C.W. Eckersberg.Rørbye var den første maler der udnyttede det enestående klare lys på Skagen, i maleriet Strandscene på gamle Skagen med et optrækkende uvejr fra 1834. Skagen blev et halvt århundrede senere verdenskendt gennem Skagensmalerne, Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer.[redigér] Utålelige sagerMartinus Rørbye, kobberstik af Erling Eckersberg 1852Da faderen, som kort før sønnens fødsel var bleven embedsmand i Norge, ved dettes adskillelse fra Danmark ikke ønskede at knytte sig til Norge, vendte han tilbage til sit fædreland i sønnens 12. år, og denne blev således opdraget på dansk og som dansk. Faderen ønskede, at han skulle studere, men da han ikke havde lyst dertil, kom han, 17 år gammel, på Kunstakademiet og blev elev hos C.V. Eckersberg. Akademiet gik han jævnt, men ikke særlig hurtig igennem, vandt 1824 den mindre, 1828 den store sølvmedalje, konkurrerede til guldmedaljen og vandt en pengepræmie. Det var dog først, da han tredje gang konkurrerede, at han vandt den mindre guldmedalje for Jesus helbreder de syge 1829, og trods gentagne forsøg lykkedes det ham ikke at vinde den store. Det var dog ikke den tekniske dygtighed, det skortede på, thi han havde tilegnet sig hele den eckersbergske skoles dygtighed i tegning, om end med skolens skarphed i omridsene og flade modellering, der stod i modsætning til det virkelig maleriske blik, han havde for farvernes sammenstilling og symfoniske virkning. Men hans måske noget tørre virkelighedssans strakte ikke til, når han skulle sammensætte et historiemaleri og give sammenspillet mellem personerne dramatisk udtryk. Høyen fandt hans historiske Sager altid utaalelige, og selv i hans senere genrebilleder var det mere den portrætagtige, omhyggelige udførelse og den heldige farvevirkning end det sjælelige liv, der gav hans billeder interesse. Imidlertid havde han begyndt at udstille allerede 1824, portrætter, enkelte motiver fra Walter Scott og Ossian og, med større held, arkitektoniske studier: Figursalen paa Charlottenborg, Børstrappen, Toldboden, Marked i Viborg, Fængselsbygningen ved Raad- og Domhuset m. fl. med sirlig udførte figurer, grebne ud af det daglige liv, men i almindelighed kun virkende som malerisk staffage, hvor meget end den øvede figurmaler var kendelig i udførelsen; kun undtagelsesvis kunde en figur have et sådant præg af personligt liv, at man ret kunde glæde sig over den. Men helheden i den maleriske virkning, som, trods den udførlige fordybelse i enkelthederne, var fortrinlig holdt, gjorde dog disse mindre billeder til kunstværker, der vakte opmærksomhed og let fandt købere til datidens mere end beskedne priser, 50-70 rigsdaler for et billede, som det måske havde taget måneder at udføre. Blandt hans portrætter var den næsten som genrebillede behandlede gengivelse af den gamle maler professor Lorentzen i hel figur, siddende foran staffeliet i sin malerstue, et både fra formens og farvens side vellykket billede, om end af lille omfang.[redigér] UdenlandsrejseRørbyes ønske om at komme udenlands 1833 vandt derfor hurtig anklang i Akademiet, der varmt anbefalede ham for hans talent som portrætmaler, og 1834 fik han rejseunderstøttelse af fonden ad usus publicos og afrejste til Italien. Her mødtes han med arkitekten M. Bindesbøll og rejste året efter med ham til Tyrkiet og Grækenland, en rejse, som den gang hørte til sjældenhederne. Hans fortrinlige studier fra disse egne vakte derfor megen opmærksomhed i Akademiet, og de billeder, som han i de følgende år udførte efter dem, tiltalte publikum ikke alene ved udførelsen, men også ved det fremmedartede præg, der ligesom hensatte beskueren i en sol- og farverig eventyrverden. Da han i 1837 var kommen hjem, blev han på de nys nævnte studier enstemmig agreeret og fik til opgave for at blive medlem at male et optrin af det tyrkiske folkeliv. Han tog sit motiv fra en studie af Karavanebroen i Nærheden af Smyrna og blev 1838 enstemmig optagen til medlem. Forinden var ved forårsudstillingen samme år. Udstillingsmedaljen bleven ham tilkendt, den første gang, denne medalje blev uddelt, for et i rig farveharmoni udført billede: En tyrkisk Notar, som afslutter en Ægtepagt Moltkes malerisamling.[redigér] Sygdom og dødHans helbred var ikke godt, og efter at han 29. august 1839 havde ægtet Rose Frederikke Schiøtt 1810 - 1859, rejste han om efteråret atter til syden i håb om, at et ophold i Italien skulle styrke hans helbred. Trods al sygelighed malede han under dette ophold i Italien et af sine livfuldeste billeder: Torvet i Amalfi udstillet 1842. Efter hjemkomsten i 1841 udførte han på grundlag af ældre og nyere studier 2 så forskellige, men i sund opfattelse lige værdifulde billeder som 0sterlændere uden for et tyrkisk Kaffehus udstillet 1845 og Skagboere ved Stranden udstillet 1848, der begge tilhøre statens samling. Et af de billeder, hvori hans sans for fin og sanddru farvevirkning træder mest levende frem, er Kapellet i Klosteret St. Benedetto i Subiaco 1843, der ligeledes findes i statens samling. I 1844 blev han professor ved Akademiets Modelskole og så en mere tryg fremtid i møde, men en underlivssygdom, der fra ungdomsårene havde tæret på hans kræfter, fik forholdsvis pludselig karakter af en kræftsygdom i maven. Efter et kort sygeleje afgik han ved døden 29. marts 1848, efterladende sin unge hustru som enke med flere små børn.